STORYTELLING. BestTellers på Vesterbro er rammen om fortællearrangementet Fortællelyst på onsdag.
Foto: Daniel Hjorth

STORYTELLING. BestTellers på Vesterbro er rammen om fortællearrangementet Fortællelyst på onsdag.

Byliv

Nu skal du høre: Røverhistorier fra det virkelige liv på Vesterbro

Historiefortællerne slår sig løs på Besttellers på onsdag.

Byliv

Længes du efter dengang, hvor hver dag sluttede med, at nogen fortalte dig en historie?

Så skal du ud til Vesterbro, hvor foredragsbureauet Fortællelyst på onsdag fortæller historier fra det virkelige liv. Temaet er nytår, og aftenen er bygget op som en tre retters menu med en historie til forret, en til hovedret, en til dessert – og så en lille ekstra snack. Kransekagen, som de i dagens anledning kalder den.

Alle historier handler på en eller anden måde om at starte på ny. Første mand på scenen fortæller for eksempel om at blive far – og voksen – en nytårsnat i Horsens. Anden historie handler om at starte forfra som afholdskvinde. Det med at starte forfra er også temaet i aftenens tredje historie, når en hjemløs fortæller om, hvordan livet på gaden tvinger en til at begynde på ny hver eneste dag.

Kransekagefortællingen, der er blevet til i samarbejde med den uafhængige teatergruppe Teater Ap/Art/E, er en rå udgave af Dronningens årlige nytårstale.

Dagbøger og fortællebattle

Fortællelyst er langt fra de eneste, som fortæller historier i København. De senere år er flere og flere fortællearrangementer skudt op rundt omkring i byen.

For eksempel har Nørrebro Teater haft stor succes med ’En pinlig affære’, hvor forskellige københavnere læser op af deres teenagedagbøger. Og på Vesterbro har fortællehuset BestTellers siden 2000 blandt andet budt på arrangementet ’Mellem os sagt’, hvor almindelige mennesker fortæller sande historier foran et publikum, og Story Fight Night, hvor fire fortællere kæmper mod hinanden.

SE OGSÅ

På Nørrebro teater kan man blive indviet i fremmede menneskers teenagedagbøger. Politiken har mødt to af de modige mennesker, som frivilligt deler ud af pinlige, personlige og intime passager fra en svunden tid fuld af bumser, intriger og afgrundsdyb forvirring. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh & Anders Skjoldjensen

BestTellers’ lokaler i Krusågade lægger også scene til andre gruppers historiefortælling, og det er således her, Fortællelyst holder til på onsdag. Dørene åbner kl. 17.

Anderledes nytårsfortællinger. 20. Jan. Kl. 17-19. BestTellers, Krusågade 7, Kbh. V.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce