En af Dansk Arkitektur Centers søndagsudflugter går gennem den københavnske højhushistorie. Her er de nybyggede Axel Towers - Axeltårnene.
Foto: Miriam Dalsgaard

En af Dansk Arkitektur Centers søndagsudflugter går gennem den københavnske højhushistorie. Her er de nybyggede Axel Towers - Axeltårnene.

Historien om højhusene i byen kan nu fås på en cykeltur gennem byen

Dansk Arkitektur Center vil gerne øge københavnernes viden om de mange højhuse, som byen skal fyldes med.

Byliv

København har ikke ret mange højhuse. Men det kommer: Den historiske profil fra den gamle, lave by erstattes nu mange steder af flokke af højhuse. 44 højhuse er på vej og vil ændre byen for altid.

Det vækker meget stærke følelser og heftig debat. Derfor vil Dansk Arkitektur Center nu forsøge at kaste lys over, hvad det egentlig er, der kommer til at ske i byen.

Det sker ved en række cykelture forbi nogle af de områder, hvor husene nu for lov at blive højere. Politiken tog med på en generalprøve på højhustogtet.

Og hvor vælger guiden, den byplanlægningsstuderende Louis Mølsted Andersen, at lægge ud, når tegningen af fremtidens København skal rejses på højkant? Det gør han for foden af Bohrs Tårn i hjørnet Carlsbergbyen, en 100 meter høj bygning med 29 etager.

»Det vigtige i diskussionen er at skabe viden. Det skaber samtaler, som er til gavn for byen. For der kan udspringe nye idéer og engagement af dem«.

Louis Mølsted Andersen ved foden af Bohrs Tårn.
Foto: Miriam Dalsgaard

Louis Mølsted Andersen ved foden af Bohrs Tårn.

»I København begynder man at tale om højhuse, når vi når 12 etager og 40 meter i højden. Det vi ser her, er væsentligt højere. Med det får du en markør for hele byen«, oplyser han for foden af den store, brune bygning, som kommer til at rumme 88 lejligheder og får erhvervs- og forretningslokaler i basen, den noget større 'fod', højhuset rejser sig fra.

Bohrs Tårn får følgeskab af otte andre højhuse på mellem 120 og 50 meters højde, som opføres på den gamle bryggerigrund - et område, der ifølge DAC's guide er sådan cirka fire gange Tivolis størrelse.

»De vil kunne ses fra det meste af byen«, siger Andersen.

Reaktionerne på tårnet har været kraftige. Det er ikke den store ros, projektet har tiltrukket.

»Kommunen har lyttet til klagerne over Bohrs Tårn. Man ændrer karaktererne på bygningerne efter klagerne. Nogle får vertikale linjer og reliefspil«, siger han og fortæller om bystyrets kurs over for højhuse i byen.

»Der er ingen højhuspolitik i København - ud over beslutningen om ikke at bygge dem inden for den gamle middelalderby. Man tager stilling til dem fra sag til sag. Men de skal være stationsnære. For med højhusene får man pludselig mange mennesker. Det vil generere megen trafik. Man vil gerne undgå urban sprawl. En måde at gøre det på er ved at bygge højt«.

Arkitekturcenterets højhustur fortsætter forbi Dybbølsbro ned til pladsen lige før Bryggebroen over til Islands Brygge. For det bringer deltagerne forbi banearealerne og postgrunden, der sandsynligvis også bliver fyldt med højhuse om få år, hvis byggeplanerne godkendes. På ydersiden af Dybbbølsbro opføres to højhuse på 60 og 80 meter med ungdomsboliger. På bysiden af broen kommer syv højhuse, der bliver op til 115 meter høje.

Og fra Bryggebroens landing foran Aller-bygningen kan man se ud over Havnestaden - Islands Brygges forlængelse mod syd. Her skyder flere høje huse op i det nye boligområde. De seneste kaldes De Tre Søstre - omend folkeviddet har døbt dem De Tre Køkkenruller.

Det er en del af det billede, bygherrer og myndigheder gerne vil tegne af de nye ejedomme, det med navnene: »Samtlige højhuse får navne. Identiteten og fortællingen er noget, man tænker over«, forklarer Louis Mølsted Andersen om de høje bygninger, der nu hæver sig over kvarteret.

»Her kan man se forskelligheden i højhusene. Der er stor forskel fra Bohrs Tårn til 'søstrene'. De står som solitære bygninger uden base og giver associationer til de gamle siloer, der stod på Bryggen«.

Det næste stop på DAC's tur gøres ved de nye Axel Towers - Axeltårnene - over for Tivoli. Det er tæt på Panoptikonbygningen og SAS-hotellet og på det hoteltårn, Tivoli forgæves forsøgte at få lov at bygge op ad Rådhuspladsen for lidt over ti år siden.

Dermed fortæller netop det sted om højhusudviklingen i København, konstaterer guiden.

»Det her er smeltedigelen. Her står vi ved de nye, de gamle, de kommende og de aldrig realiserede højhuse. Man siger, at Panoptikon-bygningen var Københavns første højhus. Man anså den for at være den første skyskraber. SAS-hotellet er en klassisk skyskraber og Københavns højeste markør, bygget i de brølende 1960'ere. Og så er der Axel Towers, der vil prøve at skabe en anden stemning ved med sine bløde, runde formerat adskille sig fra Arne Jacobsens firkantede hotel«.

Panoptikonbygningen ved Hovedbanegården var et af de første huse, der sprængte højderammerne i hovedstaden.
Foto: Miriam Dalsgaard

Panoptikonbygningen ved Hovedbanegården var et af de første huse, der sprængte højderammerne i hovedstaden.

»Det, der kunne have været her, var et 102 meter højt hotel- og bolighøjhus bag Industriens Hus, tegnet af Norman Foster. Det blev mødt af borgerprotester og endte med at blive nedstemt med stemmerne 29-26 i Borgerrepræsentationen. Der blev lyttet til, at det måske var for tæt på middelalderbyen«.

»Og det, der kommer, kan være højhuse hvor Palads ligger. DSB Ejendomme vil bygge på banegraven. Det er ikke et arkitektforslag som sådan, men en vision - en 'føler', om man vil. Der er kommet protester mod at rive Palads Bio ned. Det her er langt ude i fremtiden«, siger guiden om de tanker, der gøres om området med den farveglade biografbygning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans næste stop er lige efter Inderhavnsbroen på Christianshavnssiden. Her står flere boligblokke på Krøyers Plads på det sted, hvor der der oprindeligt var planer om at rejse en tæt gruppe af højhuse.

Sådan kunne Krøyers Plads være endt, hvis ikke lokale havde hindret det omfattende højhusbyggeri på Christianshavn. PR-foto.
Foto: Freja Ejendomme

Sådan kunne Krøyers Plads være endt, hvis ikke lokale havde hindret det omfattende højhusbyggeri på Christianshavn. PR-foto.

»De ville lave en form for mini-Manhattan med 55 meter høje huse. Det skabte vældige protester, blandt andet fra Christianshavns lokale beboere og førte til, at foreningen Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse opstod. Det forløb afslørede, at højhuse kan vække følelser«, siger Louis Mølsted Andersen.

Modstanden mod højhusene af den hollandske arkitekt Erick van Egeraat fik bygherrerne på det nye byggeri til at udarbejde et andet projekt i tæt samarbejde med de omkringboende for at få skabt samhørighed. Resultatet er de længer, der i dag er rejst på grunden.

»De minder lidt mere om det gamle København end højhusene i glas«, finder DAC's guide og tilføjer: »Man lærte vigtigheden af at få en borgerinddragelse tidligt i processen«.

Det ses på behandlingen af Christiansholm - der måske er bedre kendt som Papirøen. Her skal bygges en række huse i op til 40 meters højde på det sted, der i dag huser de ekstremt populære Street Food-marked.

»Det var et projekt, hvor Københavns Kommune gik ud og lyttede til borgerne. De lavede hurtigt en idékonkurrence for at se, hvad københavnerne havde af interesser«, siger Andersen. Resultatet er, at der blandt andet kommer en form for en svømmehal og butikker i stueetagen.

Planerne om en boligmur rundt om Kløvermarken blev aldrig til noget.

Planerne om en boligmur rundt om Kløvermarken blev aldrig til noget.

Hans sidste stop på den guidede tur gennem hovedstadens højhushistorie går gennem Kløvermarken - hvorfra den gamle byprofil med kirketårnene stadig står nogenlunde intakt og hvor daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) forgæves prøvede at få bygget en tre kilometer lang boligblok om hele det grønne område - til Amager Strand, der har fået en stribe højhuse i den nordlige ende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De er også op mod 100 meter høje, ganske som Bohrs Tårn.

»Det er Københavns nyeste højhusskyline. Og den viser, hvordan Københavns udseende ændrer sig. Måske kommer vi til at bygge grønnere eller slankere i fremtiden. De nye højhuse vil måske give noget tilbage til byen på andre måder, for eksempel ved at frigive plads. Langsomt vil København finde sin egen egenart inden for højhuse med respekt for byen og vel at mærke i en københavnsk skala«, forudser Louis Mølsted Andersen.

Amager Strands højhuse set fra strandparken.
Foto: Jens Dresling

Amager Strands højhuse set fra strandparken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce