Foto: Miriam Dalsgaard
iBYEN

Hyldest til arbejdende københavnere: I stikker mig min kaffe med et smil og en hastighed, der ville sende cubanerne på stresskursus

Ude er godt, men København er altså bedst - især vores servicemindede og arbejdende københavnere bør hyldes, mener Ibyens klummeskribent Sandie Westh.

iBYEN

Efter en kort visit i Edinburgh lander jeg en time forsinket i Københavns Lufthavn søndag aften.

Uden at jeg vil lyde som en vidtberejst pralhals, så er det sket en del gange i år, altså det med udlandet. Jeg skynder mig med hastige skridt igennem ankomsthallen, der trods det sene tidspunkt er spækket med rullekufferter og artsfæller, der som altid i en lufthavn ikke rigtig ved, hvor de skal gøre af sig selv, og derfor mest af alt bruger tiden på at gå i vejen for hinanden.

Til min svulmende irritation går det op for mig, at jeg har pakket mit rejsekort med ned i min kuffert, og jeg overvejer derfor et øjeblik at gå på opdagelse i den. Jeg bliver dog hurtigt enig med mig selv om, at jeg ikke lige p.t. kan overskue et eksplosionsvirvar af beskidte underbukser og glimmerdiskostrømper, hvis jeg åbner den, og finder derfor min telefon frem for at erhverve mig en billet via den.

Der går ikke mere end 20 sekunder, før den første metromedarbejder spørger mig, om jeg har brug for hjælp. Jeg forklarer, at situationen egentlig ikke er værre, end at jeg er træt og blot er på vej hjem og forsøger at udføre dette på lovlig vis. Han smiler og ønsker mig en god nats søvn, mens jeg hopper ind i toget og kører af sted.

12 TIMER SENERE er jeg på vej ind til byen efter endt morgenvagt i radioen og 5 timers søvn. Som altid overvejer jeg et øjeblik kaffe som intravenøs indsprøjtning, men bliver enig med mig selv om, at det er mindre bakset at gå for den kedelige, mere traditionelle metode: at købe mig en dobbelt cappuccino.

Jeg rammer Coffee Collective i Torvehallerne. Ekspedienten ser på mig, som om han ikke har ventet på andre end mig hele dagen, og han virker derudover ovenud begejstret på mine vegne over, at jeg skal have en kop kaffe. Det er den første rigtige grå efterårsmandag i København, så der burde være rigeligt med grunde til et humør i bund. Ikke desto mindre er det lige præcis det modsatte, der præger al den service, jeg modtager af kaffegutten og alle de andre servicemedarbejdere, jeg er stødt på i min by de seneste 12 timer.

For serviceniveauet er højt i Danmarks hovedstad. Jeg har selv stået og sunget sopran i koret af mennesker, der syntes det modsatte, men nogle gange skal man opleve en hel skotsk by blottet for humor på en søndag eller en cubaners forhold til tid, før man får øje på, hvor genialt vores lille storby fungerer.

I disse dage bliver Københavns 850-års fødselsdag fejret. Dette er min hyldest til de servicemindede mennesker i vores by, som i øvrigt snart ikke har råd til at bo her mere på grund af et helt abnormt presset boligmarked. I stikker mig min kaffe med et smil og en hastighed, der ville sende cubanerne på stresskursus, og I bærer i øvrigt også altid over med mig, når jeg står ucharmerende beruset lørdag nat i 7-Eleven og skal have tre pølsehorn uden ketchup.

Så for at citere århundredets største chokoladereklame: ’Merci, fordi du’ til’. Det er dejligt at være hjemme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce