Tegning: : Ellie Kauling Sloth
iBYEN

Børnehjørnet: Fem gode tips til en weekend på Amager med de små poder

Weekenden kan blive rigtig lang, hvis du ikke ved, hvad du skal stille op med dine børn. Familien Kauling Sloth fra Amager kommer dig til undsætning.

iBYEN

Børnene vil helst...

Se eremitkrebs på den Blå Planet.

Hvis børnene skal vælge, så ryger vi på Den Blå Planet. Vi har årskort og er der cirka en gang om måneden, hvilket ungerne ikke synes er ofte nok.

Det, der fungerer rigtig godt, er, at vores børn har alderen to til seks år, så hende på to får vildt meget ud af at se på fiskene og farverne, mens hende på seks lærer en masse.

De er supersøde til at svare på alle hendes mærkelige spørgsmål om, hvad for eksempel en eremitkrebs lever af.

Samtidig er der en fed udendørs legeplads.

Vi vil helst spise...

Pølsehorn i Baghaven.

Vi kan godt lide Baghaven, som er den gamle købmand i en af haveforeningerne i Sundbyvester.

Butikken er bygget om til også at være en café, hvor de serverer varm mad om aftenen. Samtidig har de stadig nogle forskellige kolonial- og specialvarer såsom specialøl og ølandshvede. Og så har de hjemmebagte pølsehorn, som er et stort hit hos ungerne.

Det er sådan et hyggeligt lille sted, hvor man selv skal hente sit bestik, og der er ikke så meget pres på. Jeg tror, det skyldes, at der ikke er så mange, der har opdaget det endnu.

De voksne vil helst...

På cykeltur ind til byen.

Vi sad og kiggede længe på hinanden og tænkte, »hvad fanden laver vi egentlig, når vi ikke har børnene?«

Men sidst tog vi cyklerne og kørte over fælleden hen over cykelslangen ind til den brune del af Kødbyen.

Der besøgte vi Galleri Poulsen. Så gik vi rundt der og så noget kunst og var rigtig voksne.

På vej hjem cyklede vi forbi Ismageriet, som ligger ved DR Byen på Amager, og hvor de har Danmarks  – måske endda verdens – bedste is.

I regnvejr vil vi helst...

En tur i svømmehal.

Sundbybadet er ikke just noget vandkulturhus, men det fede er, at svømmehallen har et glastag.

Derfor er det ret fantastisk at ligge der i vandet og kigge op på regnen, der høvler ned på taget, mens ungerne svømmer rundt.

Så er der 29 grader derinde, en enkelt vandrutsjebane og et børnebassin, hvor den 2-årige kan bunde i den lave ende.

I solskin vil vi helst...

Fare vild på legepladsen.

I godt vejr pakker vi os godt ind og tager på Sundbyøster legeplads, som egentlig hører til Sundbyøster Skole, men er en offentlig legeplads uden for skoletiden.

Legepladsen er stor nok til, at vores unger kan fare vild, og så er der et bambuskrat, hvor man kan lege gemmeleg.

Det er samtidig en meget niveaudelt legeplads, og der er en kæmpe bakke, som man kan løbe op ad og bagefter rutsje ned ad igen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce