Eksperiment. »Vi ønskede en ukonventionel film«, siger Arcade Fire-guitaristen Will Butler, og det har bandet - og publikum - fået med Khalil Josephs 'Arcade Fire: The Reflektor Tapes', som følger det canadiske band rundt i verden. Foto fra filmen

Eksperiment. »Vi ønskede en ukonventionel film«, siger Arcade Fire-guitaristen Will Butler, og det har bandet - og publikum - fået med Khalil Josephs 'Arcade Fire: The Reflektor Tapes', som følger det canadiske band rundt i verden. Foto fra filmen

Arcade Fire-sanger: Vores nye koncertfilm kommer ikke til at give os nye fans

Vi har talt med frontmand Will Butler om den alt andet end konforme rockfilm 'Arcade Fire: The Reflektor Tapes’.

Film

En af årets mest imødesete rockfilm har verdenspremiere næste torsdag i mange lande, også Danmark. Aftenen inden vises ’Arcade Fire: The Reflektor Tapes’ for første gang for et stort publikum på den igangværende filmfestival i Toronto.

I den anledning tager musikerbrødrene Win og Will Butler, sangeren og musikeren Regíne Chassagne og resten af Arcade Fire til Toronto for at bakke op om den film, instruktøren Kahlil Joseph har arbejdet på siden 2012. Og som bandet selv bad netop ham om at lave, inden indspilningen af dets fjerde album ’Reflektor’, der udkom i 2013:

»Faktisk havde Kahlil Joseph aldrig set os spille live, før han begyndte på arbejdet med filmen. Og han havde aldrig før lavet en spillefilmslang dokumentar. Men vi ville gerne have, at han skulle lave en film om os, fordi vi havde set hans kortfilm ’Until the Quiet Comes’ om den elektroniske musiker Flying Lotus og nogle af de videoer, han havde lavet – med rapperen Kendrick Lamar og sangskriveren FKA Twigs. Vi ønskede en ukonventionel musikfilm og troede på, at det kunne han skabe«.

LÆS ANMELDELSEArcade Fire udgiver überambitiøst hovedværk

Arcade Fire havde Kahlil Joseph med sig, da bandet indspillede i sin hjemby Montreal og optrådte i Haiti, hvor sangeren og multiinstrumentalisten Régine Chassagnes forældre har rødder. Kahlil Joseph var også med, da Arcade Fire tidligt i indspilningsprocessen tog til Jamaica og hentede inspiration til den caribiske lyd, som sammen med diskoflirt og produceren James Murphys svævende elektroniske rumagtige stemninger sendte ’Reflektor’ i en helt anden retning end Arcade Fires tidligere udgivelser. Kahlil Joseph og hans optageudstyr blev en del af den rejse, siger Will Butler:

»Vi tog til Jamaica og boede i to uger på et hotel, der var under renovering. Det understregede den forandring, vi selv var i gang med. Kahlil Joseph optog os, mens vi spillede der, men gav allerede da udtryk for, at han i filmen ville bruge billeder fra de steder, vi besøgte. Det skulle ikke være en musikdokumentar, hvor man ser et band blive interviewet foran kameraet. Det skulle være en kunstnerisk og mere eksperimenterende film«.

Smittende Arcade Fire-album er lovligt langt

Eksperimenterende fortælleform

Og det er ’Arcade Fire: The Reflektor Tapes’ blevet. Optagelser fra koncerter, studier og gader i Jamaica, Haiti og Canada blandes med koncertoptagelser fra store arenaer i London og i Kahlil Josephs hjemby, Los Angeles.

’The Reflektor Tapes’ er et kollagepræget lyd- og billeddrøn om et band i energisk bevægelse på vej væk fra den konforme stadionrock, Arcade Fire sagtens kunne være endt med at spille. Der var næsten lagt op til det efter den voksende succes med de tre album ’Funeral’ (2004), ’Neon Bible’ (2007) og ’The Suburbs’ (2010).

Men i stedet for at gentage sig selv og blive en hult buldrende kolos hentede Arcade Fire inspiration udefra til at finde en ny kreativ syntese. Hele den proces afspejler ’The Reflektor Tapes’ i et filmsprog, der ikke vil tilfredsstille en eneste fan på udkig efter sammenhængende, nøgterne biografiske oplysninger om Butler-brødrenes liv, om Win Butlers tekster eller om, hvad Arcade Fire egentlig tænker om den kaotiske verden, deres musik har reflekteret i mere end et årti.

LÆS ANMELDELSE FRA NORTHSIDEArcade Fire fandt det guddommelige groove

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men der er forskellige grunde til, at man ser musikdokumentarer. Det er der i hvert fald for mig. Nogle er filmisk kedelige, og jeg ser dem, fordi jeg interesserer mig for baggrunden for musikken. Andre, som ’Meeting People Is Easy’ om Radiohead, fortæller ikke noget om medlemmerne af bandet, men videregiver stemninger og er i sig selv kunstværker«, siger Will Butler.

»For mig står ’Stop Making Sense’ om Talking Heads som en af de bedste musikfilm nogensinde. Men det er jo en koncertfilm. ’The Reflektor Tapes’ er bredere. Den er Kahlil Josephs film om os«.

’The Reflektor Tapes’ ligner ikke en film, der vil give Arcade Fire en masse nye fans. Dertil er den for fragmenteret, for ukronologisk og for eksperimentel i sin abrupte fortællestruktur. Premieren på filmen falder på et tidspunkt, hvor bandet lader op til at begynde en ny indspilningsproces, siger Will Butler:

»Om nogle måneder tager vi alle sammen til Montreal for at begynde at arbejde igen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce