Mikkeller dedikerer i to dage deres øllager Baghaven på Refshaleøen til en stor Oktoberfest og har sammen med det tyske bryggeri Maisel skabt en særlig øl til lejligheden.
Foto: Pr-foto

Mikkeller dedikerer i to dage deres øllager Baghaven på Refshaleøen til en stor Oktoberfest og har sammen med det tyske bryggeri Maisel skabt en særlig øl til lejligheden.

Byliv

Mikkeller og Maisel holder stor Oktoberfest i København

Mikkeller og Maisel fejrer 6.-7. oktober den tyske Oktoberfest med øl i stride strømme, masser af traditionelle, tyske kødretter og schlagermusik på scenen.

Byliv

Yodelay hee heeeee!

Så er det snart tid til at finde dirndl og lederhosen frem fra gemmeren, bælle øl i stride stømme og danse på borde og bænke til tyrolersang.

Den tyske folkefest, Oktoberfest, venter nemlig lige rundt om hjørnet - og der er ingen grund til, at københavnerne ikke også skal feste med.

Mange forbinder måske umiddelbart oktoberfesten med stereotyp, dårlig smag og kvantitet fremfor kvalitet, men det er der altså slet ikke grund til.

Mikkeller og det tyske bryggeri Maisel holder i år stor Oktoberfest i København. Hele to dage i træk bliver Mikkellers Baghaven på Refshaleøen omdannet til Oktoberfest-bar med specialbryg på hanerne, traditionelle tyske retter på menuen og live schlagermusik.

I anledning af den store fest, er Mikkeller og Maisel gået sammen om en specialøl, der bliver beskrevet som »en traditionel Oktoberfestøl« og er en let humlet rød-gylden lager med 5,5-6% alkohol.

Hvis man køber billetter til festlighederne, følger der også mad med. Der er Mikkellers brewpub War Pigs, der står bag kødgryderne og sørger for den solide bund, inden alle øllene bliver bællet.

Der er to billettyper - en Bier Frau med en liter øl og en 'Wurst teller' - direkte oversat en 'pølsetallerken' - for 350 kr., og en Braumeister-billet med Oktoberfestøl ad libitum, en robust schweinshaxe (svineskank) og intet mindre end et personligt ølkrus med navneindgravering for 750 kr. Desuden er busser til og fra Christianshavn Torv inkluderet i begge billetter.

Hvis man har plads til mere i maven, kan man selvfølgelig tilkøbe det på stedet.

Livemusikken står Tirolerband Aalburg (fredag) og Heidis & Hiosen (lørdag) for. Desuden spiller DJ Pato Siebenhaar et set med et miks af tyroler- og Oktoberfestklassikere fredag, og der skulle være flere programtilføjelser på vej.

Man bliver ikke smidt hjem for hverken at skråle med på musikken eller danse på bordene, så det er bare om at hive op i kjole og smækbuks og have en fest på bordet.

Das Mikkeller & Maisel Oktoberfest. Fredag 6. og lørdag 7. oktober kl. 19-01. Baghaven/Refshaleøen 69B, Refshaleøen. 350-750 kr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce