Der er røg, kolde øl og varme hjerter på Diligencen, skriver Ibyens klummeskribent Eva Lange.
Foto: Mads Nissen (arkiv)

Der er røg, kolde øl og varme hjerter på Diligencen, skriver Ibyens klummeskribent Eva Lange.

Klummer

Ibyens klummeskribent: Diligencen i Korsgade er det eneste western, jeg gider

På bodegaen, hvor guld transporteres på flaske, møder man ’Astrolog-Ole’ og ’Frisør-Esther’ og ejeren, Tonny, når han ikke lige er på fisketur. Ibyens klummeskribent Eva Lange tager os med en tur på Bodega Diligencen.

Klummer

I ’Panserdiligencen’ fra 1967 forsøger John Wayne i hovedrollen som ranchejer Taw Jackson at gøre krav på det guld, der er hans.

Guld, som skurken Frank Pierce har stjålet fra ham og nu er i gang med at transportere tværs over indiansk territorium i en tungt armeret diligence.

’Panserdiligencen’ er tit blevet kritiseret for at være plat, nærmest for western, med sine karikerede dramatiske virkemidler og et temmelig usammenhængende plot.

Andre har omvendt rost filmen for dens subtile, men bevidste overdrivelser og parodiske spil med westerngenren. På filmsitet laserdisken.dk kalder en bruger ved navn Monkeyman filmen for »kold som en kalkun«, men pointerer samtidig, at den absolut har sine højdepunkter, hvor den snarere er »varm som en lørdagskylling«. Monkeyman slutter af med at give filmen tre slukørede stjerner ud af ti.

Ovre i en anden virkelighed, på Nørrebro, findes endnu en velkendt diligence.

Den ligger i Korsgade 8, og der er der også masser af guld. Det bliver bare transporteret over langt kortere afstande og er mest af den slags, der kommer ud af en flaske, næsten sort.

Værtshuset og westernbaren Diligencen har ligget og spejdet ud mod Peblinge Sø med sin træbeklædte facade, matterede ruder og sorte vognlygter siden 1970’erne.

Indenfor er der lyserøde julestjerner på bordene, seletøj og billardtrofæer på væggene, og så godt som hver eneste overflade er lavet af mørkt træ.

Den slags, der måske skal ligne drivtømmer, men som minder om noget fra en Djurs Sommerland-kulisse. Bortset fra, at Diligencen var her først, så Djurs Sommerland kan godt gå hjem og pakke sit westernland helt sammen.

Et par saloondøre adskiller billardområdet fra resten af den røgfyldte bar, og i mellemgangen ved toiletterne hænger en stor opslagstavle fyldt med plakater med, hvad man måske kan kalde westernbefalinger (»Cowboys, leave you six shooter with the bartender«).

Ole kan gætte dit stjernetegn bare ved at kaste et kort blik på dig

Tavlen er også prydet med billeder af Diligencens ejer gennem 37 år, Tonny Jensen. Når han ikke er her, fisker han. Billederne er taget på nogle af hans utallige fisketure rundt om i verden. Tonny. der står med sin fangst – en pacufisk på 6,5 kilo, der går under øgenavnet ’klunkeknuseren’. Tonny, der hygger sig på en kutter i Malaysia. Den slags.

Hvis man vender sig om og går ind og sætter sig under den kunstige stjernehimmel i baren, kan man være heldig at møde Ole.

Han er en del af det faste morgenhold, som er kommet på Diligencen mellem klokken 8 og 15 i årtier. Ole kan gætte dit stjernetegn bare ved at kaste et kort blik på dig.

Første gang jeg mødte Ole, tog det ham ikke mere end et par sekunder: Jeg måtte være enten vægt, vandmand eller krebs. Mit element var i hvert fald helt sikkert vand. Han måtte lige tænke sig lidt ekstra om, inden den endelig dom faldt: Mit stjernetegn var vægten. Derfor kom det også som lidt af et bagholdsangreb, da jeg måtte fortælle, at jeg faktisk er født i tvillingens tegn.

Men selv astrologer kan have en offday, og min fødselsdag er også bøvlet, fordi den ligger lige i skæringspunktet mellem krebs og tvilling, mellem vand og luft, forklarede Ole mig.

Han er ved at være gammel nu, men noget af det vigtigste, som tiden, amatørastrologien og livet på Diligencen har lært ham, er, at »the more you know, the less you understand«, siger han.

Esther Gotfredsen er en anden vital del af Diligencens ’folkefærd’, som hun selv kalder klientellet. Hendes frisørsalon er nabo til Diligencen og har været det i 54 år. Der var mange ting, der så helt anderledes ud i gaden, dengang Esther åbnede sin salon.

Men Esther er ikke en sentimental type, og derfor ville det også være en for letkøbt, slumromantisk kliché at sidde og græde over, at gentrificeringen gradvis skubber nogle af de traditionelle Nørrebro-bodegaer som hedengangne Dødens Pølse og Valdemar Atterdag ud til fordel for nye, smarte cafeer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan er livet nogle gange, og da Esther fyldte 75 år i marts, holdt hun sin fødselsdagsreception herinde.

Billardbordene fik duge på, så der var plads til tunmousse, lakseroulade og hendes hjemmelavede kringle. Og selvfølgelig masser af kolde øl til alle, selv om Esther ikke selv orker at drikke længere.

Det kan godt være, at Diligencen ligesom sin navneslægtning ’Panserdiligencen’ til tider er plat, spiller på overkarikerede westernvirkemidler, og at plottet indimellem har det med at blive noget usammenhængende, når der bliver fortalt historier oppe i baren.

Men det eneste, der er koldt som en kalkun herinde, er drikkevarerne, og stedet og dets folkefærd ved, at det til gengæld handler om at holde hjerterne varme som lørdagskyllinger.

Diligencen er den eneste westernfilm, jeg gider, og jeg giver den ti eviggyldne stjerner ud af ti.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce