Mandehørm. Tyske Rammstein er et af hovednavnene på Tinderbox. Bandet består af seks mænd.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Mandehørm. Tyske Rammstein er et af hovednavnene på Tinderbox. Bandet består af seks mænd.

Årets Tinderbox: 99 mænd og 2 kvinder på scenen

»Helt grotesk« og »provinsielt«, mener musiker og forsker. Odense Kommune og Tinderbox mener ikke, der er nogen kvinder at hyre.

Koncert

Når man går ind på den nye store musikfestival Tinderbox’ hjemmeside og ser under ’kunstnere’, er det topnavne som David Guetta, Lukas Graham, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, Rammstein, Suede og Saybia, der pryder plakaten.

Scroller man nedad og lader øjnene fare hen over de mange bandbilleder, bliver det dog ret iøjnefaldende, at der mangler noget. Kvinder. Der er ingen kvindelige hovednavne, ikke et eneste.

Tinderbox har hyret 35 navne til at spille i juni. Disse 35 bands består af 99 mænd og 2 kvinder. De to kvindelige musikere er sanger og musiker Nanna Bryndís Hilmarsdóttir fra bandet Of Monsters and Men og musikeren Bridget Regan fra Flogging Molly.

Det svarer til knap 2 procent kvinder på en festival, der er skabt til at profilere Odense og Fyn som progressiv og kulturelt fremme i skoene.

» What? Det lyder jo fuldstændig grotesk! Det er så voldsomt, at man nærmest tænker, om det er et bevidst statement? Ellers har de virkelig sovet i timen«, siger musiker og sangskriver Nana Jacobi, der er aktiv i debatten om en mandsdomineret musikbranche.

Debatten er ikke ny, men det sidste år er der afholdt debatmøder, skrevet massevis af artikler og lavet tv-indslag. Statens Kunstfond har afholdt konference om emnet, og daværende kulturminister Marianne Jelved (R) indskrev flere punkter i en musikhandlingsplan, der skulle være med til at udligne køns-ubalancen i dansk musikliv. Det initiativ har nuværende kulturminister Bertel Haarder (V) dog skrottet igen.

»Jeg føler mig som kvinde ikke særlig inviteret til sådan en festival. Jeg oplever, at musikbranchen er styret af indforståede broderskaber, fra pladeselskaberne og bookere til spillestederne og festivaler. Det er virkelig en branche, der nægter at flytte sig. Det, vi ser her, er det, man kalder same thinking – at man vedtager, at noget er kvalitet, og så bekræfter man ellers hinanden i den sandhed ved at booke ens mandlige musikere«, siger Nana Jacobi.

Værsgo, 19 bud på kvindelige kunstnere

Generelt udgør kvinder kun 20 procent af udøverne på den danske scene for rytmisk musik, og Roskilde Festival har også tidligere været i medierne for ikke at have kvinder nok. Men der har kritikken lydt på, at Roskilde kun havde 15-20 procent kvinder, hvilket er nærmest prangende i forhold til Tinderbox’ 2 procent og ingen kvindelige hovednavne.

Men hvem kunne de have booket?

»Alle mulige! Det behøver ikke være sparke røv-rock alt sammen. Der er PJ Harvey, Marie Key, Pernille Rosendahl, Kira Skov, Barbara Moleko, Annisette, Lydmor, Tina Dickow, Kill J, Velvet Volume, Baby in Vain, MØ, Patti Smith, Adele, Grimes, Sia, M.I.A., Oh Land, Fallulah. Jeg kunne blive ved«, siger Nana Jacobi.

Fabian Holt er lektor i musik og events på RUC og følger festivalerne. Han mener ikke, at man kan sammenligne de nye kommercielle festivaler med de gamle.

»Tinderbox og NorthSide er en ny slags privatejede festivaler, der ikke deler de gamle foreningsfestivaler som Roskilde og Skanderborgs værdisætning om at gøre noget for kultur og mangfoldighed. Tinderbox’ fokus er at finde en niche i markedet, og det er lykkedes dem, men det er tydeligvis ikke deres fokus at skabe bevidsthed om køn og etnicitet i popkulturen«.

Vil det sige, at kvindelige musikere ikke sælger billetter?

»Det handler om forskellige kulturer og markedssegmenter. Der er et clash mellem provins og hovedstad her. Det er symptomatisk, at det er Politiken og ikke Fyens Stiftstidende, der laver denne historie, for der er markante kulturforskelle i Danmark. Odense Kommune har hyret et firma til at starte en festival, der skal markedsføre byen og tiltrække mange«.

Så hvordan ender de med 99 mænd og 2 kvinder på programmet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg husker pressemødet, da de annoncerede festivalen. Der sad der tre mænd. Ledelseslaget i danske festivaler udgøres med få undtagelser af mænd, og det har stor betydning for køn og mangfoldighed. Det er problematisk, fordi festivalen er skabt til at profilere Fyn, men sådan et program forstærker billedet af Fyn som provinsielt og ikke særlig kulturelt visionære. Det er spildt potentiale«, siger Holt.

»Det er ikke overlagt«

Tinderbox-festivalens hovedsponsor er Odense Kommune. Her mener udviklingschef Ronnie Hansen, at den skæve kønsbalance handler om musikbranchens nedarvede mangel på kvinder.

»Jeg ved 100 procent sikkert, at det ikke er overlagt. Vi har set på 200 kilometers afstand, at denne historie ville komme. Men den skæve kønsbalance stammer fra nogle strukturer langt tilbage i musikbranchen. Der er ikke nok store kvindelige artister at booke. Så skulle Tinderbox forsøge at overbyde de andre festivaler for at få store kvindelige artister, men det er ikke en bæredygtig kommerciel præmis«.

Hvad siger du til Nana Jacobis forslag til kvindelige artister?

»Hvis det alene var at skrive en ønskeliste, ville man straks kunne se en ligelig fordeling. Men der er tourplaner, logistik og ikke mindst størrelsen på artister at tage hensyn til. Jeg kan ikke selv komme i tanke om et eneste stort kvindeligt navn, som det er muligt at booke, der er blevet overset. Men jeg er heller ikke vild med, at der ikke er flere kvinder på programmet«.

Men kun 2 procent? Hvorfor skulle kvinder egentlig købe billet til Tinderbox?

»Der er desværre ingen af de danske festivaler, der har imponerende statistikker. Sidste år lå Tinderbox højere end andre, i år ligger de lavere. Der er intet, der tyder på, at kvinder køber billetter for at se andre kvinder, og festivalen sælger bedre end nogensinde, men det er sådan set ikke afgørende for, at jeg gerne havde set en bedre diversitet«.

Ikke bevidst fravalg, siger Tinderbox

Også musikernes brancheorganisation Rosa afviser kritikken.

»Jeg undrer mig ikke over, at kommercielle forretninger som Tinderbox ikke har kønskvotering. Deres forretningsgrundlag og indtjeningsmuligheder ligger jo netop i ikke at kuratere, men at være brugerstyret ved, at de forsøger at sammensætte og levere de navne, det største publikum ønsker at se. Efterspørgsel og udbud! Det er en forretning med et produkt, ikke kulturpolitik«, skriver daglig leder i Rosa Gunnar K. Madsen i en mail.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tinderbox’ pressetalsmand, Morten Hopballe, siger til kritikken:

»Vi ville gerne have haft flere kvinder på plakaten og havde det også sidste år. Det at sammensætte et festivalprogram er en kompleks størrelse, men det er ikke et bevidst fravalg af kvinder. Desuden arbejder vi benhårdt på at få et par kvinder mere på inden sommer«.

»Helt grotesk« og »provinsielt«, mener musiker og forsker. Odense Kommune og Tinderbox mener ikke, der er nogle kvinder at hyre.

Opslået af Politiken på 11. april 2016

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce