Koncert med LCD Soundsystem på Cosmopol under Roskilde Festival i 2010.
Foto: Lærke Posselt (arkiv)

Koncert med LCD Soundsystem på Cosmopol under Roskilde Festival i 2010.

Genforenede LCD Soundsystem giver to koncerter i København

Fredag 8. og lørdag 9. september spiller LCD Soundsystem i Vega på Vesterbro. Her kan man både opleve helt nyt materiale og alle de gamle hits.

Byliv

For nylig annoncerede LCD Soundsystem, at de havde færdiggjort et nyt album. Deres første siden 'This Is Happening' fra 2010.

Albummet har været længe undervejs, og i maj udkom så de to singler 'Call the Police' og 'American Dream'. I et Facebook-opslag skriver forsanger James Murphy, at han håber, de kan udgive resten af pladen i løbet af sommeren: »Undskyld, at det har taget så lang tid, helt ærligt«.

Sikkert og vist er det dog, at vi her i landet snart får mulighed for både at høre de nye sange og gamle hits som 'Daft Punk is Playing at my House', 'Dance Yrself Clean' og 'Drunk Girls', når LCD Soundsystem spiller to koncerter på Vega til efteråret. Fredag 8. og lørdag 9. september spiller de ifølge arrangørerne to af ganske få europæiske koncerter i år.

Bandet splittede egentlig op tilbage i 2011, men blev genforenet i 2015, og sidste år lukkede de Roskilde Festival på Orange Scene. Ifølge Politikens anmelder Simon Lund var det dog ikke en fuldstændig overbevisende koncertoplevelse, da James Murphy kun var halvt til stede og eksempelvis brokkede sig over det kolde danske sommervejr.

»Det er tyndt at brokke sig over den kølige aftenluft, mens der står unge mennesker på forreste række i bar overkrop og er klar til at følge musikken. Hvor som helst«, skrev han dengang.

LCD Soundsystem er da også kendt for at foretrække mindre, intime scener og har også selv bedt om at spille på Vega til efteråret, en scene, de efter sigende har et særligt forhold til.

Billeterne sættes til salg fra fredag 23. juni og kommer til koste 435 kroner.

LCD Soundsystem på Vega. 8. og 9. september 2017.  Se mere på livenation.dk eller ticketmaster.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce