AFSLAG. En selvbygget havn ved Christiania skal fjernes, har Kystdirektoratet besluttet.
Foto: MARTIN LEHMANN

AFSLAG. En selvbygget havn ved Christiania skal fjernes, har Kystdirektoratet besluttet.

Københavns flydende fristad skal fjerne sig

Den vildtvoksende og ulovlige 'Fredens Havn' har fået en måned til at fjerne sine både ved Christiania.

Byliv

I flere år har en række hjemmebyggede husbåde og ombyggede småskibe ligget langs Refshalevej som en maritim udgave af fristaden Christiania på den anden side af den brostensbelagte vej langs de historiske volde.

Men nu skal de kappe trosserne: Kystdirektoratet har beordret skibe og deres adgangsbroer fjernet fra området. De skal være væk senest i slutningen af september.

Sagen illustrerer ifølge de konservative på Københavns Rådhus et hul i lovgivningen, hvor det offentlige ikke har de nødvendige muligheder for at gribe ind over for ulovligheder langs byens havnekajer og strande.

»Det er blevet et langt forløb lidt i stil med Christiania. Ingen myndigheder havde viljen og evnen til at handle«, siger partiets gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager.

Konservative ønsker lov til at gribe ind mod ulovlige både

Han sammenligner det med de problemer, kommunen har haft med en båd, der længe har ligget ulovligt ud for Amager Strand og nu er delvist sunket, men ikke har kunnet fjernes, fordi den nødvendige hjemmel ikke har været til stede.

»Det er lidt som hvis politiet fjerner en bil, der er efterladt på vejen. Jeg savner en tilsvarende hjemmel til søs. Jeg håber, at den nye miljøminister vil give lov til at fjerne sådanne ting, hvis det sker efter påbud fra politiet«.

Klagesag udsatte krav om, at ulovlig havn skal væk

Bådejerne skal efter afgørelsen fra Kystdirektoratet fjerne deres fartøjer og de sunkne skibsvrag, der er i vandet og genetablere området som det var, før de rykkede ind og byggede broer og adgangsanlæg ned gennem sivene og ud i vandet.

Egentlig skulle de mange både være taget væk sidste år, men nogle af bådejerne samlet i foreningen 'Fredens Havn' klagede via deres advokat over afgørelsen til Miljøministeriet og fik dermed udsat beslutningen om at marinaen skulle fjernes.

Bekymring for fækal forurening

Anlægget har været omstridt. Blandt andre Københavns Kommune har taget afstand fra den selvbestaltede bådehavn, der er opstået i Erdkehlgraven langs Refshalevej, og som den siden 2011 har arbejdet med at få styr på på grund af manglende toiletfaciliteter og det, der blev betegnet som »beboernes forurening af vandet«.

»Kommunen vurderer ikke, at bådene bidrager til områdets forskønnelse eller bibringer nogen herlighedsværdi - tværtimod. Området ved 'Fredens Havn' fremstår både på land og til vands meget rodet og fyldt med affald«, skrev forvaltningen i et høringssvar til Kystdirektoratet, da det for et år siden skulle tage stilling til, om havneanlægget var lovligt eller ej.

Også Forsvaret, der bruger Erdkehlgraven til træning, advarede i sin indsigelse mod Fredens Havn om, at »udledning af sanitær- og spildevand fra de tilstedeværende både og anlæg kan medføre en sundhedsmæssig risiko for forsvarets egne dykkere«, hed det.

Området bruges til badning

Netop det beskidte badevand er en af de følgevirkninger, den konservative gruppeformand hæfter sig ved.

»Problemet er, at der selvbestaltet er anlagt en badestrand langs Refshalevej. Men vi har fået at vide fra Miljøkontrollen, at vandkvaliteten er så ringe, at det er sundhedsfarligt at bade dernede. Den kunne ikke lægge navn til det. Det gør det problematisk, at alle de skibe leder deres toiletvand ud, hvor børn bader«, siger Jakob Næsager.

Fredet forsvarsværk delvist ødelagt

Også Kulturstyrelsen har klaget over anlæggene og peget på, at de gamle fredede konstruktioner fra flåden var pillet i stykker og træet brugt af bådfolket.

De gamle bjælker af pommersk fyr blev - efter at have ligget i fred på stedet i 300 år som en del af de historiske flydespærringer mod fjenden - trukket op og brugt til en bro ud til bådene - en handling, brugerne i deres ansøgning om lovliggørelse af anlæggene karakteriserede som genanvendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Naturforening tog afstand fra selvtægt

Danmarks Naturfredningsforening klagede i sin indsigelse mod bådejernes forsøg mod at få lovliggjort anlægget mod følgerne for naturen og den nedgang i fuglelivet, der ifølge foreningen var sket.

Foreningen meddelte, at den ikke er »tilhænger af, at man lovliggør selvbestaltede aktiviteter og anlæg, som normalt ville forudsætte en grundig forudgående planlægning fra myndighedernes side«, tilføjede den.

Selvom de ulovlige både og det tilhørende broanlæg skal fjernes, så er den konservative borgerrepræsentant skeptisk og tvivler på, om det kommer til at ske.

»Jeg vil se det, før jeg tror på det. Det har stået på i årevis, og der er intet sket«, lyder reaktionen fra Jakob Næsager.

Politiken har forsøgt at få en kommentar fra advokat Knud Foldschack og fra foreningen Fredens Havn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce