VELBEHANDLET. Susan Larsen fik som ung hiv-smittet at vide, at hun nok ikke skulle regne med at blive pensionist. Men det gælder heldigvis ikke længere. Effektiv medicin holder sygdommen i ave og betyder, at hun ikke smitter andre. Derfor gør det ondt, når læger og sygeplejersker møder hende med fordomme og frygt.
Foto: JACOB EHRBAHN

VELBEHANDLET. Susan Larsen fik som ung hiv-smittet at vide, at hun nok ikke skulle regne med at blive pensionist. Men det gælder heldigvis ikke længere. Effektiv medicin holder sygdommen i ave og betyder, at hun ikke smitter andre. Derfor gør det ondt, når læger og sygeplejersker møder hende med fordomme og frygt.

Sygdom

Sundhedspersonale har en unødigt stor frygt for hiv

Seks ud af ti sundhedsmedarbejdere ved ikke, at velbehandlede hiv-smittede ikke smitter.

Sygdom

Forskningen og medicinalindustrien har flyttet behandling af hiv-smittede med syvmileskridt, så en velbehandlet smittet kan have sex uden kondom, lave et barn og føde et barn på naturlig vis uden at smitte. Den før så uhelbredelige sygdom kan man nu leve et langt liv med.

Men personale i sundhedsvæsnet kender ofte ikke den nye virkelighed for smittede, viser en undersøgelse fra analysefirmaet Voxmeter, foretaget for Hiv-Danmark og AIDS-Fondet. Her siger 64 procent, at en velbehandlet hiv-smittet kan smitte via blod, 32 procent mener, at sæd smitter og 24 procent at det også gælder for vaginalt sekret.

Kun knap hver tredje ved, at ingen af kropsvæskerne smitter, når man som hiv-smittet følger sin behandling. Tallene ærgrer formand i Hiv-Danmark, Helle E. Andersen, der selv er hiv-smittet.

SYGEPLEJERSKE:

»Det er jo paradoksalt, at vores medlemmer mødes med uvidenhed og fordomme i netop sundhedsvæsnet. Mange hiv-smittede skjuler i det daglige, at de er smittet, undtagen hos lægen eller i klinikken, hvor de meget naturligt tænker, at sundhedspersonale ved, hvordan de skal tage imod dem«, siger Helle E. Andersen.

Sygeplejerske sprang tilbage

Uvidenheden medfører, at smittede nogle gange bliver mødt med ubehagelige, krænkende reaktioner. I undersøgelsen siger hver tiende medarbejder i sundhedsvæsnet, at de har set kolleger reagere negativt i mødet med en hiv-smittet.

Det genkender Susan Larsen, som blev smittet med hiv af sin daværende kæreste i 1993 og har været i behandling siden 1996. Alligevel reagerede en sygeplejerske skarpt, da Susan for et år siden skulle have taget en blodprøve.

SMITTEDE BLØDERE:

»I min henvisning stod, at jeg har hiv, men den havde hun ikke læst. Så da jeg fortalte, at jeg får medicin mod hiv, mens hun var i gang med blodprøven, trak hun sig tilbage og udbrød, at det ku jeg godt ha’ fortalt«, fortæller Susan Larsen, som begyndte at græde.

Senere blev hun vred.

»Når sundhedspersonale reagerer sådan, er det utroligt svært at turde fortælle andre mennesker om, hvad man fejler, siger den nu 44-årige kvinde, som også tidligere har mødt en læge, som ikke ville give hende hånden. Senere havde hun SOSU-kolleger, der i frokoststuen fortalte om, hvordan de nægtede at røre ved noget i hiv-smittede borgeres hjem.

»Jeg havde heldigvis ikke fortalt, at jeg var smittet, og det blev jeg glad for der. Ellers skulle jeg gå og tænke: Er folk så også bange for mig?«, siger Susan Larsen.

Personale behøver efteruddannelse

Ifølge Hiv-Danmark skyldes holdningen til hiv-smitte og AIDS, at sygdommen i 80’erne set som uhelbredelig og kædet sammen med sex, homoseksualitet, skyld og skam.

»Det har sat sig fast hos folk, især i en vis aldersklasse. Der har været en dæmonisering, men aldrig kampagner, der med samme styrke har fortalt, at hiv-smittede i behandling ikke smitter«, siger Helle E. Andersen, som mener, at sundhedsvæsnet burde uddanne personalet bedre, også for at sikre, at de ikke plages af unødig frygt.

DET SKÆVE VERDENSKORT:

Verdenskortet over udbredelsen af hiv/aids er skævvredet. Kilde: Politiken

Susan Larsen drømmer om, at folk i fremtiden tænker på hiv som på diabetes.

»Jeg har flere positive oplevelser med sundhedsvæsnet, end negative. Men de burde vide bedre, dem der bliver bange. De får mig til at føle, at jeg ikke er lige så god som ’normale mennesker’ uden hiv«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce