Viet-sandwich: Smut f.eks. forbi Torvehallerne til en hurtig og billig frokost.
Foto: PR - Bánh Mì Daily

Viet-sandwich: Smut f.eks. forbi Torvehallerne til en hurtig og billig frokost.

Guide: Her er fem steder, hvor du kan spise bánh mì i København

Den vietnamesiske sandwich kan efterhånden findes mange steder i hovedstaden.

Guider

Et helt stort hit. Et lækkert hit, kunne man også kalde det. Og det har ramt København.

Den vietnamesiske sandwich - bedre kendt som bánh mì - kombinerer det sydøstasiatiske smagfulde og farverige køkken med franske baguettes og pateer.

Indtil for bare et par år siden var det nærmest umuligt at opdrive en bánh mì på restaurationer i København, men pludselig begyndte specialiserede bánh mì-steder at dukke op i bybilledet. Bl.a. den nye District Tonkin-aflægger, der i dag fredag 27. februar er blevet anmeldt her i avisen.

LÆS ANMELDELSEN:

I slutningen af januar udvidede Frederiksberg-darlingen District Tonkin med en ekstra filial på Dronningens Tværgade i Indre By.

Her kan man smage sig igennem fire forskellige bánh mì-variationer med f.eks. bbq-marineret svinekød, grillet oksekød, vietnamesisk pølse eller dampet tofu. Brødet fyldes desuden med tilbehør som massevis af friske krydderurter som mint og koriander, forårsløg, sprøde agurker og stedets 'Tonkin-sauce'.

Politikens anmelder Sandra Brovall var i sin anmeldelse dybt imponeret: »Tonkins bánh mì er geniale« lød konklusionen, der udmøntede sig i fem hjerter til stedet.

Derudover serveres der også andre vietnamesiske comfort food-retter som f.eks. risnudelsalater og Xíu Mai: langtidssimrede kødboller med svampe i chili-tomatsauce.

En bánh mì koster ml. 50-56 kr. mens supper, risnudelsalater og simreretter koster ml. 64-90 kr.

For familien Nguyen startede District Tonkin-eventyret på Frederiksberg, nærmere bestemt på Gammel Kongevej.

I den kombinerede café, interiør- og kunstbutik er menuen den samme som i den nye ovenstående filial, så også her kan man for 50 kr. og op spise sig mæt i Bò Kho (langtidssimret okseragout med chili), Bún Bò Nam Bô (risnudelsalat med grillet oksekød), Nôm Dông Kinh (salat med forskellige bønner) og ja, selvfølgelig også de fire forskellige bánh mì-udgaver.

Også her var Politikens anmelder, denne gang Birgitte Kjær, imponeret. Det var ifølge hende som at tage »en på alle måder smagsrig og smagfuld sviptur til det nordlige Vietnam en mørk vinterdag midt på Frederiksberg«.

LÆS ANMELDELSEN:

Den største vietnamesiske mad-institution i København må uden tvivl være LêLê.

Med 'moderskibet' på Vesterbrogade og Street Food-filialer spredt ud over byen har LêLê sørget for autentiske vietnamesiske klassikere siden 2003.

Nu udvider familien Lê igen, og denne gang lige ind i sandwich-trenden med Bánh Mì Daily by LêLê i Torvehallerne.

Her serveres der seks forskellige varianter af det vienamesiske baguette: Five spice pork, lemongrass chicken, pulled chicken, spicy fried eggs, crispy fish cake og lemongrass tofu. Alt til 58 kr. Derudover kan man købe dampede rismelsboller med fyld - også til 58 kr. Og spicy oksekødsragout eller kalkun-curry. Ja, gæt engang - også til 58 kr.

Navnet siger vel det meste. Her serveres der bánh mì. Det lille takeaway-sted på Elmegade bager hver dag deres egne baguettes, og som de selv skriver på deres hjemmeside er alt »made from scratch«.

Her er priserne helt nede og ramme 42 kr. for den billigste variant med stegt tofu, mens den dyreste udgave med braiseret oksebryst (Bò Kho) koster 52 kr.

Alle bánh mì toppes desuden med mayo, soya, chili, koriander, agurk og hjemmesyltede pickles af gulerødder og daikon.

På hjørnet af Jesper Brochmands Gade og Rantzausgade ligger restauranten Nha Trang.

De serverer et stort udvalg af vietnamesisk mad, og inden man begiver sig ud i et større festmåltid af f.eks. Gà Xào Xà ót (stegt kylling med lemongrass og chili) eller Bò Xào Rau Thâp Câm (stegt oksekød med grøntsaget) - i øvrigt begge til 108 kr. - kan man kaste sig over en forrets-udgave af sandwichen med den mundrette titel Bánh Mì Dâc Biêr Nha Thrang. Her består fyldet af char sui-svinekød og forskellige grøntsager og krydderurter.

Sådan en Nha Trang-version løber op i 75 kr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce