Annonce
Annonce
Guider

Guide: Her er de bedste biograffilm lige nu

Biograferne bugner af gode sommerfilm.

Gem til liste

'Men in Black'
De sortklædte habitmænd er tilbage og denne gang rejser de tilbage i tiden til 1969 for at redde jordkloden.

Den legendariske drømmeduo Will Smith og Tommy Lee Jones spiller Agent K og Agent J i kampen mod den interplanetariske superskurk Boris The Animal, der er brudt ud af rumfængslet på månen og nu vil ændre selve tidens gang.

LÆS ANMELDELSEHabit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

Politikens anmelder Søren Vinterberg mente endda at 'Men in Black 3' er »så begavet, charmerende og legesyg, at den sprænger det 4-hjerters loft, der ellers må gælde for vurdering af det rene pjat.«

Der er altså tale om topkvalificeret tidsfordriv, når J og K tager endnu en runde i menneskehedens tjeneste.

'Free the Mind'
Den danske instruktør Phie Ambos rørende dokumentarfilm viser hvordan tre mennesker med psykiske lidelser gør synlige fremskridt ved hjælp af daglig meditation, åndedrætsøvelser og andre former for tanketræning.

Filmen går helt tæt på sine hovedpersoner og skildrer blandt andet krigsveteranerne Rich og Steve, der begge kæmper med posttraumatisk stress.

LÆS ANMELDELSERørende dokumentar gør hjernen til en god ven

Ved hjælp af professor og hjerneforsker Richard Davidsons hjælp, finder de metoder til langsomt at overkomme og endda finde hvile i hverdagen.

'Free The Mind' er bevægende, bevidstliggørende og ikke mindst flot. Udover dette går den helt tæt på den mest komplicerede del af mennesket fysiognomi: hjernen. Og ikke mindst dens uanede muligheder.

'Gummi-T'
Ole Lund Kierkegaards højtelskede 'Gummi-Tarzan' er blevet udsat 3D animationsteknologi i 'Gummi-T' (Disney patentadvokater har forhindret brug af ordet 'Tarzan').

Historien om Ivan Olsen er i den grad folkeeje, og især de ældre generationer kunne måske frygte en umage parring.

LÆS ANMELDELSEAnimeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker

Politikens anmelder mente imidlertid, at »hele Lund Kirkegaards visuelle såvel som mentale univers er ramt på en prik« og der burde altså ikke være nogen hindring for, at generationerne atter kan mødes i historien om antihelten Ivan, der forvandler sine mindreværdskomplekser til storhedsvanvid.

'Gummi-T' er ikke den sidste klassiker, der bliver taget under kærlig 3D-behandling. Sidste år var det 'Orla Frøsnapper', og 'Otto er et næsehorn' planlægges til premiere i 2013.

'Volcano'
Instruktøren Rúnar Rúnarsson spillefilmdebuterer med fin livspoesi og uforsagt realisme med ’Volcano’, der handler om den pensionerede pedel Hannes, der går igennem livet med brok og i selvforskyldt ensomhed.

Da konen Anna bliver ramt af en hjerneblødning og mister evnen til at gå og tale, ændrer alt sig og Hannes må tage sit liv op til revision.

LÆS ANMELDELSEDebutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

Hannes er nemlig geyservarm lige under den kolde overflade, og han begynder nu at vise en ny og anderledes side af sig selv.

Rúnar Rúnarsson var tidligere Oscarnomineret med ’Sidasti bærinn’, der også skaffede ham en masse festivalpladser. Ligesom den, skildrer 'Volcano' den udholdende kærlighed, der blomstrer i livets efterår.

'Limbo'
’Limbo’ er katolikkernes betegnelse for en tilstand i det hinsides, der er uden smerte, men også uden Guds nærvær. Det er nogenlunde sådan norske Sonia har det, da hun slutter sig til familien i det tropiske Trinidad i 1973.

De eksotiske omgivelser er appellerende, men 'Limbo' skildrer i høj grad en norsk families kamp for at klare sig i en fremmed kultur, og dette gør filmen med et skarpt blik for både humor og tragik.

LÆS ANMELDELSE Anmelder: Bravo for en debutfilm!

De sorgløse chartertableauer danner baggrund for en film, der imponerer med sin personinstruktion og sin billedmæssige udtryksside.

Det er ovenikøbet instruktøren Maria Sødahls debutfilm, og der er god grund til at forvente sig store ting fra hende.

'Diktatoren'

Sacha Baron Cohen har gjort det til sin spidskompetence at krydse alle grænser for politisk korrekt opførsel. Den tumultariske 'Borat' var et vanvittigt eksempel på dette.

Filmens diktator Aladeen, der ligner en blanding mellem Gaddafi og Saddam Hussein, møder problemer i sine bestræbelser efter at skaffe sig de meget eftertragtede atomvåben.

LÆS ANMELDELSEKamikaze-komikers diktatorfilm er lavkomik på højeste plan

FN og USA stikker en kæp i hjulet på disse planer på admiralgeneralen ser sig nødsaget til at tage til New York for at tale sin sag for den ynkelige forsamling. Dette resulterer i et kultursammenstød af dimensioner og ingen parter kommer ud uberørte.

'Diktatoren' har vakt en enorm furore ved sin premiere i USA, og Sacha Baron Cohen viser endnu en gang sin uovertrufne evne til at behandle alle tabuer med samme ynde som en elefant i en glasbutik.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

PolitikenPlus
  • NI HAO NUUK En ekspedition i anledning af Grønlands fremtid.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 145 kr. Køb
  • Robotboys Hvis du ikke kender dem, gør dine børn det. Med over 100 millioner views på YouTube er Robotboys et fænomen i verdensklasse.

    Pluspris 130 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Side by Side Engang var de selv unge, håbefulde musikskoleelever. Nu giver musikerne i Det Kongelige Kapel erfaringerne videre til morgendagens musikere og musikelskere.

    Pluspris 60 kr. Alm. pris 75 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • Tryllefløjten For første gang lader Operaen tæppet gå for en helt ny opsætning af den populære opera 'Tryllefløjten', der har været elsket af publikum siden 1791.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb