Der vil være mulighed for at komme på gallerivandring i Malmøs mange gallerier og kunstinstituioner, hvor også en Art quiz vil løbe af stablen.
Foto: Pr-foto

Der vil være mulighed for at komme på gallerivandring i Malmøs mange gallerier og kunstinstituioner, hvor også en Art quiz vil løbe af stablen.

Byliv

Jävla snygg: 54 museer og gallerier inviterer til gratis kunstvandringer i Malmø

For 20. år i træk afholdes der i Malmö en gallerinat med guidede ture (også på dansk) i over hele byen. Det finder sted lørdag 30. september.

Byliv

Malmö. Sveriges tredjestørste by og københavnernes egen lille baghave kan mere end blot at tilbyde billig shopping (for den danske krone) og getaway-vibes.

Faktisk har byen siden 1997 været storarrangør af et årligt kunstevent, bedre kendt som Malmø Gallerinatt. Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at gallerierne og kunstinstitutionerne holder åbent mellem 18-24. Lidt ligesom vi kender det i vores egen andedam med Kulturnatten.

Men i år er det ganske særligt, for 20 år er gået, siden den svenske gallerinatt så dagens lys, og det skal såmænd fejres. Du kan blandt andet komme på gratis danske rundvisningsture med enten bus eller på cykel rundt omkring i Malmös mange gallerier.

I år har Gallerinatten slået sin egen personlige rekord, når intet mindre end 54 gallerier og kunstinstitutioner deltager i begivenheden. Derudover vil kunst-repertoiret få lov til at komme på prøve i forbindelse med en større kunstquiz, hvor der vil være mulighed for at høste præmier, som ligeledes inkluderer kunst.

Konfetti og dans

Ingen jubilæumsfejring uden en rigtig fest, så inden du hopper på Øresundstoget hjem igen, kan den natlige gallerivandring sluttes af med en officiel efterfest i Morian Pavillion, som ligger i Folkets Park. Her vil der være fri adgang, hvis du kommer før kl. 23.30.

Gallerinat, Malmö den 30. september kl. 18.  Se det fulde program på Facebook-eventet her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce