Køn. Kussomaten har blandt andet været på Roskilde Festival, siden redaktionen bag 'Kvinde Kend Din Krop' lancerede den i 2011. Nu skal den på besøg i Den Grå Kødby.
Foto: BRINKMANN MIE

Køn. Kussomaten har blandt andet været på Roskilde Festival, siden redaktionen bag 'Kvinde Kend Din Krop' lancerede den i 2011. Nu skal den på besøg i Den Grå Kødby.

Kødbyfestival byder på quizzer, kusser og kurdisk mad

Talk Town indtager Den Grå Kødby og medbringer bl.a. den originale kussomat.

Byliv

Torsdag slutter den internationale konference Women Deliver, som København har været værtsby for siden i mandags. Men det betyder – heldigvis – ikke, at det er slut med at diskutere ligestilling og feminisme i denne omgang.

I dag starter nemlig Talk Town – en såkaldt samtaleby arrangeret af Kvinderådet og kulturproduktionskollektivet Indgreb i anledning af netop Women Deliver. Til og med fredag kan du opleve paneldetaljer, workshops, performances, koncerter og mange flere, ofte gratis, arrangementer i Den Grå Kødby.

Blær dig

Undervejs kan du blandt andet blære dig med din klæbehjerne i en ’Hvem sagde det’-quiz på feministiske citater – det sker i Slagtehusgade torsdag mellem 17 og 18, og der er feministiske T-shirts på højkant til dem, som har 5 rigtige.

Bagefter kan du mæske dig i lækkerier lavet af kvinder fra Kurdisk Kvindeforening. Der er kurdiske specialiteter som lahmacun, ayran og bogca på menuen fra kl. 17 til 20, og priserne ligger på folkekøkkenniveau. Alt overskud går til arbejde i de kurdiske regioner Cizire og Sur.

Samme aften kan du smuglytte til tre af de bands, som spiller på Rising-scenen ved årets Roskilde Festival. Indiepopbandet Shy Shy Shy, ravertøsen Mendoza og FMK, der laver beskidt punkrock, optræder på den store scene i Slagtehusgade fra 19.

Temaet er røv

Fredag kan du være med, når salonen Gin & Gender fra kl. 20 inviterer til en aften med sprut og litteratur på programmet. Forskellige inspirerende mennesker vil læse op fra en tekst, de selv har valgt, og bagefter bliver teksten diskuteret i plenum, mens der bliver drukket drinks. Temaet er denne gang røv.

Samtidig er der rulleskøjtedisk i Den Brune Kødby. Undervejs kan du blandt andre se de seje damer fra Copenhagen Roller Derby vise tricks fra rollerderbysporten og øve dig i at danse med rulleskøjter på sammen med danseren Amanda Luna Drewsen.

Kussomaten er tilbage

Du kan også bare vælge at få din kusse fotograferet. Den meget omtalte kussomat er nemlig hentet hjem fra Kvindemuseet i Aarhus i anledning af Talk Town. Fotoautomaten, hvor kvinder helt anonymt kan få taget billeder af deres kusse, blev lanceret af redaktionen bag ’Kvinde kend din krop’ i 2011 i et forsøg på at afmystificere, aftabuisere, mangfoldiggøre og fejre det kvindelige kønsorgan. Alle billeder blev samlet på ’Kvinde kend din krop’s hjemmeside, og der gik ikke mange dage, før en halv million mennesker havde været inde og tjekke billederne ud.

Siden har kussomaten blandt andet været en tur på Roskilde Festival, og nu skal den altså i Kødbyen. Hvor du i øvrigt også kan købe kusseplakater og andet merchandise med kusser på.

Talk Town. Til 20. maj. Den Grå Kødby, Kbh. V.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce