Uffe 'Guf' Lorenzen spiller til den første politiske kultursalon på Nyhavn Bodega 20. september.
Foto: PR/James Daltrey

Uffe 'Guf' Lorenzen spiller til den første politiske kultursalon på Nyhavn Bodega 20. september.

Byliv

Kom til gratis politiske kultursaloner med debat og musik på bodega i indre København

Op til kommunalvalget 21. november kan du seks aftener i løbet af efteråret tage til politiske kultursaloner på Nyhavns Bodega. Første gang er 20. september.

Byliv

Kommunalpolitik.

For mange lyder det måske ikke som det allermest ophidsende. Men sådan behøver det ikke at være.

Op til det kommende kommunalvalg 21. november kan du for eksempel tage til politiske kultursaloner på Nyhavns Bodega. Over en kølig fadøl kan man seks onsdage i løbet af efteråret opleve og tage del i politiske debatter med nogle af de opstillede kandidater - og samtidig få sig en kulturel oplevelse.

Første gang er 20. september fra klokken 17-20. Her spiller Uffe 'Guf' Lorenzen, der er kendt fra Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, en kort koncert. Han har tidligere fået stor ros for sit soloprojekt, og på aftenen vil han spille helt nyt materiale.

Det er Alternativet København, som arrangerer aftenerne, og de fylder derfor også mest i debatprogrammet. De skal så debattere med kandidater fra de øvrige partier. For eksempel kommer Jens Vornøe (DF), Jens Kindberg (C) og Ida Damgaard (Feministisk Initiativ) også til den første salon 20. september. Temaet er et nyt for hver aften, og første gang skal det handle om 'Københavnerliv med mening, trivsel og balance'.

På det kulturelle program kan man senere på efteråret opleve oplæsning med forfatteren Jacob Skyggebjerg. Han debuterede i 2013 med 'Vor tids helt' og vil 27. september optræde med digte, der handler om klimaet. Man kan også høre komiker Sebastian Dorset 4. oktober, Nana Jacobi, der er kendt fra projektet Hun Solo, og som spiller 18. oktober og endelig musikeren Maria Viskonti 25. oktober.

Temaet for hver onsdags politiske debat - og de inviterede politikere - vil løbende blive offentliggjort på Facebook.

Politiske kultursaloner. 20. september, 27. september, 4. oktober, 11. oktober, 18. oktober og 25. oktober. Klokken 17-20. Nyhavns Bodega, København K. Gratis entré. Se mere på Facebook.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce