SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Thomas Borberg› Se gallerier
Miriam Dalsgaard› Se gallerier
Jens Dresling› Se gallerier
Joachim Adrian › Se gallerier
Peter Hove Olesen› Se gallerier
Jacob Ehrbahn› Se gallerier
Finn Frandsen› Se gallerier
Martin Lehmann› Se gallerier
Per Folkver› Se gallerier
Lars Just› Se gallerier
Simon Fals› Se gallerier
Magnus Holm› Se gallerier
![]() |
Læs mere om Mathias Christensen |
Født: 1984
Priser
2010: Blandt de sidste tre finalister til årets ”Foto-kravling” med
multimedieproduktion om ”Crow Creek Reservation”. ”Kravling-prisen er de
studerendes Cavling-pris. Shortlisted i canadiske Antrophographia Awards for
humanitært fotografi med billedserien ”Crow Creek Reservation”.
Efterfølgende gruppeudstilling i Geneve og til New York Photo Festival.
Hvad er det mærkeligste, du har fotograferet?
Et billede til artiklen ´'Mig og min ukrudtsbrænder' med skuespilleren Niels
Olsen fra Ørkenens Sønner til sektionen Lørdagsliv.
Hvor mange lande har du været på opgave i?
5
Hvad er den farligste situation, du har været i?
I forbindelse med en reportagerejse til et af de fattigste indianerreservater
i det øde South Dakota i USA, havde jeg samlet et par fulde indianere op i
min bil, som lige var blevet løsladt fra fængslet dagen før. Vi kørte op på
en bakketop uden for byen, hvor jeg mødte dem, fordi den ene ville synge
æressange for mig, fordi jeg var kommet for at fortælle om vilkårene i
indianerreservaterne. Jeg fik min æressang, og jeg fotograferede de to mænd.
Da mørket faldt på, indvilligede jeg i at køre dem hjem og midt ude på
prærien, i den sorte nat, kom de pludselig op at skændes. To sekunder efter
tog den ene kvælertag på den anden, imens han tævede ham i hovedet. Jeg stod
på bremsen og fik til sidst manden på bagsædet til at slippe sit tag om
manden på forsædet ved siden af mig, som gispede efter vejret. Måske har jeg
selv været i mere direkte fare i en række andre situationer, men dette var
den mest skræmmende, fordi jeg var helt alene - langt væk fra alting - med
to psykopater i min bil.
Kan du huske, hvad dit første billede var af?
Min første rigtige reportage handlede om nogle romaer i en ghetto, som lever i
skyggen af det bosniske samfund.
Hvorfor er du blevet fotograf?
Jeg er blevet fotograf for at opleve og møde mennesker og fortælle historier
igennem billedets disciplin. Jeg tænker ofte på verden som milliarder af
film, der bliver vist på samme tid rundt omkring i verden - jeg lever i min
film, og du lever i din. Her er kameraet er en unik billet til at få lov at
stikke næsen i alle de film, der synes så forskellige fra min egen, og som
jeg ikke umiddelbart forstår. Fotografiet er min måde at forstå verden på,
og jeg ser den fotografiske proces som et tretrinsforløb: At opleve, forstå
og formidle.
Hvem drømmer du om at portrættere?
Jeg ville gerne bruge mit kamera som undskyldning for at få 10 minutter med
Dalai Lama, Barack Obama eller Peter Gabriel.
Hvem er dine fotografiske forbilleder?
Jonas Bendiksen, Paolo Pellegrin, Christopher Anderson, Antoine D’Agata, Ian
Teh, Francesco Zizola, Yuri Kozyrev, James Nactwey.
Hvilket billede/hvilken situation har lært dig mest som fotograf?
Engang fotograferede jeg en 10-årig pige som tiggede for at skaffe mad til
hende og hendes roma-familie i en ghetto i Bosnien. Pludselig kom der en
mand farende ud fra sin butik og gav hende en syngende lussing, fordi hun
tiggede foran hans butik. Fuldstændig instinktivt skubbede jeg manden hårdt
i brystet i vrede, så han var ved at vælte bagover, hvorefter han spyttede
mig i hovedet. Så stod vi der som to fnysende haner, og det begyndte at
trække op til ballade i takt med, at gadens andre butiksejere kom til. Her
gik det op for mig, at jeg var trådt over min grænse som journalist i
forhold til at være neutral overfor de situationer, jeg end måtte befinde
mig i. For at lave vedkommende fotografi er man nødt til at komme tæt på, og
man kan ofte kan komme så tæt på folk, at det kan være svært at holde
følelserne adskilt. Jeg tænkte meget over situationen bagefter og fandt
alligevel frem til, at jeg havde handlet rigtigt. For selv om man er ude som
fotograf, har man efter min mening også et ansvar, som individ, som
menneske.
Er der et billede, du fortryder du ikke tog?
Jeg ærgrede mig uendeligt over, at jeg ikke løftede kameraet dengang to
indianere kom op at sloges i min bil, og den ene forsøgte at kvæle den
anden, mens jeg kørte.
Din yndlingsfotobog?
'Satellites' af Jonas Bendiksen
Dine yndlingsfotosites?
www.magnumphotos.com,
www.noorimages.com, www.agencevu.com,
www.viiphoto.com og www.reportagebygettyimages.com
Din yndlingsmultimedie-produktion?
http://inmotion.magnumphotos.com/essay/2nd-tour-hope-i-dont-die
Hvad har gjort størst indtryk på dig som fotograf?
Det var mine tre uger i et af USA’s fattigste indianerreservater med
arbejdsløshed på 85 procent, en levealder på 44 år for mænd og 46 år for
kvinder - og hvor 75 procent af alle hjem har mindst én alkoholiker boende,
Én ud af tre kvinder bliver seksuelt misbrugt i løbet af deres liv inden for
reservatets grænser, og for et par år tilbage havde reservatet den højeste
selvmordrate i USA. Det var så uendeligt tragisk at se, hvordan vestlig
imperialisme har ødelagt en ellers meget smuk og stolt kultur - præcis som i
Grønland og Australien. Da jeg så billederne igennem for første gang efter
tre ugers intenst arbejde, græd jeg så tårerne piskede, særligt over at se
hvilken verden børnene bliver født ind i.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|