Vesterbroer. Kim Trempenau fortæller om de 60 år, han har boet på Vesterbro.
Foto: Mads Nissen

Vesterbroer. Kim Trempenau fortæller om de 60 år, han har boet på Vesterbro.

Københavneriet

Københavneriet møder gammel Vesterbro-rotte: »Jeg vil sgu da skide på deres altaner«

Kim Trempenau har boet på Vesterbro i snart 60 år. Han har svært ved at genkende sin barndoms gader i dag, hvor de domineres af kaffebarer, rygeforbud og jyder med strikhuer og talebanskæg.

Københavneriet

Det er lidt mere end 59 år, siden Kim Trempenau indledte sin opvækst i Eskildsgade, der ligger mellem Istedgade og Vesterbro.

Her boede han i 1960’erne og 70’erne med sin mor og to små brødre på fjerdesalen i nummer 3.

»Men i dag er der ikke noget Eskildsgade. Ligesom resten af Vesterbro er den fuld af jyder med talebanskæg og strikhuer, der kommer herover og siger: »Vi vil have stillegader og grønne områder«. Undskyld, er det ikke det, I lige kommer fra? Grønne områder og stille gader? Hvorfor skal I nu sætte dagsordenen for Vesterbro?«, siger han om de nye tilstande i kvarteret, hvor han har boet hele livet. Den første del af Kim Trempenaus skolegang foregik nu på Frederiksberg.

Bøh: Nu taler gravstederne på Vestre Kirkegård

»Min farmor var sådan en blåhåret Frederiksberg-kvinde. Hun lignede Dame Edna. Hun boede på Værnedamsvej og var meget klar på, at den venstre side af Vesterbrogade, det var skam Frederiksberg. Bestemt ikke Vesterbro. Hun sørgede for, at jeg kom på den katolske drengeskole i Stenosgade. Det var mest nonner, der underviste der. Og så var der pater Samuelsen. Han kunne godt lide at lange en lussing ud. Det var kæft, trit og retning«, fortæller han.

»Når vi pjækkede fra skole, gik vi tit over i Fragtmandshallerne. Der kunne vi nemt få en tjans med at læsse en lastvogn af, mens fragtmændene gik på værtshus. Så fik vi måske en 10-12 kroner for det. Så det var en god deal for os«.

Strøm Festival: Skipper Røvskum inviterer til strandfest

Som knægt rendte Kim Trempenau og de andre drenge ofte rundt ovre i Skydebanehaven.

»Vi købte tit et kræmmerhus med havregryn og sukker for 50 øre i Istedmøllen. Om sommeren sad alle mødrene ovre i Skydebanehaven rundt om soppebassinet med 20 Cecil, en benzinlighter i forklædelommen og en termoflaske med kaffe imellem sig. Så sad de og sladrede om, hvad der skete i kvarteret og på Carlsberg. Næsten alle arbejdede på Carlsberg. Hver onsdag duftede der af bajere i hele kvarteret, fordi de bryggede på Carlsberg«.

Skoletiden i Stenosgade blev afbrudt cirka halvvejs. Efter nogle år på et skolehjem i Nordsjælland var Kim tilbage på Vesterbro. Først i Eskildsgade, senere på et klubværelse på Vesterbro Torv.

»Der var værtshuse alle vegne dengang: Københavnerstuen på hjørnet af Absalonsgade, nede i Absalonsgade var der Café Absalon, ovre på den anden side af Istedgade lå Håndværkerkroen og Café Centrum. Lige der, hvor vi boede på Vesterbro Torv, var Carls Bodega, Torvecafeen. Min mor var servitrice i Carls Bodega i mange år«.

Jamen, hallo!

Mens Kim Trempenau voksede op, var Vesterbro fuld af røg. Sådan er det bestemt ikke længere.

»Jeg har oplevet at sidde i min egen gård i Dybbølsgade og blive prikket på skulderen af én, der siger: »Undskyld, er du klar over, at det er en røgfri gård?«. Så siger jeg: »Er du klar over, at jeg er skideligeglad? Tag dog hjem og dø««.

Morder spærrer dig inde i nyt flugtspil: »Det er lidt fedt, hvis folk ikke altid vinder«

Senere fik Kim Trempenau en lejlighed i Istedgade. Under byfornyelsen i 1990’erne blev han flyttet til Dybbølsgade. Da lejligheden i Istedgade var blevet moderniseret, steg huslejen til 9.900 kroner om måneden, så han valgte at blive i genhusningslejligheden, der koster under det halve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Eskildsgade kommer han ikke så meget mere.

»Da jeg var barn, var der indtil flere cigarforretninger i Eskildsgade, og købmand Jørgensen solgte petroleum i 10-liters dunke, som jeg så slæbte op på fjerde sal. Der var også en rulleforretning, hvor man kunne få rullet sit sengetøj. Efter det lå der et ismejeri, hvor man købte bøttesmør, mælk og pinocchiokugler, og hos hørkræmmeren Ludwigsen købte man klipfisk og riskoste. Nu er der ikke nogen forretninger i Eskildsgade.

#ibyen: Her er ugens bedste instagrambilleder

Værtshusene lukkede, fordi lejen er blevet for høj. Så kom der tre jyder og købte et af dem, byggede en forkromet bar og begyndte at lave caffelatte og sælge sandwich til 60 kroner. Vesterbro er blevet totalt smadret. Mit gamle neighbourhood, mand. Det er sørgeligt«, siger Kim Trempenau, der i dag er førtidspensionist. For nylig fik han tilbudt en udvidelse af sin lejlighed.

»I min opgang hænger et opslag om, at man kan få bygget en altan for 150.000 kroner. Jamen, hallo! Jeg vil sgu da skide på deres altaner. ’Velkommen til en røgfri legeplads’, står der ved Skydebanen. Der, hvor min mor og mine kammeraters mødre har siddet og sladret med deres Cecil og benzinlightere i forklæderne. Nu er det bare smartass-bønder, der sidder der og glor på deres christianiacykler«.

Keep Copenhagen Weird

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce