SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Hva' så? Er du SÅ mæt?
Det er mad. Det er spærret inde. Mast sammen, proppet ned og fyldt på
plasticflasker.
Der er antydning af klaustrofobi - men til gengæld masser af plads til tanker
- i fotografen Per Johansens billedserie 'Mæt', der i øjeblikket udstillles
på Gallery B15 på Islands Brygge i København.
Det bløde lys ligner det, som hollandske stilleben-malere lagde ind i deres
billeder. Og som der står i introduktionen til udstillingen: »Ved første
blik drages betragteren af noget tilsyneladende æstetisk smukt, der er i
harmoni (...), men kigger man nærmere efter, er motiverne præget af noget
dekadent, frastødende og indespærret. Noget er i forfald ...«.
Og det noget kunne meget vel være os. For Per Johansens værker er også en
slags message in a bottle – billeder af overflod og overforbrug. Hvor
meget kan vi proppe i os – og i verden? Hva'? Hva' så? Er du SÅ mæt?!!
Udstillingen på Gallery B15 varer til og med lørdag 4. august. Flere
oplysninger på www. galleryb15.dk
Annonce




