SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Sådan ser de stenkastende palæstinensere ud
Billederne er - på alle måder - kontroversielle.
Det er portrætter. Af palæstinensiske mænd, der er med i forreste linje, når
israelske soldater angribes med sten og andet kasteskyts. De er fotograferet
med forskellige former for våben. Og så er billederne taget af en israeler.
Nemlig den Pullizer-prisvindende fotograf Oded Balilty, der mødtes med syv
palæstinensiske frontkæmpere i et privat hjem på Vestbredden.
Portrætterne har vakt debat på flere af de internationale foto-websites, hvor
de er blevet vist. Nogle kritikere mener, at billederne glorificerer
frontkæmperne - andre, at det er forkert at lægge fokus på den voldelige
side af den palæstinensiske kamp i en tid, hvor mange forsøger at løse
konflikten på mere fredelig vis.
For Oded Balilty har hensigten været at vise individet i og bag den aktuelle
konflikt, siger han: »Demonstranterne er helt almindelige mennesker, der
uddanner sig, arbejder og har familier. Og samtidig er det fyre som disse,
der står i forreste linje, når der protesteres, og bliver såret, arresteret
og endda dræbt. I løbet af den dag jeg fotograferede dem, var vi sammen som
venner. Vi sad og røg og fortalte vittigheder - og for mig var det en vigtig
oplevelse. Jeg ville ønske, at det kunne være sådan hele tiden - og
overalt«.
Annonce




