1 af 17. Martin Lehmann fortæller: »Omkring kl. 15 slutter jeg mig til gruppen af flygtninge og politi på den sønderjyske motorvej. Jeg præsenterer mig for politiet og fremviser pressekort«. Foto: martin lehmann

2 af 17. »De 300 flygtninge har begivet sig ud på motorvejen lidt før kl. 11«. Foto: martin lehmann

3 af 17. »Ved afkørsel 73 har flygtningene gået i over 4 timer. Politiet prøver forsigtigt at kommunikere og hjælpe flygtningene væk fra motorvejen, men flygtningene fortsætter efter et kort stop«. Foto: martin lehmann

4 af 17. »Der er flere både store og små børn i flygtningegruppen«. Foto: martin lehmann

5 af 17. »I flygtningegruppens front fører en gruppe unge fyre an«. Foto: martin lehmann

6 af 17. »Der bliver holdt pauser, men kun få og kortvarige - det meste af tiden går de 300 mennesker raskt fremad«. Foto: martin lehmann

7 af 17. »Kl. 15.38 begynder en gruppe på omkring seks betjente at hive fat i to fædre med hvert sit barn. Optrinnet varer i ca. et minut, hvor betjentene forsøger at tage denne dreng ned fra sin fars skuldre. Drengen skriger op, og resten af flygtningene bliver rasende«. Foto: martin lehmann

8 af 17. »Situationen virker kaotisk«, fortæller Martin Lehmann. Dette billede bringer Politiken på netavisen umiddelbart efter episoden. Foto: martin lehmann

9 af 17. »Mens nogle af betjentene har fat i de to mænd med deres børn, danner andre en kæde imod de rasende flygtninge, som vil blande sig. Stemningen er voldsom, men pludselig vender de 300 flygtninge rundt og fortsætter med at gå«. Foto: martin lehmann

10 af 17. »Politimænd danner kæde i den ene ende, deres vogne i den anden ende - men flygtningene smutter mellem bilerne og går videre«. Foto: martin lehmann

11 af 17. »To af politiets betjente kan tale henholdsvis arabisk og afghansk pashto. Her er politi og flygtninge i snak midt i en kort pause«. Foto: martin lehmann

12 af 17. »I flygtningegruppen er folk i alle aldre«. Foto: martin lehmann

13 af 17. »Dette billede er fra en af de længere pauser på motorvejen, hvor en af samaritternes bilerl er ankommet med vand til flygtninge, politi og presse«. Foto: martin lehmann

14 af 17. »Denne betjent har en længere snak på enten arabisk eller pashto med flere af de unge flygtninge«. Foto: martin lehmann

15 af 17. »Samaritter deler vand ud til de efterhånden meget trætte flygtninge. Gruppen nærmer sig afkørsel 72 og har nu gået ca. 30 km«. Foto: martin lehmann

16 af 17. »Ved et hul i de store buske og træer, der er langs motorvejen, har tre unge fyre stillet sig op på en lille afsats og giver flygtningene mad og vand. Flygtningegruppen flår maden til sig, og det er tydeligt, at de er sultne og trætte«. Foto: martin lehmann

17 af 17. »Kl. 16.35 siger politiet pludselig, at ledelsen har besluttet, at pressen skal forlade motorvejen. Jeg fortsætter med gruppen«. Foto: martin lehmann

Her er billederne, som Politikens fotograf tog, inden han blev anholdt

9. september 2015 bevægede en gruppe på omkring 300 flygtninge - voksne og børn - sig til fods ad den sønderjyske motorvej E45.

Politikens fotograf Martin Lehmann fulgte dem - sammen med flere andre fotografer og journalister.

Ved motorvejsafkørslen ved Aabenraa Syd beordrede politiet samtlige pressefolk væk med henvisning til sikkerheden. Martin Lehmann insisterede på at blive og påberåbte sig ret til at dokumentere begivenhederne på motorvejen. Politiet anholdt derefter Politikens fotograf og kørte ham væk.

Nu har politiet i Syd- og Sønderjylland rejst tiltale mod fotografen. Sagen kommer for retten 3. maj.

Her er nogle af de billeder, som Martin Lehmann tog, inden han blev ført væk.

Del link
FOR ABONNENTER

Denne artikel er forbeholdt Politikens abonnenter.
For kun 79 kr. om måneden kan du få et abonnement på politiken.dk, og læse alle de artikler du har lyst til.

Allerede abonnent? Log ind

Få fuld adgang til politiken.dk, med inspirerende artikler, opdateret nyhedsoverblik og begavet underholdning. Det tager kun et øjeblik – så er du i gang.

Allerede abonnent? Log ind

Foto

Roskilde-savannen - hvor de smukkeste, mærkeligste dyr går rundt

Festivalen er fuld af sære skabninger, som kun sjældent kommer frem ...

Vrede, smukke, høflige, motherfuckfinger-provokerende, stærke, udmattede, splittede land

Her er 30 billeder fra landet, der torsdag afgør, om de vil være med i EU.

Roskilde-slooooow: Festivalen set på den helt, helt langsomme måde

Gik det hele lidt for hurtigt? Politikens fotografer har filmet kys, vild dans, nøgenløb og andre vigtige øjeblikke i slowmotion, så de kan vare liiidt længere.

Seneste fotoserier
Mest sete fotoserier