Visualisering. Sådan forestiller en borger sig Ladegårdsåen i fremtiden.
Foto: Allan Obling

Visualisering. Sådan forestiller en borger sig Ladegårdsåen i fremtiden.

Byliv

Udtørring truer drømmen om en å gennem Nørrebro

Det bliver svært at skabe et permanent åløb, vurderer Cowi's ingeniører.

Byliv

Københavnerbørn boltrer sig i vand til livet og nyder en ubekymret stund på den græsklædte åbred, mens mørket fra Nørrebros baggårde synes langt væk.

De nostalgiske, sort-hvide billeder af Ladegårdsåen fra starten af sidste århundrede har været en effektiv generator for den vision, som københavnske ildsjæle med succes har blæst liv i de senere år:

Et rislende, grønt, rekreativt bælte skal igen tage pladsen fra Åboulevardens endeløse kolonner af biler, som i stedet forvises til en tunnel.

Drømmen om åen, som har fulgt et ubemærket forløb under asfalt siden den endelige rørlægning i 1962, har med voksende effekt også fået tag i de københavnske lokalpolitikere.

De afventer den forundersøgelse, som skal klarlægge økonomiske, trafikale og miljømæssige udfordringer, hvis Københavns mest trafikerede indfaldsvej skal vige pladsen for den genopstandne å.

Men i undersøgelsens første statusnotat konkluderer Cowi’s rådgivende ingeniører nu, at det enorme anlægsprojekt vil lide af en ganske vital mangelvare: vand.

Sparsomme vandmængder

Det er endog »meget vanskeligt at finde tilstrækkeligt med vandkilder til at opnå et åbent forløb af Ladegårds Å med strømmende vand på hele strækningen«, lyder det således i notatet.

Snarere end badende børn skal man derfor forestille sig soppedybder på få centimeter. Vandet, der strømmer til fra Emdrup Sø, er dog samtidig så forurenet med fosfor, at kommunen i dag lukker for vandspjældet rundt regnet hver tredje dag, hvorfor Ladegårdsåen til tider tørrer helt ud.

»Vandkvaliteten i et nyt åbent forløb vil ikke være acceptabel for udledning til de indre søer«, sammenfatter Cowi i notatet, der også påpeger store udfordringer med at sikre tilstrækkeligt fald på åens vej fra Københavns Nordvestkvarter til Indre By mellem Nørrebro og Frederiksberg.

Med et århundredes påfyldning på det omliggende terræn vil et åbent åløb »skulle ligge 3-4 meter dybt« på dele af strækningen, mens det på andre vil være i niveau.

Men hverken dybden eller de yderst sparsomme vandmængder får teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) til at opgive planerne, erklærer han:

»Jeg har aldrig forestillet mig, at Gudenåen ville flyde gennem København, mens ørrederne springer. Vi har jo hele tiden vidst, at der ville være tidspunkter med rigtig meget vand og andre med en del mindre vand«.

Som prisen på to nye metrolinjer

Statusnotatet ser desuden kun på de helt aktuelle forhold, anfører han:

»Der er nogle forudsætninger her, som skal uddybes nærmere, og derfor er det godt, at forundersøgelsen ikke er færdig. Vi pumper i dag vand op flere steder i området og hælder det i kloakken. Det kan vi jo lade være med og i stedet lede det til åen«.

Men en af begrundelserne for ikke at lede vandet den vej i dag er vel, at det er forurenet?

»Og det skal vi tage meget seriøst«, siger borgmesteren, der peger på vandet fra kommunens nedlagte drikkevandsboringer som en renere vandkilde, der i dag også ledes i kloakken. De forurenede søer i Emdrup og Utterslev Mose skal samtidig renses, så vandet trygt kan ledes ud i Ladegårdsåen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det skal vi ikke gøre alene for projektet på Åboulevarden, men for generelt at bedre kvaliteten i vores søer«, siger Morten Kabell.

Han og det øvrige det røde bystyre har med opbakning fra Dansk Folkeparti fundet pengene til forundersøgelsen, mens især Konservative og Liberal Alliance har modsat sig ideen. En estimeret anlægspris på over 5 milliarder kroner står ikke mål med gevinsten, mener de.

»Og at man ønsker at blotlægge en å, som knap nok findes rigtigt, fordi der ikke er nok vand i den, gør blot ideen endnu mere absurd«, siger gruppeformand Lars Dueholm (LA).

Projektet er et praktisk og økonomisk fatamorgana. Prisen for at fritlægge Ladegårdsåen svarer til to nye metrolinjer

Udsigten til et årelangt trafikkaos i anlægsperioden med massive køer i de omkringliggende gader har været andre store indvendinger.

Cowi-notatet peger på, at en dybere, boret tunnel vil koste omtrent det samme som den hidtidige favoritløsning med en gravet tunnel, der dog skaber store trafikproblemer i løbet af anlægsårene.

Grunde dækker kun lidt af prisen

Med en boret tunnel vil det værste kaos på sidevejene kunne undgås, forsikrer Morten Kabell.

Men skal der bores dybt, afskærer kommunen billisterne fra at køre fra undervejs på tunnelstrækningen, da opkørslerne vil blive ganske få, protesterer Jakob Næsager (K).

»Projektet er et praktisk og økonomisk fatamorgana. Prisen for at fritlægge Ladegårdsåen svarer til to nye metrolinjer«, siger den konservative gruppeformand, som hellere vil ser borekræfterne brugt på flere underjordiske togstrækninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indtægter fra grundsalg i området, hvor den sekssporede vej Bispeengbuen i dag ligger, kan bidrage til finansieringen, men kun med »en mindre del af det samlede finansieringsbehov«, vurderer Cowi i notatet uden dog at sætte pris på det enorme anlægsprojekt.

Dermed må kommunen som så ofte før fæstne lid til, at en af landets store fonde træder til. Det har dog hele tiden været tanken, siger Morten Kabell.

Den samlede foranalyse om mulighederne for at genåbne Ladegårdsåen vil efter planen ligge klar til politisk fremlæggelse på rådhuset i foråret 2016.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Stemmestederne er lukket - nu kommer resultaterne

    Søjlerne viser det foreløbige landsresultat (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce