Født: 1956

Priser:
Årets pressefoto 1985, Årets sportsfoto 1999

Hvad er det mærkeligste, du har fotograferet?
Per Folkver, vores tidligere fotochef. Nej, okay ... En moderkage. Og kastration af små grise.

Hvor mange lande har du været på opgave i?
Mere end 50. Jeg er holdt op med at tælle. Er bange for at folk syntes jeg praler.

Hvad er den farligste situation, du har været i?
Protester mod atomsprængninger på Tahiti. Havnede i et mylder af demonstranters sten og legionærers chokgranater.

Kan du huske, hvad dit første billede var af?
Min første fotobestilling på dagbladet Bornholmeren var et billede af et Faxe Koral løb for sæbekassebiler. Der var kun tre deltagere, så de var startet lidt tidligere. Da jeg kom til den aftalte tid, var de færdige. Så måtte de jo gøre det en gang til - til ære for fotografen.

Hvorfor er du blevet fotograf?
Jeg var ansat i en biograf i mange år og så utroligt mange dårlige film. Jeg ville gøre det bedre og sendte ansøgninger til alt, der havde med film og fotograf at gøre. Det var lidt tilfældigt, at jeg fik en elevplads som pressefotograf.

Hvem drømmer du om at portrættere?
Ritt Bjerregaard med udslået hår.

Hvem er dine fotografiske forbilleder?
Heine Petersen og Morten Langkilde. Da jeg var ung stod de for klassisk, rent fotografi. Tradition og troværdighed.

Hvad har overrasket dig mest som fotograf?
At det bliver ved med at være sjovt.

Hvad er det største dilemma, du har stået i som fotograf?
Døden. Hvor går grænsen? Jeg dækkede hungersnøden i Ethopien i starten af 80'erne og så folk i situationer, der ikke var menneskeligt værdige. Og dér måtte jeg sige til mig selv, at jeg skulle tage billederne og få de moralske skrupler bagefter. Det handlede om at gå til grænsen for at formidle historien.

Din yndlingsfotobog?
Josef Koudelkas 'Exils'.

Hvad har gjort størst indtryk på dig som fotograf?
Hvor stort et format - og overskud - almindelige eller fattige mennesker kan have, og hvor lille et format rige eller såkaldte vigtige personer kan være i besidelse af.