1 af 13. Indbyggere i Marikina by øst for Manila søger hjemad, efterhånden som vandmængderne langsomt trækker sig tilbage. Foto: aaron favila

2 af 13. En bus forsøger at holde ruteplanen trods de våde forhold i Manila. Foto: ezra acayan

3 af 13. To mænd kæmper sig igennem vandet i Quezon by nord for Manila. Foto: aaron favila

4 af 13. Nogle steder står vandet så højt at det ikke er til at bunde. Her bruger en mand et par dunke til at hjælpe sig med at holde sig flydende. Foto: aaron favila

5 af 13. Det har været nødvendigt at evakuere tusindvis af mennesker væk fra vandmasserne, deriblandt denne kvinde og hendes spædbarn. Foto: john javellana

6 af 13. Manila er blevet forvandlet til en slags kanalby af de voldsomme regnmængder. Foto: aaron favila

7 af 13. Redningsfolk og soldater er stadig i gang med at finde nødstedte. Foto: aaron favila

8 af 13. Regnen piskede stadig ned i går. Nogle steder blev der spændt reb ud, så det var muligt at færdes. Foto: aaron favila

9 af 13. Et offer for et mudderskred reddes væk, efter at fire huse blev ramt og styrtede sammen i Quezon by nord for Manila. Foto: mike alquinto

10 af 13. Også flåder har måttet tages i anvendelse af redningsfolkene. Foto: aaron favila

11 af 13. En mand bærer en kurvfuld hvalpe ind i sit hus, imens deres artsfæller må se til fra taget. Foto: aaron favila

12 af 13. Herefter er det voksne hundes tur til at komme i ly. Foto: aaron favila

13 af 13. Trods fortsat regn lader vandet nu endelig til at trække sig tilbage i Manila og omegn. Foto: aaron favila

Manila: Filippinernes hovedstad oversvømmet

Mindst 16 mennesker er døde i voldsomme oversvømmelser i den filipinske hovedstad Manila, deriblandt ni medlemmer af en enkelt familie, som døde, da et mudderskred ramte deres bolig i slummen.

80.000 har måttet flygte fra lavtliggende områder, og huses nu i midlertidige lejre, imens soldater og redningsfolk leder efter flere nødstedte.

Oversvømmelserne er så voldsomme at vandet går helt op til halsen flere steder i byen, og kontorer og skoler har måttet lukkes i hele byen.

Den store mængde vand kommer fra regnskyl som på kun et døgn afleverede mere end halvdelen af den regnmængde som normalt kommer i august.

Del link
FOR ABONNENTER

Denne artikel er forbeholdt Politikens abonnenter.
For kun 79 kr. om måneden kan du få et abonnement på politiken.dk, og læse alle de artikler du har lyst til.

Allerede abonnent? Log ind

Få fuld adgang til politiken.dk, med inspirerende artikler, opdateret nyhedsoverblik og begavet underholdning. Det tager kun et øjeblik – så er du i gang.

Allerede abonnent? Log ind

Foto
Seneste fotoserier
Mest sete fotoserier