ARVESAG. Vi mødtes gennem rudens specielle navn er arvet fra en lille andelscafe, som før befandt sig på matriklen. De nye ejere nænnede ikke at skille sig af med det.
Foto: Peter Hove Olesen

ARVESAG. Vi mødtes gennem rudens specielle navn er arvet fra en lille andelscafe, som før befandt sig på matriklen. De nye ejere nænnede ikke at skille sig af med det.

Byliv

Ny Nørrebro-café serverer kaffe, så man bliver helt høj

Kaffen var svævende, frugtrig og ganske uimodståelig.

Byliv

»I må sige til, hvis ægget ikke har fået nok. Så giver vi det lidt mere«.

Ægget viser sig at være smilende som selveste solen, men tilbuddet, som vidner om en (desværre) sjælden indstilling til begrebet service, påskønnes ikke desto mindre. De tre ejere af cafeen Vi mødtes gennem ruden har da også alle en fortid (og nutid) i restaurationsbranchen og har arbejdet/arbejder på steder som Kul, Geist, Nimb og Uformel.

Kæresteparret Fanny Louise Gissel Klintø og Marc van Hauen bor på Nørrebro, og drømmen om egen vinbar, som de deler med ven og kollega Emil Myllerup Hansen, blev pludselig konverteret til en kaffebar, da lokalet på Heimdalsgade blev ledigt.

Berlinerstudentikost overload

Indretningen har de selv stået for enten ved at bygge eller klunse, og det kan man godt se. En trækasse med rød skovsyre i muldjord står på gulvet ved bardisken, og inden for en radius af to meter står f.eks. et antikt piano og en samling af familiespil, der kan gøre en børnehave misundelig.

Måske man kunne overveje at kassere lidt af det indsamlede, for efter min mening kan det berlinerstudentikose specielt i baglokalet godt blive lige lovlig charmerende. Men personligt er her, og de tre ejere er at dømme efter både den uspartanske indretning og maden generøse mennesker.

Umiddelbart er menuen ikke voldsomt original: avokado, æg, laks, humus, skinke, yoghurt og så videre, men da maden kommer – vi har bestilt brunchen Chefens Morgenmad – overrasker den alligevel med både udseende og velsmag.

En avokadomad er pyntet med valnødder, mandler, engsyre og skovsyre (årets krydderurt 2015, som Emil Myllerup Hansen selvironisk præsenterer den), og resultatet er ifølge min ledsagerske en ret i perfekt balance. Da jeg er nøddeallergiker, bliver jeg præsenteret for en alternativ topping, nemlig græskarkerner ristet med garam masala.

Laks og humus

Laksen, som serveres med citronpeber og passer godt til en ledsagende hytteost med cherrytomater, er i modsætning til den typiske supermarkedslaks helt uden hvide fedtstriber, hvilket betyder, at den har haft plads til at kunne svømme og da heller ikke har den bismag af tran, som opdrætslaks ellers godt kan have.

Og endelig er hummussen vist nærmest som en selvfølge blandet med chipotle og serveret med rødbedespirer og førnævnte græskarkerner. En lille ostetallerken byder på delikatesser: rødkit, Tomme de Savoie og en halvårslagret Comté.

Måske byens bedste latte

Kaffen er et helt kapitel for sig.

Latten er måske den bedste, denne anmelder har fået til dato. En aroma af syrlige æbler nærmest danser på toppen af den fede sødmælk, og hjernen modtager med det samme både opkvikkende akupunktur og beroligende chokoladekram.

Bønnerne er fra Guatemala og leveres af Copenhagen Coffeelab, og en let ristning giver et svævende, frugtrigt og syrligt resultat, som de tre ejere foretrækker frem for det tungere, cigarrede udtryk, man får mange andre steder.

Godt tilfreds

Som espresso hviner den måske lige lovlig meget i tandhalsene, men som latte er den uimodståelig. Det samme gælder min ledsagers soyalatte, der »ikke bare smager af brændt soyamælk«, hvilket ifølge hende er en kunst.

Kaffen er nærmest lige til at blive høj af, og det er godt, for alkoholbevilling har man ikke. Til gengæld har ejerne takket være stor sommeliererfaring skabt tradition for vinsmagningsdage, hvortil man så skaffer en dagslicens.

Det samme gør man ved stedets små jazzkoncerter. En dag udvikler trioen måske stedet til den vinbar, de oprindeligt drømte om. Men indtil videre virker de godt tilfredse med Vi mødes gennem ruden.

Og det er de ikke alene om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce