Annonce
Annonce
Afstemningen om Årets Oplevelse er i gang. Stem på din favorit her.
Guider

Guide: Halloween byder på drabelige fortællinger og blodige fester

Rædslernes sæson er over os. Vi guider dig både til klassisk uhygge og blodig splatter.

Gem til liste

Uhygge i Tivoli
Tivoli står som altid i Halloweens tegn. Fra 22. til 28. oktober byder haven nemlig på en masse særoplevelser.

Tivoli er som sædvanlig smukt udsmykket specielt til lejligheden og hver dag går Tivolis hekse sammen med Columbine, Pjerrot, Harlekin og Tivoli Garden igennem hele haven i et Halloween-optog. Foto:  Joachim Adrian
Hele herligheden er selvfølgelig primært rettet mod børnene. Men det forhindrer dig ikke i at gå en tur i parken og suge lidt af stemningen. Udklædningskonkurrencen er dog lukket land for dig, da man skal være under tolv for at deltage.

LÆS OGSÅTivoli forlænger Halloween-sæsonen

Halloween i Tivoli
Tid: 22.-28. oktober
Sted: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.

Byvandring i fortidens mørke
Weirdwalks arrangerer byvandringer i hele København og fokuserer på historisk korrekthed og medrivende fortællinger. I weekenden fra 26.-28. oktober har de også sammensat en skummel halloweentur i Østre Anlæg.

Her kan du høre om hvad der skræmte danskerne i gamle dage. Lang tid før vi tændte gadelamperne lys, var landet nemlig befolket af lokkende lygtemænd, skrigende natravne, fanatiske troldejægere og noget så spektakulært som glødende dræbergrise!

LÆS OGSÅHalloween-festen er slet ikke fra USA

Weirdwalks Halloweentur
Tid: 26., 27., 28. oktober, kl. 19
Sted: Østre Anlæg. Indgangen ved Stockholmsgade/Dag Hammarskjolds alle. 2 minutter fra Østerport station.
Tilmelding p
å weirdwalks.dk
Pris: 60 kr. for både børn og voksne

På besøg i lighuset
Lighuset.  Foto: PR
Hvis du er interesseret i en mere klinisk uhygge, byder innovationsfestivalen Afsnit I indenfor på det nu nedlagte Hørsholm Hospital.

Her vil den professionelle historiefortæller, Ingrid Hvass, blande personlige fortællinger med klassiske myter og folkeeventyr. Der er lavet en drejebog, men hele tiden formes scenariet af hvem gæsterne på turen er.

Der bliver rig mulighed for at krybe i kældergangene, snegle sig igennem arkiverne og gyse i lighuset. Oven i det krydres hele den visuelle oplevelse med stemningsfuld musik af den elektroniske musiker, Emil Thiim.

LÆS OGSÅDanskerne køber en halv million græskar til halloween

Afsnit I - Historier i hospitalsgangene
Tid: 26. oktober kl 16, 19 og 22. 27. oktober kl. 11, 14, 18 og 21.
Sted: Hørsholm Hospital, Usserød Kongevej 102, 2970 Hørsholm

afsniti.dk
Pris: Gratis

Dyrenes Halloween
Foto:  Jacob Ehrbahn
Hvis du føler at du er let at skræmme, er det formentlig ingenting i sammenligning med at være et jaget bytte. Halloween i zoo står i den grad i rovdyrenes tegn og det er ikke for sarte sjæle.

Blandt andet kan du følge med når havens rovdyr bliver fodret, eller når der fortælles mørkehistorier i myreslugeranlægget.

Du kan også komme med ind i det gamle, mørke elefanthus og se et dyr blive dissekeret. Eller se dyreverdenens drabeligste tandsæt. Eller hvad med at få en fugleedderkop helt tæt ind på livet?

LÆS OGSÅHer er halloweens uskrevne regler

Halloween i Zoo
Tid: 2. november, kl. 18-21
Sted: Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Hvis du har årskort, kan du tage en ven gratis med hele dagen.


Fest i syndens by
Foto:  Peter Hove Olesen
Rock og metalklubben Sin City i Kødbyen byder indenfor til en spektakulær blodfest på to etager. Der er både noget for dem med kærlighed til den klassiske Halloween, såvel som til dem med en hang til bestialsk splatter.

På stueetagen er der nemlig dømt hospitalstema. Her har Sin City indrettet et blodigt lighus med tilhørende slagtehal. Nede i kælderen er der et mere klassisk græskarbal for godmodige monstre og hekse.

Udover dette er der også konkurrencer med masser af præmier. Og så spiller garage-trash-duoen Java Skull med flere op til dans.

LÆS OGSÅKom med indenfor i Tivolis nye horrorhus

Sin City Halloween
Tid: 27. oktober, kl. 22-04
Sted: Sin City,
Pris: 60 kr. inkl. én øl og garderobe

Motorsavsfest
Felines.  Foto: Jonas Bang (PR)
På Huset i Magstræde er der besøg fra Schweiz. Det er nemlig bandet The Monsters, der spiller op til dans med hvad de selv beskriver som en blanding af motorsavs-punk, trash, rockabilly og primitiv rock'n'roll. Alt sammen med et twist af uhygge. Og med et løfte om fest.

Udover dette er der besøg fra svenske Thee Gravemen og det lokale all-girl garage-band, The Felines.

LÆS OGSÅTivoli støver gammel forlystelse af og giver rædslen et nyt ansigt

Gearbox og Club Mau Mau: Halloween Fest
Sted: Huset, KBH, Rådhustræde 13, 1466 København
Tid: 1. november, kl. 20
Pris: 100 kr.

En dans i mørket
Til det mere elekroficerede publikum er der traditionen tro også Halloween Party på Culture Box. I de dunkle lokaler på Kronprinsessegade kan man nemlig hylde mørket i selskab med andre danseglade natteravne.

Musikken bliver blandt andet leveret af Jean Von Baden, Karsten Loud og Tim Driver og der burde være garanti for en fest med bid i.

Halloween Party
Sted: Culture Box, Kronprinsessegade 54
Tid: 27. oktober, kl. 23
Pris: 70 kr.

PolitikenPlus
  • Franco Fagioli Oplev kontratenoren Franco Fagioli i Tivoli

    Pluspris fra 204 kr. Alm. pris fra 255 kr. Køb
  • Kvinde kend din krop Se, eller gense en af de sidste års allerstørste teatersucceser, og bliv på allersjoveste vis klogere på kvindens krop.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Den milde dag Den milde dag er lys og lang, og Koncertsalen fyldes med sommerliv, grønne enge, lyse lokker og spirende aftendufte, når DR PigeKoret traditionen tro hylder den danske sommer.

    Pluspris fra 184 kr. Alm. pris fra 250 kr. Køb
  • Jazz Galla Evergreens som ?Smile? og ?What a Wonderful World? kommer i trygge hænder ved Benjamin Koppel Jazz Galla.

    Pluspris 224 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Testamentet Genesis i Det Gamle Testamente indeholder voldsomme menneskelige skæbnefortællinger og al det drama, gys og eventyr, underholdningsindustrien hungrer efter.

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 140 kr. Køb