Her præsenterer guiden Nina Søndergaard i Ørstedsparken ham for en statue af skolelederen og kvindesagsforkæmperen Natalie Zahle for at vi kan »få lidt lesbisk historie med«, selv om hendes seksualitet aldrig er blevet bekræftet.
Foto: Jacob Ehrbahn

Her præsenterer guiden Nina Søndergaard i Ørstedsparken ham for en statue af skolelederen og kvindesagsforkæmperen Natalie Zahle for at vi kan »få lidt lesbisk historie med«, selv om hendes seksualitet aldrig er blevet bekræftet.

iBYEN

Tag på guidet tur med sex nedslag: »Der skulle være gang i den nede på toiletterne omkring frokostpausen«

De seneste seks år har historiker Nina Søndergaard arrangeret byvandringer ud i samtlige københavnske kringelkroge. Ibyen er taget med på en rute, der fører forbi både sexklubber, porno-biografer og prostitution.

iBYEN

1: Ørstedsparken

»Skal vi?«. Nina Søndergaard åbner gitteret ind til Ørstedsparken og byder sine gæster indenfor. Så stiller hun sig lidt til højre for indgangen og slår ud med armene.

»Hej alle sammen. Det er en stor fornøjelse at tage jer med ud på en underlivstur. Den er blandt andet inspireret af, at jeg er medstifter af Seksualpolitisk Forum, og derigennem har jeg mødt en masse dejlige perverse mennesker og fundet ud af, at København har en meget sexet historie, som Wonderful Copenhagen ikke gør så meget ud af. Det er lidt ærgerligt, for vi har nogle seksuelle verdensrekorder, og derfor har jeg lavet denne tur«.

Nina Søndergaard er uddannet historiker og kvinden bag firmaet Nørd Tours, som i de seneste 6 år har arrangeret og guidet byvandringer i København med flere forskellige temaer som ’Stanken i Staden’, ’I Bohrs og Ørsteds fodspor’, ’Voldslinjen’ og ’Dametur’. I dag skimtes solen over byen, og krokus pryder Ørstedsparkens grønne bakker, og hvad passer bedre til en spirende forårskådhed end en tur ind i det københavnske underliv, hvor sexklubber og pornobutikker udgør en stor del af ruten?

»Man starter selvfølgelig en underlivstur her i Ørstedsparken, som er berømt og berygtet for dets bøsseri, som engang måske kommer til at foregå her igen«, siger Nina Søndergaard. »Lige nu sker her ikke så meget, men jeg har hørt, at der skulle være gang i den nede på toiletterne omkring frokostpausen. Så kan man lige få et stykke smørrebrød med lidt ekstra«.

Egentlig var det lidt tilfældigt, at Nina Søndergaard begyndte at arrangere byvandringer for 6 år siden. Faktisk var det mest for at undgå dagpengeland. Men hun er en ivrigt og passioneret fortæller, og vi fornemmer hurtigt, at dagens tema er en slags hjertebarn for hende.

Det var noget med at åbne vinduet og råbe ned til sprøde unge fyre, der kom vandrende ned ad gaden

»Vi har været et foregangsland for seksuel frihed, og det skal vi være stolte af, ligesom Gouda i Holland skal være stolte af deres ost. Jeg synes virkelig, det er en skam, at man gemmer det væk som noget grise-fy, fordi det har med den farlige sex at gøre«, siger hun, idet hun leder os over til jernbroen midt i parken, som er det mødested, hvor homoseksuelle mænd i årenes løb har haft held med at finde »nogen at lege med« efter mørkets frembrud.

2: Amigo Sauna

Efter Ørstedsparken går vi gennem Teglgårdsstræde. Men den kunne lige så godt have heddet Luderstræde, påpeger Søndergaard, for det var det, gaden var fuld af i 1900-tallet og især efter 1950, hvor de blev meget synlige.

»De havde en utrolig aggressiv markedsføringsteknik, og nogle af dem var også ret modne for at sige det mildt. Det var noget med at åbne vinduet og råbe ned til sprøde unge fyre, der kom vandrende ned ad gaden: »Hvad så, vil du med op?««.

I 1970’erne flyttede mange københavnere ud til forstæderne, hvor der var plads til ungerne og varmt vand i hanerne. Faktisk begyndte luderne først at rykke ud af gaden efter 1995, da København vendte og blev til »denne her lyse pastelfarvede by«.

»Men nu om stunder er det de prostituerede, som er røget ud til forstadsland, blandt andet på grund af parkeringen herinde, så det er nogle ret usexede steder på planeten, bordellerne ligger nu – som Ishøj og Buddinge. No offense, Buddinge«.

En spermklat fra Teglgårdsstræde, som Søndergaard udtrykker det, præsenteres vi for den første danske verdensrekord på ruten. I en baggård i Studiestræde ligger nemlig den diskrete Amigo Sauna, som åbnede i 1974, og som, ifølge Nina Søndergaard, dermed også kan prale af at være verdens ældste officielle bøssesauna. »Bemærk de gode åbningstider«, siger hun og peger på det lille guldskilt på muren, der informerer om, at saunaen kun er lukket 4 timer hver dag mellem klokken 8 og 12.

»Så kan man lige nå at muge ud til næste hold, og så er det jo et dejligt alternativ til at fylde sig med sprut og stoffer i byen, at man kan komme herind og svede sammen med mænd fra hele verden«.

Axel Lundahl Madsen og Eigil Eskildsen indgik verdens første registrerede partnerskab i 1989, diverse pikbonger og den mobile sexklinik sexelancen.
Foto: Jacob Ehrbahn

Axel Lundahl Madsen og Eigil Eskildsen indgik verdens første registrerede partnerskab i 1989, diverse pikbonger og den mobile sexklinik sexelancen.

3: Rådhuset

Vi krydser Rådhuspladsen og skridter op ad stentrapperne og ind i Rådhushallen. Lige præcis her fandt verdens allerførste homobryllup sted 1. oktober 1989. »Det var, da Axel (Lundahl Madsen, medstifter af LGBT, red.) og Eigil (Eskildsen, red.) blev gift deroppe i bryllupssalen«. Nina Søndergaard nikker op mod balkonen.

»Det var lige oppe over, for de to havde været forlovet siden 1950, og de fik 6 gode år sammen, inden Eigil døde. De tog efternavnet Axgil i 1956, som var deres to navne flettet sammen«.

Nina Søndergaard hanker op i dametasken og guider os ud af Rådhuset, ned ad Vesterbrogade, forbi Tivolis hovedindgang, inden hun gør holdt ved Frihedsstøtten over for Københavns Hovedbanegård. »Dejligt fallossymbol«. Hun knækker nakken bagover og smiler op til den 20 meter høje obelisk.

Engang stod en af Københavns galger cirka lige her på pletten. Hvis der var noget, man kunne komme rigtig meget op at dingle i den for, især efter reformationen i 1500-tallet, var det dobbelt hor, som er, når en gift mand går i seng med en gift kvinde, som vel at mærke ikke er hans kone, fortæller hun.

»Uha, det kan Gud ikke lide, og vi havde det med at henrette folk, som ikke fulgte Guds bud, så der var 10 mennesker, 5 mænd og 5 kvinder, der røg på den konto. Men vi har jo snaps og julefrokoster, og det bliver tidligt mørkt, så det kan smutte, det skidt. Derfor indførtes ægteskabelige klippekort, så det først var, når man blev grebet i dobbelt hor for tredje gang, at man kom op at dingle«.

Det var en rigtig god idé at have sit eget lagen med derind, og man kunne også risikere at blive rullet

Det var Røde Kai, der åbnede Keyhole Club tilbage i 1971.
Foto: Jacob Ehrbahn

Det var Røde Kai, der åbnede Keyhole Club tilbage i 1971.

4: Keyhole Club

Vi går forbi Hovedbanegården og starter vores tur ned ad Istedgade i den såkaldt hårde ende. Denne formiddag virker den knap så hård. Selv foran Mændenes Hjem er der fred og ro. Men Nina Søndergaard er ikke sen til at genoplive minderne fra dengang, man stadig kunne finde »seriøst snuskede« steder på Istedgade, da vi når til swingerklubben Club 18, som førhen gik under navnet Cinerotic eller Nonstop Bio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I ordets bogstaveligste forstand var stedet her simpelt hen beskidt. Det var en rigtig god idé at have sit eget lagen med derind, og man kunne også risikere at blive rullet«, siger Nina Søndergaard og tilføjer, at man forgæves forsøgte at afsløre pornobiografens ejer i rufferi, fordi mange af gadens piger brugte kabinerne som arbejdsstation. Alligevel lykkedes det først at få lukket stedet, da Arbejdstilsynet fandt skimmelsvamp.

»Pikbong! Hvem har ikke brug for sådan en?«, spørger hun pludselig. Bag en butiksrude strutter en glinsende bong formet som et kæmpe erigeret lem ved siden af en bong med bare bryster og en formet som en kobraslange. Efter at have tilbagelagt et stræk med nyrenoverede kaffebarer og burgerjoints er en af gadens efterhånden få udstillede plastikpenisser en så jomfruelig oplevelse, at vores lille gruppe liver op som fjantede skolebørn. Men der er ikke tid til at beundre kaloriussen længe, for Nina Søndergaard er allerede videre og standser ved nummer 30.

»Vi skal tilbage til 1971, hvor Istedgades første liveshow lå på denne her adresse. Det var Røde Kai (alfonsen Kai Bo Rasmussen, red.), der åbnede Keyhole Club. Han var en hustler af værste skuffe og havde før lavet liveshows, hvor han ryddede en kælder og sagde til folk, at modellen kom om lidt, og så rendte han ellers bare med alle pengene. Men her i Keyhole Club var der styr på det, for det var nemlig hans kæreste Birthe, der lavede de fleste af showene. Men klubben brændte under meget mystiske omstændigheder året efter«.

»Af en eller anden grund havde politiet det rimelig stramt med, at man kunne drikke øl og samtidig se nøgne mennesker, som mere eller mindre havde sex på scenen, så de jagtede klubberne ret hårdt. Efter 1975 har man ikke kunnet se officielle liveshows i Danmark. Så skal man til Bangkok eller Amsterdam«.

1969: Danmark var det første land, der frigav og legaliserede pornografien.
Foto: Jacob Ehrbahn

1969: Danmark var det første land, der frigav og legaliserede pornografien.

5: Men’s Shop

Vi fortsætter ned ad Istedgade og standser, hvor Viktoriagade begynder. Skråt overfor ligger Men’s Shop, som åbnede i januar 1970, og som dermed er en »temmelig sikker kandidat« til titlen som verdens ældste pornoforretning, vurderer Nina Søndergaard. Dengang hed den Sodoma og Gomorra, »men det blev måske lige hardcore bibelsk nok«, så stedet skiftede navn til Men’s Shop i 1981.

Da Danmark som det første land frigav og legaliserede pornografien i 1969, var det med stor opbakning fra den daværende konservative justitsminister, Knud Thestrup, som mente, at frigivelsen blandt andet ville medføre smukkere erotisk kunst. Førhen kunne en kunstmaler nemlig let havne i fængsel, hvis vedkommende vovede at male kønsbehåring på sine malerier af nøgne damer, forklarer Nina Søndergaard.

»Hvis man var en liderbuks som Emil Aarestrup, kunne man skrive digte om kvinders skuldre, for man kunne komme i fængsel for utugt, hvis man skrev, at hun havde nogle pæne patter. Kristeligt Folkeparti blev blandt andet stiftet som modvægt til pornografiens frigivelse, og det kan ikke helt afvises, at danskernes kollektive frelse er gået fløjten. Men rent mammonmæssigt var det fantastisk for os«.

Hendes øjne lyser op: »Der er sexelancen. Kan I se ambulancen med de røde paraplyer på?«, udbryder hun og traver ned ad Viktoriagade med os som sin hale. Den mobile sexklinik står parkeret med et mærkat på bagsmækken med ordene: Don’t come knocking, if the car is rocking. »Der kan man gå ind og bolle, hvis man vil«, påpeger Nina Søndergaard bramfrit.

Videre forbi Finn Christiansens hjerteskulptur, og nu står vi pludselig på Vesterbrogade. Nina Søndergaard peger over på Guldsmeden og Flying Tiger i nummer 66. Tilbage i 1970 lå en af Københavns 50 pornobiografer, Carlton Biograf, der, fortæller hun. Derinde kunne man se ’Langt ned i halsen’ (originaltitel ’Deep Throat’, red.) hver dag i 4 år og mere sporadisk de næste 12 år, indtil biografen lukkede i 1988, og Pinsekirken overtog lokalerne.

»Dengang havde man jo hverken internet, vhs eller dvd’er derhjemme, så man blev nødt til at gå ud af sit hjem for at finde pornografi. Mange af de her pornobiografer gik under navnet regnfrakkebiografer, fordi man jo som bekendt både bliver anonym og usynlig af at have sådan en gul sydvest på«, klukker Nina Søndergaard ironisk.

6: Hawaii Bio

Vi drejer om hjørnet ved Oehlenschlägersgade. I det øverste lokale på Vesterbrogade 75 er der netop åbnet et kunstlaboratorium, men indtil for ganske nylig husede lokalerne pornobiografen Hawaii Bio.

»Stedet åbnede i 1974, og skal man tro Røde Kai, var det rigtig godt at trække væk fra Istedgade og Hovedbanegården, for det var deromkring, heroinen var allervildest, efter den kom til Danmark i 1973. Den slags var der ikke noget af her«, fortæller hun

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var en stor biograf, men efterhånden blev den opdelt i mindre sale. Der var fjernsynsskærme med forskellige pornogenrer, hvor man kunne indtaste den last, man var til, og komme ind og se den. Adam Oehlenschläger er født på det her hjørne, og jeg tror ikke, han ville have noget imod at have et pornosted oven på sit fødested, for han kunne jo selv«. Hun fisker et krøllet stykke papir frem med Oehlenschlägers digt ’Råd til unge ægtemænd’. Så reciterer hun:

»Tryk dig til hendes barm så rund, sug vellyst af den røde mund/ men blusser heftigt hendes kind, stik fingeren en smule ind. Selv må hun med et kærligt smil slå hånden om din elskovspil / at den kan svulme rund og trind og dybt i hjertet trænge ind«.

En lille skygge glider over hendes ansigt, da hun folder digtet og vores tur ned gennem mindernes lidenskabelige korridor sammen igen, og kulden pludselig prikker under dunjakken. Som sexpositiv feminist synes hun, at det er skrækkeligt, at et sted som Hawaii Bio ikke findes mere. Hun mener, at det er vigtigt for en by at være mangfoldig, for hvis man prøver at kvæle noget af det, får man en mindre levende by.

»Når jeg går denne rute, tænker jeg, at langt det meste sex jo er positivt og rart, så folk har haft det godt de steder. De har fået en oplevelse og har ofte lært hinanden og sig selv bedre at kende. Og så er det jo også bare en del af morskaben«, siger Nina Søndergaard.

»Kønsorganer er også en del af hyggen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce