Bevægelse. Man skal lave øvelser og bevæge sig så meget som muligt, selv om det gør pokkers ondt, har 51-årige Anne Giehm lært. Hendes hund Lille Klaus går gerne med ud og strækker benene.
Foto: IVAN BOLL RIORDAN

Bevægelse. Man skal lave øvelser og bevæge sig så meget som muligt, selv om det gør pokkers ondt, har 51-årige Anne Giehm lært. Hendes hund Lille Klaus går gerne med ud og strækker benene.

Sygdom

Smerteramt efter trafikulykke : »Jeg arbejder mig ud af smerterne ved at give dem farve og form«

Anne Giehm har lært teknikker til at takle smerterne, når de overtager hendes krop.

Sygdom

Anne Giehm er 51 år. Hun arbejder på kontor, er gift med Søren, som er arkæolog, og har to hunde.

Og så er hun »verdens mest veluddannede og effektive skønne kælling nord for Alperne«, hvis hun skal selv skal sige det.

Man kan hverken se eller høre på hende, at hun er plaget af smerter mange af døgnets timer. Det har hun været siden, hun blev klemt flad som en sandwich mellem sit bilsæde og rattet for 15 år siden.

»Jeg kan gå og sidde, og så pludselig er det som om, at der bliver stukket en kniv i ryggen på mig. Jeg er lammet af smerter. Det kommer helt pludseligt, og derfor har jeg meget svært ved at acceptere, at jeg ikke kan arbejde, gøre rent og flytte rundt på møbler«, fortæller hun, og fortsætter:

»Jeg kunne jo gå på vandet før. Det tror jeg stadig, at jeg kan. Men så betaler jeg ved kasse 1. Det er nok derfor, at jeg ikke er blevet rig«, fortæller Anne Giehm og slår en larmende skraldlatter op.

En fartgal motorcyklist kørte med 270 km/timen op i bilen bag hende, som så kørte op i Anne Giehms bil.

Motorcyklisten blev dræbt på stedet. Alle andre, inklusive Anne Giehms veninde, som også var med i bilen, slap nogenlunde uskadt.

Først 11 måneder senere gik det op for Anne Giehm, at hun var kommet slemt til skade, da hun en dag fik stærke smerter af at løbe let ved siden af hunden.

Hun blev undersøgt hos en kiropraktor. Et røntgenbillede viste, at rygsøjlen vender over mod venstre side, hvilket bliver betegnet som en form for piskesmæld.

De næste par år gik med sygemeldinger, langvarig erstatningssag i arbejdsskadestyrelsen, endeløs kommunal sagsbehandling, forsikringskampe og »en hel masse bøvl«

2004 fik Anne Giehm et fleksjob på SFI - Det Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor hun arbejder 20 timer om ugen med kontor- og regnskabsarbejde.

Tilværelsen foregik i konstante smerter og med dårlig søvn, og hun havde nærmest opgivet, at det kunne være anderledes.

Men en morgen i 2011, altså 10 år efter ulykken, faldt Anne Giehm over en annonce, der gjorde reklame for kommunens nye ’Lær at takle smerter’-kursus.

»Gud, det er lige meget«, tænkte hun. Og fik plads på smertekurset i Frederiksberg Sundhedscenter. Lignende kurser kører i omkring 50 kommuner.

Annonce

For første gang mødte hun andre i samme situation, og Anne Giehm lærte, at hun selv kan arbejde med smerterne.

»I dag bliver jeg ikke så ked af det som før, når jeg rammer muren. Jeg har lært at visualisere smerterne, så de får både former og farver. Min smertefarve er isblå og smerten har form som et sværd. Når jeg bliver ramt tænker jeg: Det er et sværd. Et blåt sværd. Så tænker jeg på blå farver. På havet. Det er egentlig smukt. Og sådan arbejder jeg mig ud af smerten. Det virker for mig«.

Mens vi taler sammen gør det ondt.

Smerten er blå som hans skjorte

Det gør ondt det meste af tiden. For Anne Giehm har oven i købet været så uheldig at falde hjemme i køkkenet, mens hun tømte opvaskemaskinen. Hoften blev slået helt skæv, og trods fysioterapi gør det konstant ondt.

»Lige nu tænker jeg på min kollegas mand, som har en blå skjorte på i dag i samme farve som mit sværd, og sådan arbejder jeg med smerten«.

Foruden det sociale fællesskab, lærte Anne Giehm også lært at overvinde sin angst for at køre bil. Hun kørte ikke bil i 10 år efter ulykken.

»Jeg kan stadig huske, at jeg en november aften kørte 19 kilometer i mørke op til Odden Færgehavn og hentede min mand. Jeg var simpelthen så stolt. Jeg kunne gå på vandet. Jamen, det var helt vildt!«, fortæller hun.

Hun har også lært, at det er vigtigt at bevæge sig, selvom man har mest lyst til at ligge i sofaen. Anne Giehm går ture med sine hunde hver dag, og på gode dage cykler hun 7 kilometer til arbejde.

»Jeg har også været i Sverige og ride i to timer. Nøj, hvor var jeg glad bagefter. Jeg vil, jeg skal og jeg kan. Det er mit motto«, siger Anne Giehm med overbevisning i stemmen.

En gang om ugen bruger hun tillige energi på at være frivillig på Frederiksberg Kommunes smertekurser.

De ligner nogle, som har fået tæsk

»Det giver mig så meget glæde at se, hvordan folk rejser sig. De kommer og ligner nogle, som har fået tæsk. Efter et par gange liver de op og kæfter op, så vi andre ikke kan få ordlyd, haha«.

Anne Giehm er blevet vurderet til at have 40 procent nedsat arbejdsevne og 10 procent méngrad. Det har udløst en pæn erstatningssum.

»De penge kan ikke gøre op for, at jeg nok skal have smerter resten af mit liv«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mona Samir Sørensen eller Familieliv og Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden