Østers. Hvis du aldrig har smagt østers, er det nu du har chancen. Det er nemlig østersuge i København.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Østers. Hvis du aldrig har smagt østers, er det nu du har chancen. Det er nemlig østersuge i København.

Guider

Danske skaldyr indtager byen til østersuge i København

I næste uge er det østersuge i København, og der er masser af muligheder for at slubre østers i et væk. Men hvor - og hvordan - skal du spise dine østers?

Guider

Måske er du en af dem, der bare elsker østers? Eller også kan du slet ikke udstå dem?

Sandsynligheden for, at du aldrig har smagt en østers, er dog størst. Det er nemlig mange danskere, der ikke kender til de små skaldyrs forunderlige smag, selvom de bliver betragtet som en af de mest eksklusive råvarer herhjemme. I 1870 spiste vi herhjemme ca. syv millioner østers om året, mens der i dag kun bliver spist omkring 50.000.

Men nu er der rig mulighed for at stifte bekendtskab med den fine spise. I næste uge er det nemlig østersuge - Oyster Trophy Week - landet over.

For københavnerne betyder det, at et kæmpe læs Limfjordsøsters bliver fragtet til hovedstaden, så man kan slubre uanede mængder af østers i sig. Hvad end du foretrækker at spise østers i en sauna, smage på sagerne i samspil med en cocktail eller har lyst til at tage på østersskole med dine venner, er der masser af muligheder, når 15 forskellige østersarrangementer finder sted i byen.

Dødsstraf for østersfiskeri

Østers har en ret unik historie herhjemme. Det er nok de færreste, der ved, at man risikerede dødsstraf for at fange og spise østers for knap 500 år siden.

I 1587 ophøjede kong Frederik II nemlig fangsten af østers til et kongeligt monopol, så alle østers i Danmark blev gjort til kongehusets ejendom. Heldigvis er der vist ingen fare på færde, når Oyster Trophy Week i næste uge løber af stablen for sjette gang.

En anden fun fact om den danske østers er, at den er hermafrodit. Når temperaturen når et vist niveau, skifter østersen fra hankøn til hunkøn og bliver befrugtningsklar.

Men de iskolde vintre og kedelige somre har lagt en dæmper på vandtemperaturene, så østersbestanden nu har problemer med at reproducere sig selv. Det er problematisk for de danske østersfarmere, men heldigvis har de altså høstet nok østers til, at de kan sende et ordentligt lad til hovedstaden - og dem kan du altså smage til de mange østersarrangementer rundt omkring i byen lige om lidt.

Tag på østersjagt med cykelkokken

Allerede torsdag kan du tyvstarte østersfesten, når cykelkokken inviterer på maritim cykelsafari rundt om Københavns Havn. Cykelturen tager 3 timer, og undervejs vil cykelkokken byde på smagsoplevelser fra sin mobile køkkencykel. Der er et maritimt islæt over turen, så der er også andet end østers på menuen.

Folkene bag Maritime Nyttehaver vil fortælle om danske østers og muslinger, og i vinkælderen hos Rosforth & Rosforth kan man smage en fransk naturvin, som er blevet fragtet til landet med sejlbåd. Psst, så er der vist også skibsøl i bunden af cykelkokkens cykelkøkken.

Maritim cykelsafari 13. okt. kl. 17.30-20.30. Københavns Havn, mm.

Spis østers (og sved ud) i en flydende sauna

Hos Kayak Bar kan du forkæle krop og sanser og spise østers i en sauna vuggende på vandet. Så hvis du synes, at byen badet i aftenlys, bobler, østers og en svedig sauna lyder som en attraktiv kombination, bør du helt klar kigge forbi den flydende saunabar.

Østers, Bobler og Sauna på Kayak Bar 17.-22. okt. kl. 18.00. Kayak Bar, Kbh K.

Invasive østers og top-cocktails

Musling Bistro serverer østers og nøje afstemte cocktails. I denne uge har de hentet den mindre kendte danske Gigas-østers hjem fra Limfjorden. Denne østersart er en invasiv art, som har vandret hele vejen fra Stillehavet. Fredag er det Morten Bach Nielsen fra cocktailbaren The Barking Dog på Nørrebro, som kigger forbi og mixer særlige østerscocktails.

Nyd danske østers & top-cocktails på Musling Bistro 20-22. okt. Fra kl. 17.00. Musling Bistro, Kbh K.

Sving østerskniven og bliv klog på østers

Du kan komme på østersskole hos Fiskebutikken 'Hav' i Torvehallerne og blive klogere på østersen, samtidig med at du smager flere forskellige slags. Deltagerne får lov til selv at svinge østerskniven, uanset om man er begynder eller øvet. Der er plads til 8 deltagere på et hold, så dig og dine venner kan konkurrere på jeres østersviden og slubre østers sammen.

Østersskole i Torvehallerne 21. okt. kl. 18.30-20. Fiskerestauranten Hav i Torvehallerne, Kbh K.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce