Diagnose. Der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der får adhd-medicin. Det vække bekymring hos flere.
Foto: Janus ENGEL (arkiv)

Diagnose. Der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der får adhd-medicin. Det vække bekymring hos flere.

Sorte pletter på adhd-børnenes danmarkskort

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange børn der får adhd-medicin. Psykiaterne ønsker børnepsykiatriske pakkeforløb.

Sygdom

Fortæl mig, hvor du bor, og jeg skal sige, om dit barn får adhd-medicin.

Næsten så groft kan det siges.

Mens mindre end 10 børn per 1.000 får adhd-medicin i Esbjerg Kommune, er der mere end 20 børn per 1.000 i nabokommunen lige sydfor, Tønder. Det viser et nyt notat, som Sundhedsdatastyrelsen offentliggør torsdag. Notatet opgør forbruget af adhd-medicin på kommuneniveau.

I alle fynske kommuner er forbruget eksempelvis meget lavt, og under 10 børn per 1.000 indbyggere får adhd-medicin i hver af de fynske kommuner. Anderledes står det til i stort set alle de vestsjællandske kommuner, hvor 18-28 børn per 1.000 får piller.

»Det både undrer og bekymrer mig, at der er så store kommunale forskelle, da der ikke er nogen logisk lægefaglig forklaring. Syge børn skal hjælpes på en korrekt, ensartet måde, da en korrekt behandling har betydning for deres udvikling. Og børn og unge i Tønder og Esbjerg bliver eksempelvis opstartet i den medicinske behandling fra samme børne- og ungdomspsykiatrisk center, så jeg forstår slet ikke disse forskelle«, siger Hanne Børner, som er næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

»Vi har brug for, at vi alle sammen omkring børnene strammer os an og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Vi skal væk fra den holdningsprægede tilgang til lidelsen«, siger hun.

Christian Harsløf, som er afdelingschef i Kommunernes Landsforening, kalder det »interessante tal«, som der nu skal ses nærmere på. »Noget tyder på, at tilgangen til den medicinske behandling – når det opgøres på kommuneniveau – er forskellig, så det ikke kun er et udtryk for folks sygdom. Men ingen har jo en interesse i, at nogen får hverken for meget eller for lidt medicin, så vi bør undersøge det nærmere«, siger han.

Syge børn skal hjælpes på en korrekt, ensartet måde, da en korrekt behandling har betydning for deres udvikling

(artiklen fortsætter under grafikken)

Kan skyldes holdninger til adhd

Fagfolk vurderer, at 2-3 procent børn og unge lider af den psykiske lidelse adhd (attention deficit hyperactivity disorder), der viser sig ved opmærksomhedsproblemer og en impulsiv adfærd. Særlig markant er den hyperaktive adfærd hos børn.

Læger og forskere har længe vidst, at der er store regionale forskelle i antallet i medicinsk behandling. Eksempelvis er der dobbelt så mange per 1.000, der får adhd-medicin i Region Midtjylland som i Region Syddanmark. Men det er første gang, at forbruget er opgjort på kommuneniveau.

De store kommunale forskelle undrer fagfolk, og de ses særlig tydeligt i de kommuner, der ligger i Region Syddanmark og Region Sjælland, fastslår Sundhedsdatastyrelsen i notatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge børnepsykiater Hanne Børner må årsagen findes i forskellige holdninger til adhd-diagnosen blandt dem, der henviser til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Altså forskellige holdninger i kommunerne, i den pædagogisk-psykologiske rådgivning og blandt de praktiserende læger.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab opfordrer Christiansborg-politikerne til, at der skal indføres pakkeforløb, der kan sikre en ensartet behandling på tværs af landet, sådan som det kendes fra de velfungerende kræftpakker.

Måske er det lægemangel

Tine Houmann, børne- og ungdomspsykiater i Region Hovedstaden Psykiatri Glostrup, har stået i spidsen for udarbejdelsen af en helt ny vejledning til medicinsk behandling af adhd. Ifølge hende siger det noget om kompleksiteten i at ordinere adhd-medicin, at vejledningen fylder ikke færre end 111 A4-sider. Også hun undrer sig over forskellene mellem kommunerne.

»Der er simpelthen så mange ubekendte i det her«, siger hun. »Dele af forklaringen kan være, at der i de forskellige kommuner kan være en forskellig kultur blandt forældrene. Der er en tendens til, at der i de mere velstående kommuner bliver givet mindre medicin, og det kan være udtryk for, at forældrene her er mere negativt indstillede over for medicin og bedre til at søge andre behandlingsmuligheder«.

Jeg er især bekymret for, om det her er et udtryk for, at der i nogle dele af landet er så stor mangel på børne- og ungdomspsykiatere

Det kan ifølge Tine Houmann også skyldes, at der i nogle kommuner er gode muligheder for at få for eksempel specialundervisning og støtte i skolen, mens andre kommuner ikke har mange andre tilbud end lægens medicin.

»Men jeg er især bekymret for, om det her er et udtryk for, at der i nogle dele af landet er så stor mangel på børne- og ungdomspsykiatere, at praktiserende læger i høj grad sidder med ordinationerne efter opstart på en psykiatrisk afdeling. Det kan være, at de ude i almen praksis ganske enkelt ikke får stoppet medicineringen, hvis den ikke virker eller ikke er nødvendig længere«, siger Tine Houmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun håber, at alle kommuner nu ser på, om de har de tilbud, der skal til for at kunne hjælpe børnene: »Der er ingen tvivl om, at der skal rettes op på det her. Børn i hele landet skal have de samme muligheder for at blive behandlet. Det skal ikke afhænge af, hvor de bor«.

Sundhedsdatastyrelsen påpeger i notatet, at ordinationstal for kommuner med få børn med adhd skal tages med forbehold, da enkelte diagnosticerede børn fra eller til kan ændre andelene. Alligevel forklarer det ikke de store forskelle.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce