Stort. Tivolis nye madmarked bliver 5.300 m2.
Foto: PR

Stort. Tivolis nye madmarked bliver 5.300 m2.

Kadeau, Kiin Kiin og 13 andre rykker ind i Tivolis nye madmarked

Alle madboder i det store madmarked på Vesterbrogade er nu offentliggjort.

Byliv

Til efteråret 2017 rykker et nyt madmarked ind i København.

Og her er det Tivoli, der melder sig på banen om københavnernes smagsløg.

Tivoli Hjørnet, der kommer til at ligge på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade, der tidligere husede Hard Rock Café, bliver spækket med madboder og fælles siddepladser. Indgangen bliver fra gaden, så man behøver altså ikke købe billet til Tivoli for at spise i boderne.

Københavner-darlings

Både etablerede københavner-darlings og nye koncepter rykker ind i Tivolis spisemekka. Du kan bl.a. spise mad fra bornholmske Kadeau, KUL serverer mad fra åben ild, Kiin Kiin sælger deres kendte gourmet-thaimad, der vil være frisk kylling fra nyåbnede Chicks by Chicks samt japansk fra Kung Fu.

Også Tapa del Toro, der har Toro i Istedgade, som i oktober modtog fem hjerter i Politikens anmeldelse, rykker ind i Tivoli, ligesom Cock's & Cows, Gorm's Pizza, Hav2Go og Retreat er blandt de udvalgte stader.

Den nye bygning bliver 17 meter høj på det højeste punkt, og kommer foruden markedet til at rumme nye værelser til Nimb Hotel, og fire større forretninger. Heraf er to kendt: Vapiano, som er en italiensk restaurant, samt Sticks ’n’ Sushi på tagterassen.

Byggeplanerne omfatter åbne terrasser i flere lag, store glasfacader og et grønt anlæg på taget, og det er det amerikanske arkitektfirma Pei Cobb Fredd & Partners, der står bag det store prestigeprojekt - det er i øvrigt selvsamme tegnestue, der står bag den berømte glaspyramide i Louvres gård i Paris.

Projektet foran Tivoli har dog ikke har imponeret hverken fagfolk, borgere eller Københavns Kommune, der da også af flere omgange har bedt Tivoli om at fremlægge nye tegninger, før borgerrepræsentationen ville godkende byggeplanerne. Det har medført, at den 17 meter høje bygning nu er blevet nedskaleret betydeligt i forhold til de oprindelige planer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce