Næsten. Inderhavnsbroen ser nu ud til at være færdig i starten af juli. Altså i 2016. Nu må vi se.
Foto: Jens Dresling

Næsten. Inderhavnsbroen ser nu ud til at være færdig i starten af juli. Altså i 2016. Nu må vi se.

Byliv

Inderhavnsbroen bliver forsinket nok en gang

Den skandaleombruste bro i København skulle være åbnet cirka nu. Men tidsplanen skrider.

Byliv

Nej, heller ikke denne gang kom tidsfristen til at gælde.

'Forsinkelsesforbandelsen' har igen ramt Inderhavnsbroen, hvor entreprenørfirmaet Valmont SM nu rykker det forventede afleveringstidspunkt fra midt-juni (altså cirka nu) til begyndelsen af juli.

ANIMATION

De ekstra uger er nødvendige, fordi arbejdet med finjusteringen af åbne/lukke-funktionen har vist sig at tage længere tid end først beregnet, hedder det i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune:

»Det er utilfredsstillende, at arbejdet volder så mange vanskeligheder. Vi følger processen tæt og kan garantere, at der bliver arbejdet på højtryk for at få Inderhavnsbroen færdig«, siger serviceområdechef Anders Møller fra teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Det er langt fra første gang, at åbningen af broen er blevet udskudt. Den skulle oprindeligt have stået klar i 2013, men så var broens søjler for høje, siden var der problemer med revnet beton og så voldte wiresystemet problemer.

Denne gang er det finjusteringen af åbne/lukkefunktionen, der driller. Og hvor meget de mange forsinkelser kommer til at koste er endnu ikke til at sige, siger Anders Møller til Ritzau:.

»Det kan vi ikke gøre op på nuværende tidspunkt. Det er klart, at det forløb, der har været med broen, giver et længere retligt efterspil. Men det er alt for tidligt på nuværende tidspunkt at udtale sig om, hvordan det falder ud«.

Først når broen er blevet afleveret til kommunen, og de sidste tests er foretaget, vil åbningsdatoen blive fastsat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce