Stenovn. Hos Nordisk Brødhus laver Lennart Ribers al maden i den brændeopvarmede stenovn. Foto: Martin Lehmann

Stenovn. Hos Nordisk Brødhus laver Lennart Ribers al maden i den brændeopvarmede stenovn. Foto: Martin Lehmann

Cafeanmeldelser

Brødhus serverer velsmagende krummer i lovlig skrabede rammer

Maden vinder, men komforten kunne forbedres hos Nordisk Brødhus i Rantzausgade.

Cafeanmeldelser

Denne gang er det virkelig ikke nogen kliche, når cafékontrollen betegner interiøret som råt og rustikt. Væggene er afskallede og fulde af huller efter søm og skruer.

Krummerne fra vores morgenmad falder lystigt ned på gulvet igennem de tommeltotbrede mellemrum mellem langbordets uslebne planker.

Uhøjtideligt brødhus Krummer kommer man ikke udenom på Nordisk Brødhus, som kokken Lennart Ribers åbnede i marts sidste år i Rantzausgade.

Han har stået i lære på det mondæne Mandarin Oriental Hotel i London, men intentionen med brødhuset er uhøjtidelig.

Først var det bare et bageri, der lavede to slags brød, senere begyndte han at servere morgenmad, og for nylig blev der så udvidet med aftensmad – dagens ret.

»Hvis ikke det kan laves i ovnen, gider jeg ikke«
Brødmesteren selv er denne søndag formiddag iført sixpence, forklæde og en sort streg over kindbenet – sod fra den store brændeopvarmede stenovn, der gør opmærksom på sig selv, når man kommer ind.

Og som bruges til at bage de brød, det hele drejer sig om, men også har plads til et par bakker med jordskokker beregnet til et selskab ud af huset.

Den bliver også brugt til at tilberede spejlæg i. »Hvis ikke det kan laves i ovnen, gider jeg ikke«, siger Ribers.

Nedprioriteret komfort

Ribers’ forretningskoncept består i at skære ind til den allerinderste kerne af restaurationsfaget.

En stol, du kan sidde på, en plads ved langbordet, og noget mad, du, bogstavelig talt, kan proppe i munden.

Der er ingen porcelænstallerken, for opvasken skal begrænses, i stedet får man en papirserviet. Maden kommer ind i det mest nødtørftige service.

Først nogle grove humpler hvedebrød og rugbrød. De smager skønt. Begge slags er lune, meget saftige og svampede i krummen og samtidig delikat knasende i skorpen. Rugbrødet næsten allerlækrest med sin markante surdejssmag.

Så vi brækker begærligt af det, og snart har vi transporteret ovnens sod fra skorperne og over på de tykke skiver ost og den velsmagende Fanøskinke med kraftig røg, der er ankommet i selskab med husets krydrede hybenchutney, hjemmekærnet smør og en enkelt bagt rødbede, der gør meget lidt væsen af sig.

Lidt for skrabet Siden kommer spejlægget med en antydning chili i sin foliebakke direkte fra ovnen.

Og nu er det, at det skrabede koncept, som umiddelbart er sympatisk og hyggeligt tenderer det upraktiske.

Mens den ene bruger den enlige kniv til at forsøge at løsne spejlæg fra foliebakken, må den anden pænt vente med at smøre sig endnu en skive brød.

Fire kopper til Nordisk Brødhus for et uprætentiøst og nedbarberet koncept, personlig atmosfære og dejligt brød.

Og også en opfordring til at skrue en anelse op for komfortniveauet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce