Guldminen er stedet for kreativ brug af affald.
Foto: Anne-Sophie Rosenvinge Skov

Guldminen er stedet for kreativ brug af affald.

Byliv

Dit affald bliver til guld i weekenden

Der er for meget affald i København, og derfor har 30 'guldgravere' sat sig for at gøre vores affald genanvendeligt.

Byliv

Lørdag præsenterer 30 iværksættere resultatet af en udfordrende opgave: Hvordan kommer man af med københavnerns affald?

Man går selvfølgelig til kilden. Og derfor har de frivilligt kastet sig over containerne i Vasby Genbrugsstation for at snuppe alt det aflagte tøj, træ og forbrugsvarer, de kunne finde.

Iværksætterne kalder sig selv for guldgravere, og nu har de samlet nok guld til at starte genbrugslaboratoriet Guldminen.

Det affald, de har gravet frem, hører til en kategori af crap, som ikke engang genbrugsforretningerne gider at sælge. Og her bliver iværksættergenet synligt, for guldgraverne har lagt ret meget arbejde i at gøre affaldet genanvendeligt.

Resultatet er, at der allerede er 2,8 ton plastik, metal, træ og mursten, som er røget direkte i laboratoriet. Dermed sparer kommunen den normale genanvendelsesproces for affald, som er væsentlig dyrere.

I Guldminen kan man finde nyt børnetøj, service og møbler, og det er også blevet til byrumsinventar, som kan pynte på de grønne arealer i byen.

Bliv selv affaldsalkymist

Lørdagens laboratiorie er interaktivt, for der er brug for, at flere lærer at genanvende. Derfor står iværksætterne klar til at hjælpe dig med at bygge altankasser, lave affaldssortering til køkkenet og 3D-printe i aflagt plastikemballage. På den måde fungerer weekendens arrangement også som en test af det affaldsflagskib, der åbner i Sydhavn - hvor ellers? - i 2018.

Der er brug for et hovedsæde for affaldsentusiaster, vurderer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL):

»Guldgraverne skal gøre os endnu mere skarpe på, hvordan vi kan nå målet om, at 10 pct. af de 22.000 ton affald, der forventeligt vil blive afleveret årligt på Sydhavns Genbrugscenter, kan gå direkte til genbrug. Jeg håber, at københavnerne vil lade sig inspirere af de gode ideer, som bliver delt på bl.a. markeder og workshops, så vi får bredt guldgravermentaliteten endnu bredere ud i København«.

Guldminen åbner kl. 11-16 lørdag 30. april i Vasbygade Genbrugstation, Vasbygade 26, 2450 København.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce