Humlen. De 12 nye vej- og pladsnavne er navngivet på traditionelt vis efter personer, man ønsker at hædre, samt områdets historiske funktion som bryggeri. OBS: Klik på billedet for at se det i større format. Illustration: Carlsberg Byen.
Foto: Ill. Carlsberg Byen

Humlen. De 12 nye vej- og pladsnavne er navngivet på traditionelt vis efter personer, man ønsker at hædre, samt områdets historiske funktion som bryggeri. OBS: Klik på billedet for at se det i større format. Illustration: Carlsberg Byen.

Byliv

Flaskehalsen og Bohrs Gade: Det skal vejene hedde i ny københavnerbydel

Bryggerimedarbejder og atomfysiker hædres i den nye bydel i Carlsberg Byen.

Byliv

Flaskegade, Lagergade, Flaskehalsen, Kildepladsen. Gærtorvet, Tapperitorvet og Humletorvet.

Kuskenes Gade og Johanne Møllers Passage. Bohrs Gade. Franciska Clausens Plads og Købkes Plads.

Mens Carlsberg Byen i København er ved at rejse sig, har 12 af områdets veje og pladser fået navne. Navne, der alle trækker på områdets historie med reference til ølbrygning, bryggeriets medarbejdere og den gamle brygger J.C. Jacobsens forkærlighed for videnskab og kunst.

Gær og humle

I 2016 står en ny S-togsstation, der helt kontant kommer til at hedde Carlsberg Station, klar, og den store stationsplads hedder nu - før byggeriet er færdigt - Tapperitorvet, mens man skal længere ind på byggepladsen i det, der bliver områdets handelscentrum, før man finder Humletorvet, Flaskegade og Gærtorvet.

Man kan få en tanke om, at de mange ølbrygningsnavne vil virke underligt antikverede, når først den 33 hektar store bydel står færdig og kommer til at blive præget af blandt andet 9.000 studerende ved Professionshøjskolen UCC. Men det mener navneforsker Line Sandst ved Københavns Universitet ikke, at der er fare for.

»Der kommer til at være en masse fredede bygninger i området, som minder en om, at der har været industri. Og så er det sådan med navne, at det bliver en form for konserveret sprog, der tit fortæller noget oprindeligt om området«.

Hun karakteriserer de 12 navne som »meget klassiske«, idet de alle ender på vej, plads eller gade og forholder sig til områdets historik. En skiller sig dog ud, nemlig Flaskehalsen.

»Den er meget sjov. Der har de været lidt mere sprogligt opfindsomme«, mener navneforskeren.

LÆS ARTIKEL

Line Sandst påpeger desuden, at man i Københavns Vejnavnenævn i de senere år har ønsket flere gader opkaldt efter kvinder, og at den politik afspejler sig i Carlsberg Byen, der nu har fået en Johanne Møllers Passage (opkaldt efter den kvindelige medarbejder, der har været længst tid på bryggeriet – nemlig 65 år fra 1889-1954) samt en Franciska Clausens Plads (opkaldt efter den surrealistiske kunstner 1899 - 1986).

LÆS ARTIKEL

Foto: Rendering: Entasis

Endelig Bohr

Og så har København langt om længe fået en Bohrs Gade. Det navn har længe været i Vejnavnenævnets navnebank, men da man helst kobler berømte personer med steder, de rent faktisk har haft en tilknytning til, er det først nu, at nobelpristageren i fysik bliver hædret.

Niels Bohr boede i J. C. Jacobsens hus på Carlsberg i 30 år, da bryggeren i sit testamente havde bestemt, at det efter hans død skulle fungere som æresbolig for enten kunstnere, forfattere eller videnskabsmænd. Bohrs Gade bliver en hovedgade i den ny bydel og kommer til at gå langs J.C. Jacobsens Have fra Vigerslev Allé og til Ny Carlsberg Vej.

At man navngiver veje og pladser i et område, der langt fra er færdigbygget, er helt naturligt, mener navneforskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For arkitekter og byplanlæggere har behov for at få sat navne på for kunne snakke om det.

»Allerede når de sidder og tegner, finder de tit på arbejdsnavne, så de kan opstå allerede på det plan for nemheds skyld. Det skete for eksempel med Superkilen (park på Nørrebro, red.), hvor navnet optræder i interne mødereferater allerede i 2006, selv om den først blev navngivet officielt i 2012«, forklarer Line Sandst.

I København er det i øvrigt kun i den gamle bykerne, der tidligere lå inden for voldene, og enkelte andre steder, at vejnavnene er vokset organisk frem som følge af deres brug eller udseende.

Det var i forbindelse med industrialiseringen og det voldsomme behov for udbygning af byen, at man i stor stil begyndte af navnegive nye veje i klynger som for eksempel det mytologiske kvarter på Nørrebro (Baldersgade, Ægisgade, Mimersgade, Bragesgade, Fenrisgade og så videre).

Foto: Rendering: Entasis

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce