»Jeg begyndte at fotografere, fordi jeg aftjente værnepligt sammen med den fotograf, som tog det billede, der nærmest blev ikonet for Blekingegadesagen. Nemlig af den bil, der kørte galt oppe i Birkerød og som de fandt en masse bevismateriale i«.

Efter udstået værnepligt tog Thomas Borberg hjem til Århus, fandt sin fars gamle kamera frem og fotograferede med den sort/hvid film, der stadig sad i, en brand i en børnehave.

»Jeg tog over 100 billeder, men det var kun to af dem, der kunne laves kopier af. Resten var ubrugelige. Det ene billede kom i Århus Stiftstidende som flottede sig og gav mig tre nye film som betaling«.

»Lang tid efter tog jeg et foto af en trafikulykke, som jeg fik 90 kroner for. Det var nok til at købe tre nye film. Og så tænkte jeg, at hvis jeg hver gang kunne uddanne mig på to af filmene og tjene til tre nye på den sidste, så kørte det rundt«.

Thomas Boberg er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har været ansat på Politiken siden 2000. I 2009 blev han Politikens Fotochef.

»Jeg er en traditionel pressefotograf, som sætter pris på alsidigheden i arbejdet og at man skal være lidt god til mange genrer. Derfor passer det her job mig godt. På en weekendvagt kan man begynde med Dyrskuet i Roskilde, tage en fodboldkamp om eftermiddagen og en koncert om aftenen.

Det kan jeg godt lide«, siger Thomas Borberg, der af bitter erfaring ved, at man også kan være for hurtigt på pletten, når der sker noget. Eksempelvis ankom han en gang til en drabssag samtidig med den første politibil.

»Og jeg var den eneste fotograf, der ikke fik noget billede, for jeg blev anholdt og kørt til afhøring på politistationen. De troede, jeg var involveret på en eller anden måde. Og jeg kunne ikke fortælle, at jeg havde hørt om drabet på politiradioen, for dengang var det ikke lovligt at lytte til den. Så jeg sad der og var mere bange for at få en bøde for at lytte til politiradio end at blive sigtet for drab«.

Nervepirrende kan det også være at færdes blandt de kongelige. Det opdagede Borberg, da han sammen med en journalist skulle portrættere dronningen ved hendes 60-års fødselsdag.

»Jeg var så nervøs, at jeg var nødt til at tørre hænderne i et vaskeskind, inden jeg kunne give hende hånden og sige farvel«.