Til fødselsdagsfesten serveres der bl.a. en 'birthday combo' med burger, fermenterede pommes frites og en dåse pale ale til 150 kroner.
Foto: Pr-foto, To Øl / Brus

Til fødselsdagsfesten serveres der bl.a. en 'birthday combo' med burger, fermenterede pommes frites og en dåse pale ale til 150 kroner.

Byliv

To Øl fejrer syv års fødselsdag med gigantisk festkage, burgere og massevis af gratis øl

Hvorfor ikke starte efterårsferien med en fødselsdagsfest på Nørrebro? Bryggeriet To Øl fylder syv og fejrer dagen på deres bar Brus i Guldbergsgade lørdag 14. oktober.

Byliv

Hvis man ikke allerede har bemærket det, er det begyndt at blive koldere uden for. Det betyder dermed også, at fyraftens- og weekendøl de næste mange måneder skal indtages inde i stedet for ude.

Heldigvis er der masser af plads i varmen på i 750 kvadratmeter store bar (og tapperi) Brus i Guldbergsgade, og Brus lægger da også hus til Bryggeriet To Øls store syv års fødselsdagsfest lørdag 14. oktober fra kl. 16.

Traditionen tro vil der blive serveret kage, en »kæmpekage« fra slikmundene i Sweet Sneak. Samtidig lover mikrobryggeriet, at der vil være litervis af gratis øl til de tørstige gæster. Faktisk hele 700 gratis fadbamser, for at være helt præcis.

Fødselsdagssangen erstattes af funky soul, når DJ Andreas Beraha vender plader i løbet af aftenen, mens køkkenet hos Brus slænger burgere med dertilhørende fermenterede pommes frites og en dåse pale ale over disken for 150 kroner.

Da To Øls ølarkitekt Tore Gynther i 2016 åbnede Brus, var det for at skabe et sted, hvor man kunne brygge og servere øl i de bedst mulige rammer:

»Faktisk er det lige så meget hr. og fru Nørrebro, som kommer og besøger baren. Og det fantastiske er, at de ikke kun vil drikke pilsnere. Vores mest solgte øl er faktisk de meget humlede øl som Pale Ale og dobbelt IPA«, forklarer Tore Gynther, da Ibyen tidligere på året interviewede ham om ølbryggeri. Det interview kan du læse her:

To Øl's syvårsfødselsdag. 14. oktober fra kl. 16. Guldbergsgade, Kbh. N. Find Facebook-eventet her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce