Glyptotekets guldfisk ligger livløse i bassinet under glaskuplen, og man får lyst til at samle dem op af vandet for at se, om de kan trækkes op med en skruenøgle. De er levende, men ligner små røde skulpturer, fastfrosset i ubevægelig positur.

Tiden står stille i Vinterhaven, hvor den 100 år gamle glaskuppel lader solen stråle gennem palmebladene og ned på buster og statuer, mens dæmpet klassisk musik lyder som et fjernt englekor.

Støjen fra trafikken på H.C. Andersens Boulevard og de skrigende teenagere i Tivolis rutsjebaner fortoner sig gennem de mange lag granit, der afskærmer det høje, lyse rum fra den moderne verden.

Rolige smukke omgivelser
Hvad enten man kommer for at se museets skulptursamlinger eller for en frokost i smukke omgivelser, kan man falde til ro på Glyptotekets café, der ligger i en af Vinterhavens fløje.

Bardisken er placeret under tunge hvælvinger, hvor de fleste af de grønne, spinkle metalmøbler står dækket med duge, stearinlys og blomster i vaser. Men man kan også sidde på terrassen, hvor terrazzogulvet strækker sig ud i det evige forår af blomstrende planter og plaskende springvand. Her er det rigtig rart at være.

Smeltede på tungen
Caféen bestyres af Mette Blomsterberg, der er dansk, nordisk og europæisk konditormester, og hendes kagekunst i glasmontren gør det lidt svært at koncentrere sig om at bestille frokost. Man får lyst til at gå direkte til desserten. Det gjorde vi heldigvis ikke, for menukortets lette, men dyre, frokostanretninger var en fornøjelse.

Min medspisers carpaccio af tynde skiver oksemørbrad var så mør, at den smeltede på tungen og efterlod en dejlig, kraftig smag af den citron- og trøffelolie, kødet var marineret i.

Carpaccioen var anrettet på ornamenteret søndagsservice under en midte af friske rucola- og rødbedeblade, omkranset af gode skiver parmesan, der var dejligt knasende i biddet og nøddeagtig i smagen.

Dyr frokost
Smagen var udsøgt, men portionen var alt for lille til at retfærdiggøre prisen på 109 kr., og uden det lækre hjemmebagte kuvertbrød havde måltidet ikke kunnet mætte en mellemstor kanariefugl.

Det samme gjaldt for salaten med scampi til samme pris. Tre store rejer på lodret spyd og en lille salat er ikke meget for 109 kr. Slet ikke når det også koster 50 kr. i entré at få adgang til museumscaféen. Så er det slået fast.

Men hvilke rejer. Let ristede på overfladen og en krop fyldt med saft, kraft og skaldyrssødme. Og salaten var perfekt balanceret mellem rucola- og rødbedebladenes krydrede dybde, spirebønnernes bitterhed og oliedressingens stærke og syrlige bund af chili og lime. Og så var vi klar til kagerne.

Kagedrømme
Og lad os med det samme anbefale enhver gæst at prøve et stykke tærte ved navn Gloria Victis med vaniljecremefraiche til 42 kr. På en sprød tærtebund lå et kompakt lag af chokoladekage med en massefylde som bly, og den lækkert klæge substans var toppet af en cremet hindbærgelé og pyntet med et frisk bær. Sødt, syrligt, sprødt og tungt.

På den anden tallerken lå der en knasende drøm kaldet Karamel Florentiner til 28 kr. Her var flækkede mandler, pistacienødder og cocktailbær limet sammen af et gyldent karamelovertræk, formet som en fuldmåne med bunden dyppet i mørk chokolade.

Med den rigtig gode kaffe er den et billigt alternativ for museumsgæsten, der bare skal have en opkvikkende pause fra skulpturparaderne.

Vil man spise en hel frokost med vin, dessert og kaffe, er det dyrt på Café Glyptoteket, og man kommer tilmed til at spejde efter pølsevognen på vej hjem. Derfor kan vi ikke give de fem kopper, den fejlfrie mad og de smukke originale omgivelser ellers fortjener.