Bevaringsværdi. Slagtergårdene på Vesterbro er et af de sidste eksempler på Vesterbros håndværksmiljø fra midten af 1800-tallet mener Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som vil frede miljøet på Enghavevej.
Foto: Københavns Museum

Bevaringsværdi. Slagtergårdene på Vesterbro er et af de sidste eksempler på Vesterbros håndværksmiljø fra midten af 1800-tallet mener Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som vil frede miljøet på Enghavevej.

Bevaringsforening vil forhindre nedrivning af Vesterbros slagtergårde

Det Særlige Bygningssyn bør frede de truede håndværkerhuse fra 1800-tallet, mener Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Byliv

Står det til landets største forkæmper for de bevaringsværdige bygningers overlevelse, skal der sættes en effektiv stopper for planerne om at rive de såkaldte slagtergårde på Vesterbro i København ned.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker med et nyt fredningsforslag, at håndværkerbygningerne fra midten af 1800-tallet på Enghavevej 10 - 14 og de tilhørende gårdmiljøer bliver fredet.

»Helheden derude er helt unik, og der er jo ikke kun tale om de tre huse, men også om baggårdene og de bygninger, der ligger der. Hele det miljø fortæller en vigtig og fantastisk historie om København i midten af 1800-tallet, med slagtere, værksteder og håndværksproduktion i baggårdene. Dette er snart det sidste sted, man kan gå hen for at opleve sådan et historisk miljø på Vesterbro«, siger Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur om fredningsforslaget.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur repræsenterer små 100 lokale bevaringsforeninger og desuden flere museer, virksomheder og individuelle medlemmer. Foreningen har særlig ret til foreslå fredninger direkte for Det Særlige Bygningssyn.

Den karakteristiske lave husrække på Enghavevej har, siden et flertal borgerrepræsentationen i foråret vedtog at sende et nyt forslag til lokalplan for området i høring, stået til nedrivning for at skabe plads til nye lejlighedsbyggerier i fem etagers højde.

Protester på stribe

Over 8.000 københavnere har siden skrevet under i protest mod beslutningen, som også ifølge bevaringsformanden vil være lidt af en katastrofe.

»Det vil være en ren massakre på nogle virkeligt værdifulde og bevaringsværdige bygninger. Og det er håbløst gammeldags at ville udvikle på bekostning af bevaringsværdier og kulturmiljøer. For eksempel har Realdania jo i en undersøgelse netop påvist, at passer man på bevaringsværdierne og fredningsværdierne, så ikke bare stiger bygningerne i værdi, folk er også mere glade for at bo der og komme på besøg der«, siger hun.

Nogle vil mene, at vi har rigeligt med håndværkerbaggårde andre steder i byen, og at København bliver nødt til at prioritere at få bygget nogle nye lejligheder, folk kan bo i?

»Ja, det er jo et synspunkt, men der vil vi jo mene, at der er andre steder at bygge, hvor man ikke ødelægger noget, der han så stor værdi for byen. Selvfølgelig skal der bygges boliger i København, men det skal ikke være på bekostning af historien og de bevaringsværdige bygninger, men i relation til dem. Det er ikke et enten eller, men et både og for mig«.

Den officielle høringsproces for den kommende lokaplan sluttede midt i august, hvor teknik- og miljøforvaltningen kunne begynde at samle sammen på en alenlang liste af indsigelser mod planen, som dette efterår skal gennem den endelige behandling på rådhuset i København.

Foto: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce