SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Baby, baby, du er så smuk
I USA’s sydstater er skønhedskonkurrencer for små piger en industri i hastig
udvikling.
Pigerne er i alle aldre, fra nyfødte til 18 år - men der er flest af de små.
Børnene lægger krop til fire timer lange seancer med makeup, parykker og
kunstige negle - og imens taler forældrene om, at det øger børnenes mod og
selvtillid.
Billeder fra denne serie har netop givet Lærke Posselt 1.-prisen i Årets
Pressefoto i kategorien Reportage, udland.
›
Læs mere
Klokken er 7 lørdag morgen. Hotel Hollywood Inn Perimeter Norths gråbrune
gange ligger øde hen, men børnestemmer, skrig, grin og snakken anes inde fra
værelserne. Vi er i Dunwoody, en forstad til hovedstaden Atlanta i staten
Georgia, og Evies familie er en af de 30, der har indlogeret sig på hotellet
i et døgn for at deltage i Tu Tu Glitz, der er en af USA’s omkring 25.000
årlige skønhedskonkurrencer for piger.
Den spinkle pige sidder på skødet af en kvindelig professionel makeupartist i lyset af en kraftig bordlampe. Hun kigger op, lukker øjnene, kigger ned, og sidder ellers helt stille. Så stille en 2-årig pige nu kan sidde, mens hun får lov at tegne på makeupartistens arme med øjenskygge og læbestift.
Før Evie er klar til konkurrencen kl. 10, skal hun være stylet med selvbruner, foundation, pudder, rouge, øjenskygge, lipgloss, falske øjenvipper, kunstige negle, paryk og en kjole med så meget farve og glitter som muligt. Det tager typisk fire timer at gøre sig klar til podiet.
Evies forældre er kørt fra nabostaten Alabama, og mange familier kører langt for chancen for at vinde endnu et diadem til hylden derhjemme eller – hvis de er rigtig heldige – hovedpræmien på nogle hundrede dollar. Pigerne er i alle aldre, fra nyfødt til 18 år, men der er flest af de små.
Sophia, også 2 år, og hendes mor, India Dickinson, er taget fra en anden af USA’s Sydstater, South Carolina, for at deltage, selv om Sophia allerede har så mange diademer og trofæer, at moderen ikke har tal på dem. Siden datteren var omtrent 1 år, har India kørt hende til skønhedskonkurrencer næsten hver weekend. Det er ikke en billig hobby, for det koster mellem 100 og 1.000 amerikanske dollar alene at stille op, og desuden er der udgifter til transport, indlogering og selvfølgelig udstyret: parykker, øjenvipper, negle og ikke mindst kjolerne, som koster mellem 200 og 8.000 dollar.
Men det er alle pengene værd ifølge India Dickinson: »Før havde hun (Sophia, red.) ingen personlighed, men det får hun ved at deltage i konkurrencerne. Det giver hende mod og selvtillid at stå på scenen. Hun elsker det«.
Tilbage på podiet på Hollywood Inn Perimeter North er familien Dickinson glad. Sophia modtager en af de tre hovedpriser, Mini Supreme, og medfølgende 150 dollar.

[ Luk ]
Annonce