I morgen aften er det Kulturnat i København og der er masser af spændende ting på programmet som for eksempel aktiviteter på Christiansborg. Men hvordan bliver vejret? Risikerer du at blive drivvåd, når du bevæger dig gennem byen fra arrangement til arrangement?
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

I morgen aften er det Kulturnat i København og der er masser af spændende ting på programmet som for eksempel aktiviteter på Christiansborg. Men hvordan bliver vejret? Risikerer du at blive drivvåd, når du bevæger dig gennem byen fra arrangement til arrangement?

Byliv

Sådan bliver vejret under Kulturnatten - og sådan har det set ud de sidste 10 år

Vejret til Kulturnatten de sidste ti år har overordnet set været helt i orden og har heldigvis holdt tørt - men holder vejrtraditionen mon også i morgen aften, når utallige kulturarrangementer fylder København med liv og lys i efterårsmørket?

Byliv

En tour de Kulturnat betyder, at du kommer vidt omkring. Kulturpasset giver gratis adgang til offentlig transport i Hovedstadsområdet fra kl. 17 til 05, og ellers er der jo jernhesten og de gode gåsko.

Lige meget hvilket transportmiddel, du vælger, kan du nok ikke undgå, at en del af rejsen foregår i den friske luft. Flere af arrangementerne er desuden udendørs, og derfor er det jo meget godt lige at vide, hvordan vejret mon ser ud i morgen aften.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) giver os et bud på, hvordan vejret kommer til at se ud i aften. Men inden vi afslører vejrudsigten, kommer lige et lille tilbageblik på vejret i forgangne kulturnætter. Ibyen har fået fingrene i en oversigt over vejret på Kulturnatten de seneste 10 år, for DMI har nemlig samlet data fra de tre målestationer, Landbohøjskolen, Botanisk Have og Jægersborg i tidsrummet 18-24 på Kulturnatten 2007-2016.

Gode nyheder fra DMI

Overordnet set må vi sige, at det har set meget fint ud. Det har nemlig holdt så godt som tørt alle årene, og kun en anelse vind har smøget sig mellem de mange oplevelser på gader og stræder. Koldest var det i 2011, hvor kulturnatsgæster måtte skutte sig i temperaturer mellem 3,3 og 8 grader, mens man i 2014 kunne dandere rundt i op til 15 grader.

Og nu til det rigtig spændende: Holder de sidste ti års helt i orden kulturnatsvejr mon i aften?

Vi har gode nyheder. Det gør det. I hvert fald sådan nogenlunde. Ifølge prognoserne for aftentimerne i hovedstadsområdet kryber temperaturerne op på 12-13 grader, hvilket jo er meget pænt sammenlignet med eksempelvis Kulturnatten 2011.

Det bliver skyet og med let sydvestlig/sydlig vind med 4-5 meter i sekundet, hvilket ikke er specielt meget.

Der kan dog komme et par regndryp hist og her, men det skulle ikke blive så slemt, at regntøjet nødvendigvis skal hives på. En paraply i tasken er til gengæld anbefalelsesværdigt.

Så ja, det lader til, at Kulturnatten endnu et år undgår store regnskyl og aflyste udendørsarrangementer. Heldigvis.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce