SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vis mig din ryg ... og jeg skal sige dig, hvem du er
Den amerikanske fotograf Susan A. Barnett tager billeder af T-shirts. Men i
virkeligheden handler hendes projekt 'Not In Your Face' ikke om tøj, siger
hun. Det er billeder af, hvem folk er - eller måske rettere: hvem de gerne
vil vise andre, at de er.
På den måde udfordrer Susan A. Barnett også den gængse opfattelse af, hvad et
portræt er. Nemlig et billede af et ansigt. For afslører kropsbygning,
tekstil og stil ikke lige så meget om mennesker?
Jo, mener Susan A. Barnett, for på gaden er det ikke tilfældigt, hvad der er
afbildet på ens T-shirt: »Bag beskederne ligger individuelle, bevidste valg.
Det er en måde at signalere til omverdenen, hvad ens håb, idealer,
sympatier, antisympatier, politiske meninger og personlige mantraer er«.
De fleste vender gerne ryggen til hende og lader sig fotografere. Kun én
enkelt, der nægtede at stoppe, ærgrer hun sig stadig over. På hans ryg stod:
'A T-shirt can change the world'.
Susan A. Barnett er 58 år og fra Manhattan. De fleste af billederne fra 'Not
In Your Face' er taget i New York og L.A.
Men forleden var hun faktisk i København med sit kamera. På en dag, hvor
vejret var dårligt, og de fleste havde jakke på. Men alligevel - resultatet
kan ses som de sidste fem billeder i serien ...
Mere info på Barnetts website www.sabarnett.com
Annonce




