RADONMÅLING. Selv om mange husejere kender til radon, vælger fire ud af ti ikke at gøre noget ved det.
Foto: Lasse Kofod

RADONMÅLING. Selv om mange husejere kender til radon, vælger fire ud af ti ikke at gøre noget ved det.

Husejere overhører advarsler om giftig luftart

Selv om otte ud af ti husejere kender til radon, får mange ikke tjekket hjemmet.

Sygdom

»Jeg gør det i morgen«.

Sådan kunne undskyldningerne for at undgå tandlægetjekket, rygestoppet eller mødet med pensionsrådgiveren lyde. Men også når det kommer til at få undersøgt, om ens hjem er udsat for den livsfarlige radioaktive luftart radon, ignorerer alt for mange, at de burde få installeret radonmålere i deres kældre.

For højt indhold af radon i hjemmet kan nemlig være livsfarligt. Hvert år dør omkring 300 danskere af lungekræft relateret til indånding af radon, vurderer Sundhedsstyrelsen. Det er flere, end der dør i trafikken.

Men selv efter en omfattende landsdækkende kampagne, hvor 115.000 borgere har besøgt hjemmesiden radonfrithjem.dk, har kun 3.500 bestilt en radonmåling. Samtidig siger fire ud af ti husejere, at de ikke har intentioner om at få undersøgt hjemmet for den giftige luftart.

Programchef fra Realdania og ansvarlig for kampagnen Lennie Clausen er overrasket over, at så få har reageret.

»Vi er meget tilfredse med de 115.000 besøgende på hjemmesiden. Men vi havde håbet, at flere ville reagere og bestille målingsudstyr. Måske skyldes det lave tal, at folk ikke kan overskue visheden. Det er jo ubehagelig viden at få, hvis det viser sig, at der er højt radonindhold i ens hjem«, siger Lennie Clausen. Han understreger, at de siden kampagnens start har været bevidste om problemet med faktisk at få folk til at måle.

»Bevidst vælger man at forholde sig uvidende«

Netop visheden om, at der kan gemme sig en usynlig dræber i kælderen, kan afholde husejerne fra at gøre noget ved situationen. Det mener adfærdforsker og leder af Dansk Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen.

Man benægter eksistensen af problemet og undgår at finde ud af mere for at skåne sig selv

»Det, der sker rent psykologisk i sådan en situation, er, at man selvsaboterer informationen. Man benægter eksistensen af problemet og undgår at finde ud af mere for at skåne sig selv«, forklarer Pelle Guldborg Hansen. Han sammenligner det med, hvis man føler sig dårligt tilpas og ikke går til lægen, fordi man ikke kan overskue eller magte konsekvensen.

»Bevidst vælger man at forholde sig uvidende«.

Adfærdsforskeren peger også på, at de manglende målingsinitiaver blandt boligejerne skyldes, at det ikke er naturligt for mennesket at handle på usynlige farer.

»Vi mennesker er lavet til at reagere på farer, vi kan lugte, se og høre. Vi bliver bange for tigere, spiser ikke ildelugtende råddent kød, og vi reagerer, hvis folk skriger. Men usynlige farer rammer os ikke, og derfor gør vi ikke så meget ved en radontrussel«.

Ingen her og nu-konsekvenser

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 350.000 huse i Danmark har for højt radonniveau. Jo længere tid, en person opholder sig et hus, hvor der er radon i luften, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft.

»Men man falder ikke død om på stedet. Man skal være eksponeret gennem mange år, før man bliver syg, og derfor er det sjældent for sent at gøre noget ved det«, fortæller Lennie Clausen fra Realdania.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det typisk tager mellem 10 og 40 år, fra påvirkningen er begyndt, til lungekræften måske konstateres.

Vi har det med at fokusere på det, der har konsekvenser nu og her. Ting i fremtiden bekymrer os ikke om på samme måde

Pelle Guldborg Hansen mener også, at tidsperspektivet er en vigtig faktor, når man ikke forholder sig til radontruslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har det med at fokusere på det, der har konsekvenser nu og her. Ting i fremtiden bekymrer os ikke om på samme måde. Det fremtidige jeg vægtes ikke så tungt som nutiden. Out of sight, out of mind«, siger adfærdsforskeren.

Lokale sambejder kan være vejen frem

Oplysningskampagnen fortsætter to år endnu, og Lennie Clausen håber at et samarbejde med kommunerne vil føre til flere målinger.

»I denne omgang har vi samarbejdet med kommunerne i Svendborg, Middelfart og Vordingborg, hvor vi har husstandsomdelt brochurer og sendt breve ud. Efterfølgende afslører trafikken på hjemmesiden, at interessen stiger«, forklarer han.

Af økonomiske grunde er det umuligt at tilbyde gratis målinger til landets husejere. Men med en pris på mellem 600 og 1.200 kroner, mener Lennie Clausen ikke, at det er det, der afholder boligejerne.

»Desuden skal kampagnen først og fremmest oplyse danskerne om radon, og det ville vi ikke opnå ved at udlevere målerne gratis. Jeg vil ikke afvise, at vi må justere kampagnen hen ad vejen. De lokale håndholdte indsatser kan godt have stor gennemslagskraft, så det kan sagtens være, vi skal udvikle det lokale samarbejde i højere grad«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce