Nick Cave spillede uden The Bad Seeds ved DR Koncerthuset tilbage i 2015.
Foto: Martin Rosenauer (arkiv)

Nick Cave spillede uden The Bad Seeds ved DR Koncerthuset tilbage i 2015.

iBYEN

Musikredaktøren: Disse fem Nick Cave-sange skal du høre inden koncerten i Royal Arena

Fredag aften er der højmesse for alle landets mørkemænd m/k, når Nick Cave & The Bad Seeds indtager Royal Arena med smatpunker, elegantier og besyngelser af det allersorteste.

iBYEN

1. ’Tupelo’ (1985)

Australske Nick Cave er født ud af uhellig alliance mellem kaotisk blues og støjende anarki. Først som forsanger i post-punk-nedsmeltningen Boys Next Door og siden i udløberen Birthday Party. De satte ikke kun et cigaretbrændemærke på Melbournes undergrundsscene, men blev stemplet som »verdens mest voldelige band«, da de rykkede til London i 1980.

I 1983 omrokerede Cave folk omkring sig og udgav året efter debuten ’From Her To Eternity’ som Nick Cave & The Bad Seeds. Det blev grundlaget for hans karismatiske rockpersona, der blandede punkens blod med rockens mytologi og Bibelens svovlende billedsprog. En heftig cocktail, der førte til mange store sange, men fandt sin grundskabelon i ’Tupelo’. I et pulserende tordendrama er Cave den dramatiske sydstatspræst, der besynger fødslen af Elvis Presley og hans dødfødte tvillingebror som en dommedagsåbenbaring.

2. ’Where The Wild Roses Grow’ (1995)

Det gotiske blodspor gennem Nick Caves sangskrivning kulminerede kommercielt med albummet ’Murder Ballads’, hvor Nick Cave i en syngende blodrus gennem dystre folkeviser slagter alt på sin vej. Blandt andet landskvinden Kylie Minogue i det, der blev Nick Cave & The Bad Seeds’ største hit.

Den ranglede heroinnarkoman, der havde søgt eksil i Berlins mørke hjerte og var flygtet til Sao Paulo, blev pludselig en stjerne på MTV. Men da tv-stationen nominerede ham til prisen for årets sanger, sendte Cave et brev og bad om ikke at komme i betragtning. Hverken der eller til andre prisfester, der anser musik for en konkurrence: »Min muse er ikke en væddeløbshest, og jeg er ikke med i noget hestevæddeløb«.

3. ’Into My Arms’ (1997)

Trods den altid lurende vold i Nick Caves sange handler de oftest om kærlighed. Hvis man havde overset den pointe på hans mange smukke sange som ’I Let Love In’ og ’Straight To You’, blev det hugget ud i granit med albummet ’The Boatman’s Call’.

En samling salmer med Cave ved klaveret og The Bad Seeds et næsten tavst sted i baggrunden af de spartanske arrangementer. Albummet åbner med ’Into My Arms’, hvor en fortabt Cave på kærlighedens isflage synger sig op i samme litterære luftlag som Leonard Cohens ’Hallelujah’. I et krydsfelt mellem tabt tro og knust hjerte siver det personligt smertelige gennem showmesterens ellers så kraftige selviscenesættelse.

4. ’Higgs Boson Blues’ (2013)

Efter MTV-succes og de sakralt smukke salmer gled Nick Cave tilbage i sit mørke rige, hvor han på godt og ondt fortsatte brydekampen med myternes skygger og rockens dramatisk virkemidler i løbet af 00’erne. Undervejs trådte Blixa Bargeld ud af The Bad Seeds, og Warren Ellis indtog pladsen som Nick Caves højrehånd. Deres samarbejde nåede sit foreløbige højdepunkt på det både majestætisk storladne og ømt svævende album ’Push the Sky Away’.

På ’Higgs Boson Blues’ har Nick Cave & The Bad Seeds forfinet deres engang så grumme vejrtrækning gennem bluesen til et syv minutter langt lydlandskab, hvor Cave genopfinder sig selv som en fabulerende sangstemme. Med rødder i bluesens fortælletradition trækker Cave surreelle tråde på kryds og tværs af den moderne historie, fra opdagelsen af Higgs Bosons guddommelige partikel og Miley Cyrus som Hannah Montana til Robert Johnsons pagt med djævlen og drabet af Martin Luther King. En gammel sang som moderne feber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5. ’I Need You’ (2016)

Døden har altid været en del af Nick Caves sangunivers. Men med sin 15-årige søn Arthurs tragiske død i 2015 må han på albummet ’Skeleton Tree’ se den i øjnene. Nogle af sangene er skrevet før ulykken (drengen faldt ud over en klippekant efter at have taget lsd, red.) men indspillet efter. Som ’I Need You’, der får hele albummet til at skælve, når Nick Caves knækkede stemme prøver at trække vejret, mens den bønfalde synger:

»A long black car is waiting around / I will miss you when you’re gone/ I’ll miss you when you’re gone away forever/ Cause nothing really matters / I thought I knew better, so much better / And I need you«.

Man har en fornemmelse af, at Nick Cave bliver holdt oprejst af koret fra The Bad Seeds, der sørger for, at han overhovedet kommer gennem sangen. Det er ikke lyden af en sorg, der bearbejdes, men et fortabt menneske, der rækker ud efter hjælp. Langt mildere i lyden end i begyndelsen af 1980’erne, men så meget voldsommere end den skærende punklarm, Nick Cave & The Bad Seeds er opstået af.

Nick Cave & The Bad Seeds. 20. okt. Royal Arena, Kbh. S.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce