Vartegn. Toppen af Aros er et af de mest ikoniske eksempler på Aarhus, når byen skinner allermest.
Foto: Mathias Christensen (arkiv)

Vartegn. Toppen af Aros er et af de mest ikoniske eksempler på Aarhus, når byen skinner allermest.

Byliv

Seks mennesker med Aarhus i blodet: Her skinner vores by

Kendte kulturpersonligheder giver deres bud på, hvor Aarhus stråler allermest lige nu.

Byliv

»Den løfter Aarhus op mod himlen«

Trine Holm Thomsen, ny teaterdirektør på Aarhus Teater

»Olafur Eliassons regnbue (værket ’Your Rainbow Panorama’, red.) på ARoS er et sted, hvor det skinner helt særligt. Den skinner over Aarhus, og både Aarhus og himlen skinner også gennem den, og så lyser den jo op i mørket om aftenen.

Det er en helt fantastisk oplevelse at gå oppe i den, og noget, man kan blive ved med, fordi man får øje på nye perspektiver i byen hver gang. Når man ser ud igennem det mørke glas, bliver byen på en anderledes måde melankolsk, og når man ser ud igennem det lyse glas, får man en anden stemning over byen.

Man kan kigge ud over kirkerne, husene, tagene og ud mod vandet og skoven, og den løfter Aarhus op mod himlen, fordi den lyser og trækker blikket opad, som giver den noget storladent højstemt.

Jeg kan godt lide at tage op i den med min 2-årige datter, som ganske tit siger, at vi skal op i regnbuen. Det er et kunstværk, som alle aldre kan opleve på hver sit niveau. For mig er den noget helt særligt, fordi den skinner ind i mit soveværelse. Når jeg vågner om morgenen, kan jeg se regnbuens farver på min væg, og når jeg sidder på min altan, kan jeg kigge op i den og betragte de folk, som går rundt indeni. Det er helt utroligt, at man har et kunstværk, som kommer ind i ens lejlighed«.

»Tænk, hvis man kunne få lov til at bo så smukt som studerende«

Rikke Øxner, nyudnævnt direktør for Aarhus Festuge

»Jeg skal jo først til at flytte til Aarhus nu, men i mine unge år havde jeg en kæreste i byen, så der kom jeg der rigtig meget. Det har været i slut-1980’erne og start-1990’erne. Jeg kan huske, at jeg gik rundt i gaderne, og så fandt jeg ind i den her fine Universitetsparken, hvor der var virkelig rart, harmonisk og smukke bygninger. Det er jo mange år siden, så jeg har lidt et fint lyserødt skær af, at tingene var skønne dengang.

Parken lå ret tæt op ad en rimelig trafikeret vej, så man kom ligesom ind i en grøn oase midt i byen, samtidig med at der var liv og mange studerende, fordi der lå de her kollegieværelser. Jeg var selv studerende på Københavns Universitet, så jeg har nok følt mig hjemme der.

Tænk, hvis man kunne få lov til at bo så smukt som studerende, kan jeg huske, jeg tænkte. Jeg var godt klar over, at bygningerne var tegnet af en kendt dansk arkitekt (C.F. Møller, red.), og smuk og æstetisk arkitektur appellerer nok bare til en nyforelsket.

Når jeg siden hen er kørt forbi mange år efter uden at vide, hvor jeg var henne i Aarhus, har min reaktion altid været: Gud, der er det. Det er forkert at sige, at det er ligesom at komme hjem, men det er et sted, jeg virkelig har nydt at være, og hvor jeg har følt fred«.

»Man kan selv stå og plukke, mærke og dufte«

Jimmy Holm, køkkenchef på CANblau Tapas Bar

»Jeg er meget begejstret for Ingerslev Boulevard, som løber igennem Frederiksbjerg. Den har et fødevaremarked og blomstermarked både onsdag og lørdag, som reelt set er det eneste rigtige marked i Aarhus, hvor der kommer lokale fra hele Østjylland og Samsø og sælger deres grøntsager, frugt og fisk. De slår et bord op og lægger nogle grøntsager der eller kommer med deres lille fiskevogn eller slagtervogn, og der er også små kaffeboder.

Det minder om et marked sydpå, hvor man kan gå og købe ind. Man kan selv stå og plukke, mærke og dufte til sine varer, og hvis man ikke er tilfreds med det ene sted, kan man gå hen til et andet.

Jeg bor selv lige ved siden af, og det er blandt andet på grund af området og markedet, at jeg har valgt at bo der. Markedet tiltrækker rigtig mange mennesker, både familier, unge mennesker og pensionister, og stemningen er afslappet. Det er et meget inspirerende område«.

»Det er en helhedsoplevelse«

Lise Pennington, overinspektør, ARoS Aarhus Kunstmuseum

»En af mine all time favorites er Arne Jacobsens rådhus (Aarhus Rådhus, red.). Arkitekturen er simpelthen fin, og det er kombinationen af noget, som ser lidt råt ud, men som ved nærmere eftersyn viser sig at være meget fin grøn norsk marmor. Når man så kommer ind, er hele interiøret også lavet af Arne Jacobsen lige fra askebægre til balustrader, lamper, gelænder og knappen i elevatoren. Det er en helhedsoplevelse.

Jeg kan især godt lide det om aftenen, når man kigger udefra og kan se de store oplyste haller og lamperækkerne, og træet på gulvet gør, at det næsten bliver sådan et gyldent rum. Jeg er til møder der en gang imellem, så det er mest det, jeg laver derovre, men folk har helt forskellige grunde til at komme der.

Nogen bliver gift der; når der er valg, foregår det der, og juletræet tændes udenfor på pladsen. Det er et centrum for meget.

Det er jo næsten det eneste tårn i byen, som stikker lidt op, så på den måde er det også lidt et vartegn for Aarhus. Siden min barndom har det stået i min bevidsthed som noget specielt og som noget, man ikke kunne se ret mange andre steder i verden. Det har altid været en del af mit daglige input«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er mit andet hjem«

Björn Lydén, ejer af pladeforretningen Badstuerock

»Et af de fineste områder i Aarhus er Latinerkvarteret. Det er også her, min butik ligger, og det strækker sig cirka fra havnen til og med Magasin og domkirken, så det er på en måde i udkanten af centrum. Det er en af de ældste bydele i Aarhus. Meget af charmen er bevaret her med mange små, snoede gader, og det er også her, de bedste restauranter og cafeer ligger, og så er her mange spændende specialistbutikker.

Cafeen Great Coffee laver noget af det bedste kaffe, man kan finde i byen. Så enkelt kan det siges. Biografen Øst for Paradis ligger her også, og der viser de ikke bare blockbusters, men også lidt mindre, independent og europæiske film.

Kvarteret føles lidt mere intimt og ikke så storbyagtigt. Det er en lille oase, hvor det er mere afslappet og hyggeligt, og hvor mange af os butikker i området kender hinanden. Der er også mange privatpersoner, som bor her, så jeg har nogle af mine naboer som kunder, og det skaber også noget helt særligt.

Jeg bruger stort set det meste af min tid i min butik, så meget af mit liv foregår i det her kvarter. Det er mit andet hjem«.

»Det er en tilstand og et sted, som jeg har taget med mig videre«

Kjartan Arngrim, sanger og sangskriver i popgruppen Folkeklubben

»Aarhus skinner allermest ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, som man anlagde ud fra den smukke tanke, at de psykisk syge, og dem, som passede på dem, skulle være og virke i de flottest tænkelige omgivelser.

Det ligger, hvor Risskov hører op, lige ned til vandet med en kæmpestor park, en masse flotte skulpturer og et meget kendt museum for de sindslidende, som hedder Museum Ovartaci.

Der er badebro og mulighed for, at patienterne, men måske også de travle aarhusianere kan slappe af og komme sig.

Der er en helt særegen blanding af galskab og vildt smuk natur, men man har solgt hospitalet og flytter psykiatrien til en pløjemark langs motorvejen i Skejby, så stedet skinner nok kun til 2018-20 stykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er vokset op på matriklen som barn af to psykiatere, og jeg kommer der stadig. Faktisk er titelsangen på vores seneste plade blevet til nede på badebroen, hvor jeg stod og bekymrede mig om alle mulige kedelige materielle ting, da en patient, mens han ligesom slog kolbøtter nede i vandet, anråbte mig og sagde, at jeg skulle slappe af og springe i, fordi det var godt for det der oppe i mit hoved. Jeg sprang i, og det blev omkvædet på sangen ’Danmarksfilm’.

Som barn har jeg spillet badminton og tennis med de sindssyge, plejerne og overlægerne, og nogle gange kunne det være svært at se, om ens modstander var overlæge eller patient, men jeg gjorde ikke forskel på dem, for det gør børn jo ikke.

Jeg har også holdt børnefødselsdag i deres gigantiske, labyrintiske kældersystem under hospitalet og kørt på rulleskøjter og skateboard.

Det er en tilstand og et sted, som jeg har taget med mig videre, og hvis der er nogen, som er lidt skæve på den i en forsamling, så ender jeg altid med at snakke med dem i løbet af 5 minutter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Kandidaternes popularitet

Annonce