Ramen to Bíiru på Nørrebro i København fik fem flotte hjerter af Politikens anmelder.
Foto: Anders Rye Skjold Jensen (arkiv)

Ramen to Bíiru på Nørrebro i København fik fem flotte hjerter af Politikens anmelder.

Guider

Guide: Find vej til københavns bedste ramen-yas

Fire brands, seks steder. Ibyen guider til, hvor du får dansende nudler og skoldhed suppe i keramikskålen.

Guider

Papa Ramen: Fem hjerter

»Min shoyu var lavet på en tare af soja, sake og røget fisk og en fond af kylling. Nudlerne havde fint bid og elasticitet og formåede at suge en masse af suppens smag til sig. I skålen lå der to flager skåret af en majskolbe. De lyste gult og dekorativt op og lod til at hygge sig sammen med skiverne af svinefilet, forårsløg og det halve æg.

Det hele var så vellykket, at jeg måtte disciplinere mig og spise langsomt, for at det ikke skulle sprøjte på skjorten. Der var noget simpelt og appetitligt over det«.

Skydebanegade 16, Kbh. V. og Studiestræde 67, Kbh. K.

Ramen to Biruu:  Fem hjerter

»På Nørrebro holdt nudlerne stand i den varme suppe. De havde en smule svært ved at få suppen til at klæbe til sig, men de dansede en spændstig lille dans på vej op mod munden og i den – præcis som de skal.

Men jeg var skuffet over at høre, at Ramen to Bíiru køber deres nudler færdiglavede fra Hokkaido. Ja, det er ambitiøst at lave sine egne nudler, men det er også der, forskellen på en rigtig god og en uforglemmelig skål ramen kan ligge«.

Griffenfeldsgade 28, Kbh. N og Enghavevej 58, Kbh. V.

Ferment: Fire hjerter

»Det er ikke nogen let opgave at lave nudler, der kan holde til den skoldhede suppe uden at miste biddet eller ligefrem gå totalt i opløsning. Men Ferments hvedenudler holdt både stand og havde bid – ikke kun i de første par minutter, men hele vejen til den sidste skefuld suppe.

Det er kokkens kinesiske farmaceutuddannede kæreste, som har eksperimenteret med opskriften, og det er imponerende, at et så lille sted har en så grundig tilgang til produktudvikling. Men jeg var ikke i ovenud nudel-ekstase i forhold til smag og tekstur«.

Studiestræde 18, kld., Kbh. K.

Slurp Ramen Joint: Seks hjerter

»Slurp formår at opbygge en ramen, der er i komplet harmoni. Med hver slubren får man flere smagslag af fisk, af fedt, af hav. Det var en smag, jeg kunne genkende som japansk, men samtidig også som noget nordisk. Med sin shioramen viser Slurp en overlegen beherskelse af smagssammensætninger«

Nansensgade 90, Kbh. K.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce