I mere end 35 år har Woody Allen & His New Orleans Jazz Band glædet publikum med en brandvarm blanding af New Orleans-inspireret musik. 10. juli gæster de Amager Bio i København.
Foto: Arkivfoto: Thomas Borberg

I mere end 35 år har Woody Allen & His New Orleans Jazz Band glædet publikum med en brandvarm blanding af New Orleans-inspireret musik. 10. juli gæster de Amager Bio i København.

Musikredaktøren anbefaler: Tre hammerdyre - og forhåbentlig gode - koncerter på årets jazzfestival

Fra 500 til 1995 kr. spænder billetpriserne til disse anbefalinger. Men så får du også tre skarpe koncerter med bl.a. Woody Allen og vennerne, det verdensberømte kvartet og den frygtløse jazzdiva.

Festivaler

Woody og vennerne

Det er muligt at købe billetter til et vip-arrangement inden denne koncert med tapas og taler af Niels Lan Doky og Børsens kulturredaktør. På den måde kan prisen bankes op på 1.995 kr. Men man kan også vælge bare at købe billet til selve koncerten, og selv om de fleste pladser koster på den festlige side af 1.000 kr., kan man sikre sig et fattigmandssæde på balkonen for bare 515 kr.

Den 81-årige neurotiker og filmmand er ingen stor musiker. Men han er hyggelig, når han svinger klarinetten med de venner, han i årtier har spillet traditionel New Orleans-jazz med hver mandag på hotellet The Carlyle i New York.

Jeg hørte orkestret, da de for seks år siden spillede i Imperial i København. Dresscode dengang var fløjlsbukser og en krøllet skjorte til Allen. Så selv om det er dyrere end at se sin psykolog, er det afslappet at bruge en jazzaften i selskab med Woody og vennerne.

Woody Allen & his New Orleans Jazz Band. 10. juli kl. 20. Amager Bio, Kbh. S.

Han fremstår som en helt unik saxofonist, men når han optræder med sit verdensberømte kvartet taler vi en koncert i verdensklasse.

Han fremstår som en helt unik saxofonist, men når han optræder med sit verdensberømte kvartet taler vi en koncert i verdensklasse.

En nordmand i Tivoli

Det er ikke godt at vide, hvor pladeselskabet ECM ville være uden Jan Garbarek. Hans skarpsprøde saxofonlyd, de lange linjer i hans spil og hans generøse brug af stilhed har gjort ham til et af plademærkets vigtigste navne. Allerede for mange år siden spillede nordmanden med superstjernen Keith Jarrett, og tilbage i 1990’erne lavede han en bestseller i form af crossoveralbummet ’Officium’ med det klassiske Hilliard Ensemble.

Han har med andre ord cementeret en karriere, der har strakt sig fra ungdommens avantgardeudskejelser til noget, nogle mindre begejstret har kaldt for new age. Garbarek er godt tilpas i sin internationalt berømte kvartet, som han stiller op med i Tivoli, og den indiske percussionvirtuos Trilok Gurtu er på forhånd udpeget som ved Garbareks side. Så mon ikke kvartetten kommer til at levere en koncert, der retfærdiggør en billetpris, som begynder over de 500 kr.?´

Jan Garbarek Group. 9. juli kl. 20. Glassalen i Tivoli, Kbh. V.

Dee Dee Brigdewater gæster årets Copenhagen Jazz Festival med et helt nyt album, kaldet ’Memphis’. Albummet er e hyldest til hendes  musikalske rødder.
Foto: Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Dee Dee Brigdewater gæster årets Copenhagen Jazz Festival med et helt nyt album, kaldet ’Memphis’. Albummet er e hyldest til hendes musikalske rødder.

Den frygtløse jazzdiva

Missionen med hendes nye album, siger Dee Dee Bridgewater selv, har været at riste en respektfuld rune over den by, hun kalder Soulsville, men som vi andre med albummets titel kender som ’Memphis’. Det er disse sange, den skaldede diva kommer til København med, og den sublime sanger gør det med et væld af priser i bagagen.

Damen er frygtløs, når det kommer til at genfortolke selv de mest respektindgydende standards, og hun kan tillade sig at være det. Sonny Rollins, Dexter Gordon og Dizzy Gillespie er bare nogle af de jazzgiganter, hun har optrådt med igennem en karriere, der før har ført hende til Copenhagen Jazz Festival.

I 1980’erne skiftede Dee Dee Bridgewater spor og udforskede popmusikken, men hun er for længst tilbage i jazzen, hvor hun med albummet ’Dear Ella’ allerede for 20 år siden har ydet sin tribut til årets 100-års fødselar.

Dee Dee Bridgewater. 8. juli kl. 21. Amager Bio, Kbh. S.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce