Kvalitetspizza. Hos Mother bliver pizzaerne lavet på surdej og bagt i brændeovn.
Foto: Per Folkver

Kvalitetspizza. Hos Mother bliver pizzaerne lavet på surdej og bagt i brændeovn.

Guider

Stenovn og sprød krumme: 5 steder med kvalitetspizza

Det er ikke altid let at finde en pizza, der smager som i Italien.

Guider

København er fyldt med steder, der sælger pizza - nogle er gode, og nogle er mindre gode.

Er du til pizzaer med sprød bund, hjemmelavet tomatsovs eller specialimporterede råvarer, kan du måske finde din yndlingspizza her.

IBYEN har nemlig samlet fem steder, hvor du kan få en god kvalitetspizza.

Det hotte pizzasted, Mother, finder du i Kødbyen, hvor der er borde og bænke placeret udenfor, så man kan nyde solen.

Her er pizzaerne lavet på surdej og bagt i brændeovn, så de får en let duft og smag af brænderøg.

Prøv for eksempel en Affumicata med røget scarmoza-ost, ansjoser og persille eller en Papatosa med kartofler, rosmarin og cream cheese.

Kan du klemme mere pizza ned bagefter, så kan man få en Nutellapizza til dessert.

Hos Gorm's i Magstræde 16 er pizzaerne lavet af en ekstraordinært tynd dej.

Restauranten er især kendt for sine gourmetpizze og signaturpizzaer, og man kan blandt andet få en pizza med tomat, mozzarella, pancetta, mascarpone og friskkværnet peber.

Du kan desuden også finde Gorm's i Nyhavn og i Torvehallerne.

Snup en frokostsnack i Torvehallerne

The Italian byder, er som navnet antyder, på italiensk mad og vin.

På det italienske trattoria kan man derfor også få en pizza med den gode italienske smag.

Du kan for eksempel få en Salsiccia med italiensk pølse, oliven, mozzarella, gorgonzola og parmesan eller en Salame piccante med italiensk salami, chili, mozzarella og parmesan.

Gå a la carte eller vælg pizzamenuen for 250 kr., hvor du også får forret og dessert med.

På vej til Kødbyen er der mange, der lige smutter forbi Itzi Pitzi Pizza for at få lidt i maven.

Og det er ikke kun på grund af stedets placering, at det er så populært, for her er kvaliteten i top.

Du kan dog ikke betale med kort eller spise din pizza i butikken, så tag kontanterne med og nyd pizzaen på midterrabatten på Sønder Boulevard.

Mød hippe Sønder Boulevard

Stefanos Pizzeria på Nørrebro er et populært sted blandt de studerende.

Her er kvaliteten nemlig langt højere end priserne, bunden er sprød, og du kan vælge tilbehør som lammekød, aubergine, spinat og gedeost.

Der er plads til at sidde ved bænke og borde foran pizzeriaet, men du kan også tage din pizza med hjem og slentre ud af den hippe Stefansgade.

Du kan også glæde dig til slutningen af juli, hvor Madklubben åbner en helt ny restaurant, som de har kaldt Gran Torino.

Der skal serveres italienske delikatesser som pasta, grillet fisk, store bøffer og selvfølgelig også pizza, som bliver bagt i to Valoriani-pizzaovne.

5 steder med kvalitetspizza pt. II

En hurtig pizza med på vejen?Se listen over takeaway-steder med pizza

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce