Burgerbaren Gasoline Grill i København er havnet på en liste  over verdens bedste burger som nummer 27. Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Burgerbaren Gasoline Grill i København er havnet på en liste over verdens bedste burger som nummer 27. Foto: Thomas Borberg

Byliv

Populære Gasoline Grill udvider med flere burgerbarer i København

Den lille burgerjoint på hjørnet af Borgergade er ifølge amerikanske Bloomberg verdens 27. bedste. Nu åbner de flere steder.

Byliv

Går man forbi Gasoline Grill på en helt gennemsnitlig dag, kan man godt regne med, at der slanger sig en uoverskuelig lang kø ud fra burger-benzintanken.

Og det er ikke uden grund.

Burgerbaren, der åbnede sidste år, er kendt for sine simple, velsmagende amerikansk inspirerede burgere. Kødet er økologisk, bollen blød og af typen potato roll med kartoffelmos i, og så er der meget få ingredienser i. Kød, ost, dressing, lidt sylt og løg – og det er det.

Tidligere i år blev de som kåret verdens 27. bedste af mediet Bloomberg, og det har bestemt ikke gjort interessen for Gasoline Grill mindre.

Åbner flere burgerbarer

Men nu kan københavnerne måske snart springe den lange kø over, når de skal have burgersulten stillet.

Klaus Wittrup, direktør og medejer af Gasoline Grill, har udtalt til Finans, at de regner med at åbne en eller flere nye burgerbarer i løbet af 2017:

»Vi har planer om at åbne flere burgerbarer i København, så vi kan tage trykket af den nuværende Gasoline Grill. Lige nu er der lang kø ved den, og vi kan dermed ikke betjene kunderne på den måde, vi gerne vil. Så i løbet af de næste par måneder åbner vi yderligere én burgerbar og regner med at åbne én mere på et senere tidspunkt i 2017«.

Planen om at udvide med flere burgerjoints kommer efter et særdeles godt regnskabsår i 2016. Som Klaus Wittrup siger til Finans, mener han, at den økonomiske succes kommer af det begrænsede udvalg og de gode råvarer:

»Det er en simpel tilgang, som har sikret gæster fra dag ét«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce