Mine to ledsagere fik klaustrofobi og gav op. Men tusinder og atter tusinder kæmpede i desperate forsøg på at følge sensationens søde aftenvind for at komme til at opleve blot en flig af den svenske pop-komet Robyn.

Efter en del asen og masen og baglæns rygsvømning i det urolige, men venligt stemte publikumshav, strandede jeg temmelig langt bagude i forhold til det stopfyldte Arena telt.

Endnu en fejlanbragt kunstner i Roskildes program. Men hvilken én! Robyn tog kolossale forventninger og det massive fremmøde i sine konstant fremstrakte og flagrende arme og inviterede os til årets mest uimodståelige dans på festivalen.

Selv træerne danser
Med fuld kontrol på sine virkemidler uden nogensinde at virke for stram eller styret som så mange andre popnavne, ledte den 31-årige svenske blondine os gennem sin koncert, så vi selv nede på marken kunne mærke hendes nærvær.

LÆS ANMELDELSE FRA 2008Robyn fik hjerterne til at banke

På et tidspunkt troede jeg, at mine trætte øjne efter hårde døgn i Roskildes konstante sansebombardement så syner, da et træ nogle meter foran mig tilsyneladende dansede med til elegante beats fra scenen.

Men nej, træet bevægede sig sgu virkelig i takt til musikken. Eller i hvert fald næsten. For oppe mellem grenene sad træets midlertidige beboer.

Umanerlig god kondition
En ung herre, der havde den helt fornuftige holdning, at også vegetationen på Dyrskuepladsen burde nyde denne vidunderlige koncert.

I modsætning til mange andre af tidens popdivaer er der intet mystisk, fortænkt eller dramatisk image-mageri over Robin Miriam Carlsson fra Stockholm.

LÆS ARTIKELRobyn: »Natklubben er min generations kirke«

Den svenske flicka, der har taget kunsternavnet Robyn, virkede fra start til slut både jordnær og present under sit korte, pjuskede hår i en kropsnær kjole af nogenlunde samme længde og et par hvide sneakers, der fik lov at støve scenegulvet af i en danseprogram for sangerinder med umanerlig god kondition.

Stor sikkerhed
Modsat sine mere kunstige kolleger som hende der Lady Gaga, Rihanna, Madonna, Kylie, Britney, Kelis og resten af slænget, hviler Robyn selvsikkert i sig selv og den musik, der bare er blevet ved at vokse gennem karrieren.

Fra starten med 'Fembot' placerede Robyn sig med glæde i centrum for sin egen fest, hvor hun blev uden på noget tidspunkt at skrue ned for charmen.

De moderne, maskinelle og funktionelle, popsange blev fyret af med stor sikkerhed uden at fjerne sig for langt fra de udgaver, kender fra deres ipod.

Ganske vist er de stramme beats rundet af genrer som dancehall, dubstep, synthesizerpop fra firserne og halvfemsernes heftige electrobeats, men drivkraften er hele vejen igennem solide housebeats, leveret af hendes lille band med to trommeslagere og to keyboardspillere.

Oven på dem udfolder Robyn sine melodier, der har lånt fra både ABBA's harmoniske træfsikkerhed og det store popøre hos eksempelvis en klassisk rockgruppe som Foreigner.

En forunderlig blanding, men den fungerer. Især, når hovedpersonen gavmildt hælder en sand hitparade i hovedet på sit publikum, som i Arena teltet.

Lækker vokal
Her fik 'Dancing On My Own' dansen til at gå mellem mig og de øvrige teenagere på bageste række, inden 'Who’s That Girl' fremkaldte en ung Madonna på den indre billedskærm og en skævbenet 'Konichiwa Bitches' ledte os halvvejs mod Jamaica, hvor vi blev i de nye numre, 'Dancehall Queen' og 'None of Dem' spredte reggaerytmer.

LÆS ARTIKELSvensk popsild udgiver tre album i 2010

Blot for at blive fulgt af endnu et højdepunkt med Röyksopps 'The Girl and The Robot' med Robyns lækre vokal som fløden i kaffen.

Så var det vel egentligt bare at remse listen over alt det, der sådan til hverdag truer med slå Robyn ihjel op i 'Don’t Fucking Tell Me What To Do' til forventet fællessang.

Lukkede med fællessang
Sangerinden kunne mageligt have føjet Roskildes ind i mellem bizarre programlægning til listen.

Men den glemte vi hurtigt igen i ekstranumrene, hvor balladen 'Show Me Love' sendte anderledes søde gys gennem de trætte kroppe.

Mens aftenen for alvor blev til sort og blæsende nat, fik 'Dream On' tempoet i vejret, inden Robyn lukkede festen med en passende omgang fællessang i 'With Every Heartbeat'.

Over de krystalklare keyboards lød sangens triste omkvæd som et smukt mantra i nattens urolige luft: »It hurts with every heartbeat«.

Wow, for en vital og fokuseret oplevelse med en popdronning, der til trods for sin lidt distancerede insisteren på at tale engelsk til et dansk publikum frem for det smukke svenske, blev et højdepunkt på Roskilde.

Og en særdeles lovende antydning af, at Robyns aktuelle vanvidsprojekt med at udgive tre album i indeværende år i den såkaldte 'Body Talks'-serie.

Lige fra hjertet
Den svenske naturkraft kan virkelig lade kroppen tale i en musik, der ikke desto mindre er både begavet og lige fra hjertet.

Som sider i en god venindes dagbog, man kommer til at kigge i ved en »fejl« og bliver helt opløftet, fordi man pludselig får indsigt i, hvor meget godt ens nærmeste rummer.

Tak for smugkigget, Robyn. Og kom så igen næste år. Hvor du selvfølgelig skal på Orange Scene.

Læs flere koncertanmeldelser på ibyen.dk